Fakta om ADSL-konflikten

TDC ejer det danske telenet, og det betyder, at selskabet reguleres af lovgivningen, men alligevel sker det, at selskabet render ind i kritik.

I denne sag går den på, at mange danskere er tvunget til at bevare et abonnement hos TDC, selv om de gerne vil af med fastnettelefonen eller skifte helt til en anden udbyder.

Baggrunden er følgende:

Andre bredbåndsudbydere - som Cybercity, Tiscali eller Tele2 - skal leje adgang til nettet for at levere bredbånd til kunderne.

Det kan ske på tre måder:

Enten ved en »rå kobber« aftale, hvor selskabet selv betaler alt teknisk udstyr. I princippet burde deres kunder ikke blive afkrævet et fastnetabonnement, men det bliver de alligevel mange steder, da de ikke kan få fuld adgang til kunderne.

Den næste metode hedder delt adgang, hvor begge deles om investeringer i teknisk udstyr.

Den sidste - og mest udbredte - er, hvor de konkurrerende selskaber udbyder en bredbåndsløsning, som i store træk er et TDC ADSL-produkt - kaldet bit stream acces.

Ofte vil konkurrenterne helst have de to første, hvor de får mest indflydelse på kundeforholdet, men i mange tilfælde tvinges de til at vælge bit stream acces, da TDC ikke har nok kobber ud til kunderne.

Ved bit stream acces kræver TDC, at man har fastnetabonnement, og denne nedslående meddelelse må konkurrenterne så fortælle deres kunder.