Fagbevægelsen får ros fra uventet kant: Her er din skatterabat i nyt forslag

Nyt forslag om en flad, lav skat på de feriepenge, som regeringen har lovet danskerne at udbetale, får ros fra flere sider. En beregning viser, hvor store skattelettelser forslaget medfører afhængigt af din indkomst.

Der bliver råd til mere ferie, hvis et nyt forslag om lav beskatning af de indefrosne feriepenge bliver til virkelighed. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der ligger en samlet skattelettelse til danskerne på 3,7 milliarder kroner i det forslag til udbetaling af danskernes indefrosne feriepenge, som Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har lagt frem.

FH-formand Lizette Risgaard foreslår, at danskerne frem for topskat og almindelig indkomstskat skal have pengene til en afgift på 38 procent for alle.