Får Spaniens økonomi et tiltrængt pusterum?

Livstegn. Forårets overraskende store fald i arbejdsløsheden har skabt håb om et spansk opsving. Men ifølge regeringskritiske eksperter har spanierne blot nået den bund, de endnu skal befinde sig på noget tid endnu.

Er den lille nedgang i ledigheden bare et udslag af, at turisterne ikke turde rejse til Egypten og Tyrkiet i år? Eksportindustrien har ahft en mindre fremgang, men skeptikerne er bange for, at det er afslutningen på landbrugets og turismens sæsonarbejde, der kan få tallene til at gå den forkerte vej. Fold sammen
Læs mere

Torsdag 25. juli blev en ualmindelig dårlig dag for Mariano Rajoy. Først og fremmest, naturligvis, fordi den konservative spanske premierminister lige som alle andre var dybt berørt, efter at et hurtigtog aftenen forinden kørte af sporet nær hans fødeby, Santiago de Compostella. Men man har lov til at gætte på, at Rajoy samtidig i sit stille sind forbandede den katastrofale timing.

For tragedien, der foreløbig har kostet 79 passagerer livet, kom i den brede offentlighed fuldstændig til at overskygge den første rigtig gode nyhed om spansk økonomi i meget lang tid.

Regeringen havde varmet op til offentliggørelsen af den i ugevis. Eksempelvis bebudede finansminister Luis de Guindos midt i juli, at nu var opsvinget endelig på vej. »I den kommende tid skal vi blot pusle om det som en sart, lille drivhusblomst,« forsikrede ministeren med brug af en noget risikabel botanisk metafor.

Hans socialistiske forgænger på posten blev sørgeligt til grin, da hun i 2011 mente at se »grønne knopskud« i økonomien.

Optimismen syntes imidlertid fuldt berettiget, da Spaniens statistiske institut INE i sidste uge præsenterede ledighedstallene for andet kvartal af 2013. De viste, at ikke færre 225.000 spaniere i løbet af foråret har forladt arbejdsløshedskøen. Et fald fra 27,16 til 26,26 pct. – det største i årevis – der samtidig igen bringer antallet af ledige under den psykologiske grænse på seks millioner. Desuden skulle der, når man korrigerer for de mange sæsonansættelser i turisterhverv og landbrug, være blevet skabt godt 13.000 »rigtige« job.

Fremragende nyheder som Rajoy og hans ministre havde glædet sig rigtig meget til at viderebringe som bevis for, at Spanien igen er på rette kurs. Og så meget desto mere frustrerende var det, at kun fagfolk for alvor hørte efter på grund af et højhastighedstog, der forulykkede.

Socialdemokratisk pjat

Til gengæld har økonomer og businesskommentatorer lige siden haft travlt med at diskutere tolkningen af ledighedstallene, samt ikke mindst om De Guindos’ drivhusblomst er et fatamorgana.

Sagt med andre – og mindre bevingede – ord:

Er vendepunktet nået for eurozonens fjerdestørste økonomi, som for mindre end et år siden befandt sig på randen af intervention? Eller har spanierne blot nået den bund, de endnu en rum tid skal befinde sig på?

Optimisterne peger på, at den knækkede arbejdsløshedskurve langt fra er det eneste tegn på bedring. Også i eksporterhvervene er udviklingen efter et tilbagefald hen over vinteren vendt, og deres fremgang betyder, at Spanien næsten er sluppet fri af sin to år lange recession. Blot en enkelt decimal skrumpede spansk økonomi i løbet af det seneste kvartal, og der er, lover De Guindos, udsigt til vækst i årets anden halvdel. Hvilket alt sammen – ifølge regeringen og dens støtter – i høj grad er sket takket være sidste års barske arbejdsmarkedsreform, der er på vej til igen at gøre spanske virksomheder konkurrencedygtige.

»Hver eneste dag i det seneste kvartal har vores erhvervsliv skabt 1.600 arbejdspladser på trods af et fortsat negativt BNP. Og det er vel at mærke sket uden behov for tilskud og andet socialdemokratisk pjat, som kun ville gøre vores i forvejen enorme offentlige gæld endnu større,« skriver eksempelvis Francisco Aranda Manzano fra den spanske arbejdsgiverforening CEOE i avisen ABC og tilføjer:

»Det har været muligt, fordi vi har fået værktøjer, som øger fleksibiliteten i vores forældede arbejdsmarkedsrelationer, og den eneste vej frem er at insistere på reformkursen.«

Spanske minijob

Andre eksperter og debattører tror mindre på de positive effekter af regeringens politik, og adskillige af dem sætter endog spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kan tale om en positiv udvikling på arbejdsmarkedet. De kritiserer regeringens læsning af den seneste ledighedsstatistik for at være alt for optimistisk.

For det første skyldes de historisk flotte tal især, at langt flere turister i år besøger Spanien pga. den politiske uro i Tyrkiet og Egypten.

Det glade budskab om, at der i foråret blev skabt 13.000 »sæson-neutrale« nye job, er helt urealistisk og i øvrigt i strid med INEs egen vurdering, lyder det. For det andet skyldes det markante fald i antallet af arbejdssøgende ikke nødvendigvis, at de har fået noget at lave – i hvert tilfælde ikke i Spanien. Den erhvervsaktive befolkning skrumper nemlig, fordi stadig flere unge og immigranter forlader landet samtidig med, at andre opgiver ævred og melder sig helt ud af systemet.

Endelig, og ikke mindst, er to tredjedele af de heldige nyansatte kun blevet hyret for nogle måneder eller på nedsat tid, mens andelen af medarbejdere på fast kontrakt er faldet. En kedelig tendens på det spanske arbejdsmarked, som sidste års reform ellers skulle være med til at vende, men det modsatte synes snarere at være tilfældet.

»I Spanien behøver vi ingen tyske minijob. Vi har allerede de tidsbegrænsede kontrakter,« siger Toni Ferrer fra fagforeningen UGT med resignation til avisen El País.

Hjemmemarked fortsat i koma

De kommende måneder vil vise, om den positive udvikling i beskæftigelsen fortsætter i takt med, at økonomien ifølge regeringens forudsigelser igen begynder at vokse. Eller om ledigheden, som skeptikerne spår, vil ryge direkte tilbage til sit rekordhøje niveau fra begyndelsen af året, når sommerens overflødighedshorn af sæsonarbejde er forbi.

Økonomen José Carlos Díez hører til de sidste. Han udgav for nylig bogen »Hay vida después de la crisis« (Der er liv efter krisen). Men at dømme efter hans seneste klumme i erhvervsavisen Cinco Días må vi endnu vente en rum tid på, at det for alvor indfinder sig.

Díez glæder sig over fremgangen i eksporterhvervene og medgiver, at den ser ud til at fortsætte resten af året. Men han minder samtidig om, at de i Spanien traditionelt ikke har den store betydning for beskæftigelsen.

Kun hjemmemarkedet kan for alvor sætte gang i økonomien, og her er tendensen på ingen måde vendt.

Tværtimod fortsætter det private forbrug med at falde, omend kurven er fladet en anelse ud i forhold til reaktionen på sidste års voldsomme momsforhøjelse. Den mest bekymrende udvikling er imidlertid den fortsatte kredittørke på trods af den europæiske hjælpepakke til de spanske banker, mener økonomen, der er tilknyttet Icade Business School i Madrid.

Behov for ny bankpakke

»I maj faldt bankernes udlån til virksomheder og familier med 17 mia. euro i forhold til april. Vi befinder os fortsat midt i en af de værste kreditkriser siden 1930erne, men regeringen og den finansielle sektor lader som ingenting,« skriver han og advarer om, at antallet af dårlige betalere for øjeblikket stiger lige så voldsomt, som værdien af de boliger, der i mange tilfælde er bankernes garanti, fortsætter med at falde.

Ifølge Díez kommer spansk økonomi først for alvor på fode, når bankerne igen tør låne penge ud. Indtil det sker, vil såvel grønne skud som drivhusblomster blive kvalt af kredittørken. Derfor er en ny redningsplan for de spanske banker tvingende nødvendig. Et tiltag, som også den internationale valutafond IMF på det seneste har gjort sig til talsmand for, og som regeringen imidlertid helst vil undgå af frygt for, at der igen skal opstå tvivl om Spaniens offentlige gæld og pres på obligationsrenten.

To barske år

Her og nu kunne man måske også godt unde Rajoy et pusterum efter snart to barske år ved magten, mens han glæder over, at ledighedstallene ikke længere er helt så astronomiske. Torsdag kunne han under en debat i parlamentet fortælle, at yderligere 60.000 var kommet i arbejde i løbet af juli.

»Det er selvfølgelig ikke nogen kæmpe-triumf men trods alt et tegn på, at vinden – selv i forhold til krisens mest grusomme konsekvenser – begynder at vende,« sagde premierministeren og tilføjede:

»Spansk økonomi har det endnu ikke godt, men den har fået det bedre.«