Faglig viden ikke nok

Læs mere
Fold sammen
p>Den efterhånden velkendte PISA undersøgelse, som sendte den danske Folkeskole ned i, om ikke et sort hul, så da i hvert fald ned et sted, hvor den ikke bryder sig om at være.

Især ikke, når det er verdens dyreste skole.

Det er noget komisk at konstatere, at stort set alle politiske partier nu lige pludselig har en række bud på, hvad der er galt og hvad der skal ændres.

''Man kan spørge sig selv, hvorfor alle de idéer, som man nu synes er gode, har fået lov til at ligge i skrivebordsskuffen indtil nu.

Men nu ser vi alle forslagene til, hvordan lærerne i Folkeskolen skal opkvalificeres på en række faglige områder.

Ingen kan være uenig i, at den faglige baggrund hos lærerne i Folkeskolen skal være i orden - og vi kan såmænd godt brede den holdning om faglig baggrund ud til at dække hele det danske uddannelsessystem.Men i den standende debat overser man desværre helt, at faglig viden i sig selv ikke er meget værd, hvis en underviser - lærer, docent, forelæser lektor osv. - ikke er i stand til at formidle stoffet levende og spændende. Undervisernes opgave er at få stoffet ud over bordkanten, ud til eleverne, så emnet fænger og eleverne fanges af undervisernes engagement.

Der var dengang nogle fag, du arbejdede grundigt med, måske enddan mere end "nødvendigt".

Årsagen var naturligvis at du havde fattet en særlig interesse for de fag. Du var motiveret til at gøre en ekstra indsats.

Derfor blev du god til de fag.

Den viden, du fik, har du sikkert haft glæde af mange gange siden.

Måske er du endda overrasket over, at du stadigt, så mange år senere, kan gøre rede for akkusativ, genetiv og dativ i den tyske grammatik - og du ved endnu, hvornår de ene og anden kasus skal anvendes.

Måske kan du også huske, hvornår slaget ved Salamis fandt sted - og hvorfor Sokrates var en farlig mand i det daværende Grækenland.

Hvad er årsagen til, at du blev god til noget - og ikke til andet?

Forklaringen er enkel.

I det første eksempel havde du en lærer, som, gennem sin udstråling og engagement, formåede at gøre dig interesseret i f. eks. tysk.

Han var levende og spændende at blive undervist af. Han stillede nogle krav og han gav det stof, som skulle til, for at du kunne leve op til kravene.

Han formåede at sætte farve på sin faglige viden. Du glædede dig til hans timer.

Han brugte sine personlige virkemidler optimalt i kommunikationen med klassen!

Det hele er jo nemlig så viseligt indrettet, at når man fatter interesse for et emne, så arbejder man med det. Og når man arbejder med et emne af lyst, bliver man helt automatisk god til det emne.

Bemærk, at jeg i dette eksempel slet ikke har nævnt begrebet faglig indsigt.

Den indsigt kan være nøjagtig lige så god hos den gode lærer som hos den dårligë.

Forskellen mellem de to ligger udelukkende i, hvordan stoffet bliver serveret!

Undervisere skal kunne formidle sin viden på en levende, interessant og engageret måde. Ellers får undervisningen ikke den effekt, man ønsker.

Jeg har i de seneste uger fulgt en række forelæsninger på Folkeuniversitetet i København.

Underviserne er mennesker, som til dagligt underviser studerende på det "rigtige" Universitet. Af programmet for forelæsningsrækken fremgik, at underviserne alle var højt kvalificerede med titler som: professor, cand.pæd,psych, mag.art, cand.mag m.v.

Den faglige baggrund var således i orden.men kun en enkelt af de syv undervisere, jeg mødte, var i stand til at fange interessen hos de ca. 100 personer i Auditoriet. Resten talte lavt og messende med øjnene nede i papirerne og helt uden illustrerende minik og kropsprog iøvrigt. Der var ingen kontakt med auditoriet. Det var dræbende!

Stakkels de studerende, som på Universitetet i årevis skal trækkes med undervisere, som ikke har det ringeste begreb om at skabe interesse for emnet og stoffet.

Jeg ville være enig, hvis undervisningsministeren påstod, at de normerede studietider på en række studier kunne nedsættes med 30 pct., hvis de studerende fik undervisere, som var i stand til at undervise - og dermed i stand til at få de unge mennesker til at arbejde selvstændigt med de forskellige emner - fordi de havde fået en lyst hertil af engagerede undervisere, som kunne deres formidlingsmæssige metier!

Kravet til levende undervisning gælder for alle, som skal formidle et stof til andre:

Lærere i Folkeskole og Gymnasium

Undervisere iøvrigt på alle højere uddannelser

- handelshøjskoler

- tekniske uddannelser

- universiteter

- journalisthøjskolen

- alle interne firmainstruktører, som skal undervise kunder og kolleger

- og snesevis af andre.Hvorfor er der så få, som kan få et undervisningsstof til at leve og engagere?

Svaret er enkelt. Fordi kun ganske få finder det ulejligheden værd at lære at anvende alle de personlige virkemidler, som vi alle har i os!

Langt de fleste mener, at bare man har den faglige viden i orden, er man selvskreven til at kunne levere undervisning/instruktion i det emne, man jo er så godt hjemme i.

Den opfattelse er en stor fejltagelse!

Det er barokt og helt uforståeligt, at træning i mundtlig præsentation/fremlæggelse/formidling ikke indgår nogetsteds i det danske uddannelsessystem - så vidt mine undersøgelser har påvist.

På lærerseminarerne indgår det ikke som en selvstændig, personlighedsudviklende disciplin. Man har øvelser i at tilrettelægge og gennemføre undervisning under forskellige vilkår - men intet om effektiv brug af alle de personlige virkemidler.

Træning i emnet indgår heller ikke obligatorisk på f. eks. de juridiske studier. Selvom ikke alle, som bliver cand. jur efterfølgende bliver praktiserende advokater, kommer langt de fleste da til efterfølgende at beklæde stillinger, hvor det er nødvendigt at kunne gøre rede for dette eller hint på en måde, så de tilstedeværende har lyst til at lytte til de fremlagte meninger og holdninger.

Hvis f. eks. en mødedeltager ikke kan få de øvrige til at lytte til sine meninger og argumenter, så er hele mødet jo ofte tidsspilde for alle parter.

Efter min opfattelse bør alle undervisere i fremtiden ikke kun ansættes på basis af deres papirer. Der bør i mindst lige så høj grad lægges vægt på, om de mennesker, man ansætter til at undervise, nu også er i stand til at skabe et levende, engageret klima blandt de studerende.

Jeg er sikker på, at der vil være store økonomiske besparelse at hente i form af reducerede studietider og generelt mere effektiv undervisning, hvis man ikke kun ansatte undervisere i hele systemet alene på basis af deres papirer.

Alle ansættende instanser i offentlig og privat virksomhed, har altid undervurderet betydningen af, hvor vigtigt det er, at kunne motivere og engagere elever/studerende og/eller kolleger og medarbejdere på en levende, spændende og overbevisende måde.

Faglig viden er ikke meget værd, hvis man som underviser ikke er i stand til at få stoffet til at leve - og dermed skabe liv og lyst til at arbejde med stoffet hos dem, som skal drage nytte af underviserens store faglige viden!