Fælles bankprojekter rene fiaskoer

Selv om banker og sparekasser i fællesskab har brugt enorme ressourcer på at udvikle Danmønt, CoinClick og e-faktura er alle tre produkter nu i dyb krise.

Mens de enkelte banker og sparekasser nærmest skovler penge ind, kniber det anderledes gevaldigt for nogle af de selskaber, som bankerne ejer i fællesskab.

Flere af de stort anlagt fælles projekter, som bankerne har søsat i fællesskab, ligner rene fiaskoer. Det gælder Danmønt, CoinClick og e-faktura, der alle enten har ondt i økonomien eller simpelthen lider under manglende udbredelse og interesse.

Det seneste årsregnskab fra Danmønt viser således, at alene produktionsomkostningerne er større end omsætningen. Dertil kommer udgifter til salg og administration. På den måde gav Danmønt et underskud på 3,3 mio. kr.

Danmønt blev ellers udråbt som den store åbenbaring i begyndelsen af 1990erne, hvor der blev gjort forsøg med at afskaffe mønter i folks lommer i Næstved.

Forsøget tiltrak sig enorm opmærksomhed fra både nær og fjern. Selveste direktøren for Mastercard i USA troppede op i Næstved for at se det fascinerende skue, hvor plastikkortet blev benyttet til betaling er mindre beløb.

Men i de senere år har der været påfaldende stille om Danmønt, og brugen af kortet er nu på et meget lavt niveau.

Kun få mikrobetalinger
For halvandet år siden lancerede bankerne sammen med TDC mikrobetalingssystemet CoinClick. Systemet er tænkt som en slags tegnebog på internettet.

Med den kan man så foretage indkøb af små serviceydelser på nettet. Det kan være lydfiler, sms-tjenester eller for eksempel sportsresultater. Men den korte liste med hjemmesider, hvor det rent faktisk er muligt at benytte CoinClick, indeholder naturligvis også datingsider og sextjenester.

Efter halvandet år har CoinClick kun oprettet 27.500 konti, omsætningen er forsvindendede lille, og det seneste regnskab viser et underskud på driften. Det skyldes ikke alene, at bankerne har en konkurrent på området, som har støtte fra Foreningen af Danske InternetMedier. Valus, som løsningen hedder, har nemlig ikke større succes end CoinClick.

»Ud fra de oprindelige tanker om, at mikrobetaling var et volumemarked, går det meget langsommere, end man havde turdet tænke i 2001« siger direktør Lars Fruergaard fra CoinClick.

Fremtid overvejes
Situationen for CoinClick er derfor, at bestyrelsen snart vil tage stilling til selskabets fremtid.

Alle muligheder er åbne. Det vil sige lige fra nedlukning til massivt fremstød, men første mulighed er nok mere sandsynlig end den sidste.

Lars Fruergaard tror, at ydelser til mobiltelefonen er et område, der kan løfte brugen af CoinClick. Det vil sige unge mennesker, der vil betale for at få en lyd eller billede til deres mobiltelefon.

En af bankernes største og mest kostbare satsninger er e-faktura, som ellers på papiret ser ud til at være en sikker succes. Men sådan er det ikke gået.

Ifølge IT-avisen ComON er antallet af registrerede brugere af e-faktura efter ti måneder beskedne 227. Af dem er 54 enten forhandlere eller samarbejdspartnere med PBS, som står bag - akkurat som det er tilfældet med Danmønt og CoinClick. Af de resterende 173 har flere blot downloadet en testversion, som de ikke bruger.

Det samlede antal kunder udgør kun en meget lille del af dansk erhvervsliv.

Ambitioner neddroslet
e-faktura er udviklet til at arbejde sammen med Navisions økonomistyresystemer, så virksomheder kan sende og modtage fakturaer elektronisk. Umiddelbart vil det være en kæmpe besparelse for mange virksomheder, men e-faktura fungerer ikke i forbindelse med alle versioner af Navision-systemerne. »Alt nyt kræver jo en indkøringstid, og ofte har det da også været sådan, at nogle er blevet grebet af de nye teknologiske muligheder. Men verden viser sig jo så nogle gange ikke helt så hurtig reagerende som teknologien giver muligheder for,« siger direktør Jens Ove Nielsen fra Jyske Bank, der fortsat tror på, at e-faktura vil slå igennem.