Falske mærkevarer koster Danmark kassen og kan på nogle områder true helbredet

Danske virksomheder mister salg for 6,2 mia. kr. på grund af kopivarer. En af de hyppigst kopierede varekategorier kan tilmed være sundhedsskadelig.

Uanset om der er tale om tasker, kosmetik, medicin eller elektronik, produceres langt de fleste kopivarer i Østasien, hvor Kina står for det meste af produktionen. Her ses en sælger, der viser sit udvalg af designer tasker på det berømte og berygtede Silkemarked i Beijing, hvor der hvert år bliver solgt kopivarer for millioner af kroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Parks/AFP

Viagra, Gucci-tasker og dyrt duftevand fra Chanel er et udsnit af de falske mærkevarer, som hvert år strømmer ufortrødent ind over Danmarks grænser.

Det koster hvert år de danske virksomheder et salgstab på 6,2 mia. kr.

Det vurderer EUs Kontor for Intellektuel Ejendomsret i en ny rapport, der kortlægger det økonomiske tab, som EU-landene lider som følge af varemærkekrænkelser inden for i alt 11 sektorer, hvor det er alment kendt, at kopier er på markedet. I hele EU vurderes salgstabet at ligge på 446 mia. kr.

Medicin, tøj og kosmetik er de varegrupper, hvor kopierne fylder mest, hvad enten det sker i god eller ond tro. Den varegruppe, hvor kopierne tager den største bid af markedet, er kosmetik.

Inden for kosmetik og personlig pleje anslår rapporten, at Danmark mister 763 mio. kr.,  hvilket er 11,7 pct. af den samlede omsætning på området.

Parfumer kopieres ofte

Helle Husted, indkøbschef i Matas, som er en af Danmarks største kosmetikforhandlere, forklarer, at parfumer er blandt de kosmetikprodukter, som de oftest støder på forfalskninger af:

»De produkter, som er mest interessante at kopiere, er naturligvis dem, som har den højeste værdi. Det er knap så lukrativt at kopiere en Nivea til 15 kr. som en dyr parfume. Inden for vores branche vil det være de varer, som er selektivt distribueret: parfumer, cremer og makeup, men parfumer er klart den største gruppe,« siger hun.

Matas køber sine varer direkte fra producenten eller den autoriserede forhandler på området. Kopivarer på hylderne er derfor ikke et problem for materialistkæden, men Helle Husted forklarer, at det sagtens kan optræde både på nettet og i fysiske butikker i Danmark.

»Uautoriserede forhandlere er i højere grad de steder, hvor man kan risikere at støde på kopivarer. Hvis man tager en tur på rundt på diverse festivaler og kræmmermarkeder her til sommer, vil man typisk også støde på nogle boder, hvor de sælger parfumer fra kendte mærker. Det er typisk produkter, som bliver produceret i Kina. Som regel hedder de det samme navn, men af og er der ændret et bogstav eller to i navnet,« siger hun.

Indenfor kosmetik er det særligt mærkevarer i den dyre ende – som Chanel – der er i risikozonen for at blive kopieret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Debel Hansen.

Matas oplever af og til, at en kunde kommer ind med en parfume, som vedkommende vil returnere, hvor det viser sig at være en kopi, som indeholder opvaskevand i stedet for parfume. Nogle af de kinesiske produkter laves udelukkende for at snyde folk. Så snart forbrugeren åbner varen, ved de, at den er gal.

»Der er jo ikke nødvendigvis noget farligt i at sprøjte opvaskemiddel eller farvet vand på sig, men vi har haft nogle tilfælde med et øjenvippeserum, der hedder M2-øjenvippeserum, som er et produkt, der får ens øjenvipper til at vokse sig lange og flotte. Produktet har en høj udsalgspris, og det er et krav, at man er autoriseret forhandler, hvis man vil sælge det, fordi rådgivning i brug er ekstra vigtig her,« siger Helle Husted, indkøbschef i Matas.

»Vi har fået fortalt fra leverandøren, at nogle har fået alvorlige øjenskader af kopiprodukter til øjnene. Så den slags bør man bestemt kun købe hos autoriserede forhandlere,« siger Helle Husted.

Risiko for skadelig kemi

Udover opvaskemiddel, som er relativt harmløst, findes der en række sundhedsskadelige stoffer, som er forbudt i kosmetik og personlige plejeprodukter, fordi de for eksempel er allergifremkaldende eller hormonforstyrrende. Det forklarer Stine Müller, der er uddannet biolog og arbejder som projektleder hos Forbrugerrådet Tænk Kemi, hvor hun blandt andet tester kosmetikprodukter for deres kemiske indhold.

»Hvis for eksempel øjenprodukter ikke er produceret under ordentlige forhold, kan der være en øget risiko for infektioner. Solcreme, som man jo køber for dens solbeskyttende funktion, er også en varegruppe, hvor man kan forestille sig, at man kan risikere at komme galt af sted med et kopiprodukt. At lave produkter med solbeskyttelse er ikke en enkel sag. Vi har ikke testet kopiprodukter, men man kunne forestille sig, at de ikke er lige så opmærksomme på den slags, dér hvor kopivarerne fremstilles, som på den autoriserede fabrik,« forklarer Stine Müller.