Fagbevægelsen afviser lønskrump

Fagbevægelsens bagland afviser, at lønstigningerne de næste ti år skal være lavere end i udlandet.

Store dele af fagbevægelsens bagland ser ikke positivt på at holde igen med lønkrav for at styrke konkurrenceevnen. Formand for NNF for Sjælland og Øerne Henrik Tonnesen mener, at det er urealistisk med selv lave lønstigninger, da der stadig er de daglige regninger, der skal betales. Valgkampen bragte ham i går forbi Torvehallerne i København. Fold sammen
Læs mere

Selv om Danmark har mistet 15 procent af sin konkurrenceevne siden 1995 og tabt 170.000 industriarbejdspladser siden 2008, kommer danske lønmodtagere ikke til at holde igen på lønnen de kommende år. Som Berlingske Business beskrev i går, kræver det ifølge Danmarks Nationalbank minimum ti år at indhente det tabte, men det kan blive en vanskelig opgave. Medlemmerne tror ikke på, at lønkonkurrence alene kan forhindre udflytning af arbejdspladser, og desuden har de, siden krisen satte ind, haft to år med nul kroner ekstra i lønposen. Samtidig er priserne fortsat steget, og derfor føler mange, at de allerede har betalt regningen.

Store dele af fagbevægelsens bagland er nemlig langt fra indstillet på at holde igen med lønkravene, så de kommer på niveau med de tyske og svenske, viser en rundringning, Berlingske har foretaget til en række lokalformænd og tillidsrepræsentanter i 3F, Dansk Metal og NNF.

»For slagteriarbejdernes vedkommende er det ikke realistisk med lave lønstigninger fremover. Der er jo stadig de daglige regninger, der skal betales. Vi tror ikke på, at bare fordi vi kommer helt ned på det tyske lønningsniveau, så vil det redde alting. Så vil tyskerne formentlig bare sætte deres løn endnu længere ned,« siger formand for NNF for Sjælland og Øerne Henrik Tonnesen.

Hos 3F i Kolding tror formand Kirsten Johansen heller ikke på, at lønnen er det vigtigste redskab til at redde danske arbejdspladser.

»Mange af virksomhederne i vores lokalområde, som har flyttet deres produktion ud, har flyttet den tilbage igen, fordi kvaliteten i udlandet slet ikke er den samme som den, vi kan levere. Hvis der så fortsat er flertal for at afskaffe efterlønnen efter valget, så er der jo endnu større behov for at få tingene til at hænge sammen. Så længe medlemmerne kan se, at priserne stiger mere end lønningerne, er det svært at argumentere for løntilbageholdenhed,« siger hun.

Samme melding kommer fra Dansk Metal i Århus og Odense samt fra det mindre LO-forbund Blik og Rør, der oplyser, at medlemmerne efter tre år med reallønstab forventer, at det nu er tid til lønstigninger.

Hvis det går, som meningsmålingerne spår, og S og SF vinder valget i dag, vil de som noget af det første indkalde arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om arbejdstid og vil samtidig opfordre til løntilbageholdenhed for at sikre konkurrenceevnen. Men SF understreger, at der ikke bliver pillet ved lønnen i forbindelse med forhandlingerne, selv om den er en central del af netop konkurrenceevnen.

»Vi vil ikke under nogle omstændigheder lovgive om det her. Det er helt op til lønmodtagere og arbejdsgivere at forhandle det til overenskomstforhandlingerne til foråret. Lønnen er jo bare en del af konkurrenceevnen, som også afhænger af uddannelsesniveauet og andre ting. Vi kan som politikere sørge for at give arbejdsmarkedets parter nogle fornuftige rammer, så de kan aftale et rimeligt lønniveau,« siger finansordfører og gruppeformand Ole Sohn (SF).

Og hvad er så det?

»Det kunne for eksempel være at satse mere på uddannelse, især efteruddannelse. Men det kunne også være forskning og arbejdsmiljø, som også er vigtigt for konkurrenceevnen,« siger Ole Sohn, som ikke vil forholde sig til, hvad forhandlingerne skal handle om, hvis der efter et valg fortsat er flertal for at afskaffe efterlønnen, og fagbevægelsen ikke længere behøver at levere 12 minutters ekstra arbejdstid.

Også blå blok ønsker et lønstop. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen udtalte således i går, at det er afgørende for Danmarks konkurrenceevne at undgå for høje lønstigninger i en årrække. Det er dog usikkert, hvad der skal diskuteres, hvis en ny VK-regering vil indkalde til trepartsforhandlinger.

Skal danskerne ned i løn? Hvad mener du? Bland dig i debatten.



INFOshop: Danskerne beskylder LO og eks-formanden for grådighed

Se TV: Ungarns fagforeninger på gaden