Fælles front for bedre integration

LO og DA går sammen om at få flere indvandrere ind på arbejdsmarkedet. Velkommen til integrationsaftaleDF utilfreds med integrationsudspilIndsam: Bryd gamle holdningerBegynd med jobs til de velintegrerede

Arbejdsgiverne og lønmodtagerne gør nu fælles front for at få flere indvandrere ind på arbejdsmarkedet. En fælles aftale mellem LO og DA har direkte adresse til den nye regerings integrationspolitik. Integrationen skal ske gennem arbejde, mener organisationerne.

- Det vigtigste i aftalen er dels, at integrationen skal være individuelt tilpasset den enkeltes kvalifikationer, dels at vedkommende med det samme skal forankres i en virksomhed, siger administrerende direktør i DA Jørn Neergaard Larsen.

Arbejdspladserne skal være med til at give indvandrerne en forståelse for det danske samfund, og samtidig skal de være rammen om den undervisning, som de har brug for.

- På den måde oplever de jo at bruge det, de lærer, fra den ene dag til den anden i stedet for at sidde på skolebænken i tre år, siger formand i LO, Hans Jensen.

Han lægger stor vægt på, at aftalen forpligter begge organisationerne til at åbne arbejdspladserne for de nye danskere.

- Vi skal hjælpe ved at skaffe vores medlemmer de værktøjer, der skal til for at åbne den enkelte arbejdsplads. Og det handler blandt andet om at udbrede de gode historier til de arbejdspladser, hvor der ikke er tradition for at ansætte indvandrere, siger Hans Jensen.

Begge organisationerne peger på, at det er tvingende nødvendigt at integrere indvandrerne i arbejdsmarkedet.

- Vi skal ikke betragte indvandrere som småforbrydere men som en ressource, vi har brug for. Selv hvis vi får integreret dem, som allerede er i landet, er vi ikke i nærheden af at dække vores behov for arbejdskraft i de kommende år, siger Hans Jensen.

Han forestiller sig, at en asylansøger allerede efter to måneder kan knyttes til en virksomhed.

- Asylbehandlingen bør maksimalt tage to måneder, som skal bruges til at fortælle om det danske samfund. Derefter kommer indvandreren ud til kommunen, som har overblik over sine virksomheder og behovet for arbejdskraft, siger Hans Jensen.

Den gældende integrationsperiode på tre år skal blødes op, så perioden tilpasses den enkeltes behov. Undervisningen kommer til at foregå i arbejdstiden, og lønnen skrues sammen efter, hvor meget arbejdsgiveren får.

- Det kan sagtens lade sig gøre inden for uddannelsesafsnittet i de eksisterende aftaler, siger Hans Jensen, som understreger, at mindstelønnen ikke er til forhandling.

Jørn Neergaard Larsen ser heller ikke noget problem i, at integrationen foregår i arbejdstiden. Blot lønnen afspejler arbejdsindsatsen.

- I begyndelsen er det måske halv tid og til en timeløn, der afspejler kvalifikationerne. Virksomhederne skal kun betale for den arbejdskraft, de får, siger han.

Men Jørn Neergaard Larsen påpeger, at regeringen må sørge for incitament til at indvandrere kommer i arbejde - både for den enkelte indvandrer og for kommunerne. De offentlige ydelser skal afpasses, så det kan betale sig at arbejde, og kommunernes effektivitet til integration skal måles.

- Vi skal sikre, at betalingssystemerne belønner den gode indsats, så der ikke er incitament til at beholde nogle i kontanthjælpssystemet, siger Jørn Neergaard Larsen.

Arbejdsfrekvensen blandt indvandrere er i øjeblikket kun omkring 50 procent. De to underskrivere af aftalen har som mål, at indvandrernes arbejdsfrekvens skal være den samme som resten af danskernes.

- Der går nok adskillige år, inden vi kommer dertil, for vi har jo fortrængt problemet indtil 2000, da vi lagde ansvaret over til kommunerne, siger Jørn Neergaard Larsen.

/ritzau/