Fældet af røde rubiner

Kan man som folkevalgt sidde i det grønlandske parlament og samtidig være vicedirektør i et mineselskab, der vil udvinde rubiner i Grønland? Ja, sagde hovedpersonen, toppolitikeren Jens B. Frederiksen. Nej, sagde kritikerne. Interessekonflikter er et tilbagevendende problem i Grønland.

Jens B. Frederiksen, vicedirektør i det børsnoterede canadiske mineselskab True North Gems, står ved Nuuks gamle kolonihavn og fjorden ved Nuuk. True North Gems har netop fået landstyrets tilladelse til brydning af ædelstenene rubiner og pink safirer i et område på 800 kvadratkilometer ved Qeqertarsuatsiaat, på dansk Fiskenæsset, 160 km syd for Nuuk. Mine- og produktionsanlæg ventes at beskæftige 80 ansatte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ulrik Bang / BANG.GL

En onsdag i januar udsender det canadiske mineselskab True North Gems en tilsyneladende fredsommelig pressemeddelelse om, at Jens B. Frederiksen er udnævnt til executive vice president i True North Gems’ grønlandske datterselskab.

En nyhed, som ikke normalt vil vække større opmærksomhed, men Jens B. Frederiksen er ikke en hr. hvem-som-helst. Han er en kendt, vellidt og respekteret person i Grønland og har i knap 25 år været i politiet i Grønland, senest som vicepolitikommissær, og er flere gange blevet valgt til en post i det grønlandske parlament, Landstinget, for det socialliberale parti Demokraterne.

Tilmed har den 46-årige Jens B. Frederiksen også været et indflydelsesrigt medlem af den grønlandske »regering«, Landsstyret, i årene 2009-13, da Kuupik V. Kleist var landsstyreformand. Her var Jens B. Frederiksen vicelandsstyreformand og landsstyremedlem for boliger.

Det canadiske mineselskab True North Gems lagde da heller ikke skjul på, at det netop var det, der kvalificerede Jens B. Frederiksen.

»Hr. Frederiksen har dybtgående viden og erfaring om grønlandske og internationale forhold qua hans prominente rolle i politik og lovhåndhævelse,« lød det i pressemeddelelsen fra True North Gems.

Jens B. Frederiksens nye dobbeltrolle og mineselskabets begrundelse for at vælge Jens B. Frederiksen til direktørjobbet faldt imidlertid mange for brystet i Grønland.

For hvordan kan man loyalt tjene to herrer med vidt forskellige interesser? På den ene side et mineselskab, der vil udvinde rubiner af den grønlandske undergrund med størst mulig fortjeneste. Og så på den anden side det grønlandske samfund, der har interesse i størst mulige indtægter fra mineselskaberne.

»Politikerne skal være ubestikkelige, og det er disse forhold, vi må kigge på, før det udvikler sig,« lød det fra Aqqaluk Lynge formand for ICC, en international ikke-statslig organisation, som repræsenterer ca. 160.000 inuitter fra de arktiske områder.

Der kom også kritik af Jens B. Frederiksen fra hans tidligere partifælle i Demokraterne, Palle Christiansen, som var »finansminister« i årene 2009-13, men som nu er stoppet i grønlandsk politik.

»Hvis man læser pressemeddelelsen fra True North Gems, står der, at de havde ansat ham på grund af, at han havde siddet i parlamentet. Der går man ud som firma og siger: »Vi har købt en politiker«, og det er jo aldrig heldigt som politiker at stå i et lys, hvor man ikke ved, om det er politikeren, der taler partiets sager, eller det er som repræsentant for firmaet,« sagde Palle Christiansen.

Også partiets ungdomsorganisation var ude med riven:

»Selv om Jens B. Frederiksen melder sig inhabil i sager, der omhandler True North Gems Greenland, kan man sætte spørgsmålstegn ved det etisk forsvarlige i en ansættelse i minesektoren, når Grønland især skal leve af sine råstofindtægter i fremtiden,« lød det fra Demokraternes Ungdom.

Antikorruptionsorganisationen Transparency Greenland fandt Jens B. Frederiksens dobbeltrolle »dybt problematisk. Organisationen har tidligere kritiseret, at topembedsfolk og tidligere toppolitikere som Siumuts Lars-Emil Johansen går i industriens tjeneste.

»Men det her er i virkeligheden værre, fordi han...også beholder sit politiske job,« lød det fra advokat Anders Meilvang, formand for Transparency Greenland.

Kritikken gjorde ondt på Jens B. Frederiksen, men dog ikke mere end at han holdt fast i sin overbevisning om, at han kunne bestride begge poster på én gang.

»Jeg står ved det, som jeg gør, og jeg mener også stadigvæk, at de ting, som jeg gør, er i orden, også i forhold til de gældende regler i Grønland,« sagde Jens B. Frederiksen til avisen Sermitsiaq tirsdag den 28. januar.

Samme dags aften var der ekstraordinært bestyrelsesmøde hos Demokraterne, som han selv indkaldte til. På dagsordenen var Jens B. Frederiksens ansættelse i True North Gems og hans rolle som formand for partiet. Næste dag tog sagen en ny drejning.

På et hasteindkaldt pressemøde onsdag den 29. januar meddelte en – ifølge avisen Sermitsiaq – grådkvalt Jens B. Frederiksen, at han ikke ville genopstille som formand for Demokraterne, og at han ville overlade sin plads i Inatsisartut til partifællen Michael Rosing.

Jens B. Frederiksen var vendt på en tallerken.

»På baggrund af den fremkomne kritik kan jeg ikke se, at jeg fremover kan agere politisk i forhold til Grønlands økonomi eller råstofområdet uden at blive beskyldt for at tale råstofbranchens sag. Jeg har derfor af hensyn til mit partis integritet valgt at trække mig,« lød det i en pressemeddelelse fra Jens B. Frederiksen.

Men hans tallerkenvending skete måske mere af hensyn til partiet end ud fra hans egen overvisning.

»Det er min personlige opfattelse, at de signaler, der kommer fra det meste af den politiske verden om, at råstofbranchen både er kriminel og korrupt, er ekstremt uheldige. Det er farligt for investeringslysten i Grønland,« lød det blandt andet fra Jens B. Frederiksen, der også påpegede et »demokratisk problem i, at lokalt ansatte i råstofbranchen ikke kan deltage i den politiske debat uden at risikere at være inhabile«.

På Demokraternes ekstraordinære landsmøde i Nuuk i onsdags fratrådte han som formand for partiet og udtrådte ligeledes af det grønlandske landsting.

Samme dag ringede Berlingske til Jens B. Frederiksen, hvor hans sagde, at »det var hensigtsmæssigt at forlade parlamentet«, der starter sin forårssamling i morgen. Jens B. Frederiksen fastholder, at han trækker sig fra politik på grund af de beskyldninger, der er kommet om, at han er købt af mineindustrien.

»Jeg trækker mig også, fordi der er stor kritik af, at når jeg står på talerstolen i Grønlands Landsting, vil der fremadrettet være fare for, at det vil blive opfattet som, at jeg taler råstofindustriens sag. Men jeg må tilbagevise både beskyldningerne og kritikken. Andre landstingsmedlemmer har jo været involveret i fiskeriet og alt muligt andet,« siger Jens B. Frederiksen, der har svært ved at se, at det er anderledes at være involveret i råstofindustrien.

Følelserne og dyb skuffelse kommer tydeligt frem, når Jens B. Frederiksen, der har haft ry for at være ubestikkelig og retskaffen, fortæller, at han er stærkt krænket over, at bl.a. hans gamle partifælle Palle Christiansen og partiet Atassuts formand Gerhardt Petersen i kampens hede beskyldte ham for at være købt af mineindustrien.

»Det værste er de falske anklager om, at jeg modtager bestikkelse, altså at jeg bryder loven. Det er kriminelt at beskylde andre mennesker for den slags,« siger Jens B. Frederiksen.

Den grønlandske eks.-politiker gør i øvrigt meget ud af at fortælle, at han har været meget åben om sin ansættelse i True North Gems.

»Jeg har ikke holdt noget hemmeligt. I starten af november 2013 skrev jeg på min Facebook-profil, at jeg var begyndt at lave konsulentarbejde, og da jeg blev ansat som vicedirektør pr. 1. januar skrev jeg det på LinkedIn først på året. Når man er politiker og har udmeldinger på de sociale medier, så er det offentligt, at jeg er engageret i mineselskabet,« siger han.

Berlingske har tidligere beskrevet Siumut-politikeren Lars-Emil Johansens skift fra politik til mineselskabet Greenland Minerals & Energy og tilbage til politik, herunder den sammenfaldende interesse mellem Siumuts holdning til uran og mineselskabets interesse for at udvinde uran.

Og det er ikke de eneste eksempler.

»Dobbeltkasketter er et stort problem i Grønland. Den enkelte mener selv at kunne håndtere to kasketter, men glemmer hvordan det opfattes set udefra. Der er muligvis en snært af umodenhed, men det handler også om, at der er så få at vælge i mellem i Grønland, når der skal vælges eksempelvis bestyrelsesmedlemmer. Men jeg ser det som tegn på større modenhed, at dobbeltkasketter og gennemsigtighed er blevet et diskussionsemne i både virksomheder og i civilsamfundet,« siger den danske advokat Thomas Trier Hansen, der har været dommer ved retten i Grønland og sidder i bestyrelsen for Transparency International Greenland.

Kritikerne af dobbeltroller efterlyser mere debat og klare retningslinjer eller regler. En af dem er den grønlandske politiker Sara Olsvig, der sidder i Landstinget for IA.

»Jeg synes, at Jens B. Frederiksen var for tæt på selskabet. Det var en rigtig beslutning, at han trak sig fra Landstinget, men det diskuteres meget i Grønland, og langtfra alle er enige med mig. Jeg synes, at vi skal gøre det obligatorisk for alle medlemmer af Landstinget, at de skal oplyse om deres hverv og økonomiske interesser, så vi er sikre på, at der er den gennemsigtighed, der skal være,« siger Sara Olsvig.

Transparency International Greenland foreslår, at der skal være en regel om, at politikere, der ønsker en fremtrædende stilling i en virksomhed, der opererer i en væsentlig del af samfundet, må søge orlov fra Landstinget.

»Alt andet er uforeneligt med arbejdet i Landstinget,« siger foreningens formand Anders Meilvang.

Professor Minik Rosing, der var formand for det dansk-grønlandske udvalg »for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer«, påpeger, at der hverken i Grønland eller Danmark er regler om, at man ikke må være ansat i et firma, der opererer i Grønland eller Danmark, og så være politiker. Men han efterlyser klare spilleregler.

»I forbindelse med lovgivningen om forvaltning af råstoffer kunne der i Grønland f.eks. indføres regler om, at man i en årrække efter at være ophørt som direktør eller bestyrelsesmedlem i et mineselskab ikke kan være politiker eller embedsmand. Udvalget anbefaler også, at Grønland underskriver FNs antikorruptionscharter. Det er med til at bestyrke gode selskaber i, at der ikke er korruption i Grønland,« siger Minik Rosing.