EU's naboer - ny politik på vej

MiniKronik. Når nabolandene bliver inddraget i EU's økonomi og produktionskæde, vil det give EU en hjemmebanefordel i en globaliseret verden, mener dagens kronikør.

EU har fået nye naboer i de seneste år. Tidligere naboer er nu EU-medlemmer. Efterhånden som EU er blevet udvidet mod øst, er vi blevet naboer til lande, som vi ikke tidligere har haft stor fokus på. Det kommer i tillæg til vores gamle naboer i Nordafrika og Mellemøsten.

EU's naboskabspolitik har været på tapetet, siden vi besluttede at udvide EU med ti lande i København i 2002. Ukraine og Moldova blev naboer til EU. Georgien og det sydlige Kaukasus kom tættere på. Dermed blev ringen sluttet, så disse nye naboer samt de gamle i Nordafrika og Mellemøsten blev en del af den samme politik.

En ring af vennerNaboer er altid specielt vigtige. Også i en globaliseret verden. EU har formuleret det på den måde, at vi bør arbejde på at få en 'ring af venner'. En ring af lande omkring EU, som er styret efter de samme grundlæggende principper, som har givet gode resultater i EU. Stabile og velstående lande, som respekterer demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Stabilitet og velstand i nabolandene gør EU mindre sårbar.

Det vil øge EU's egen stabilitet og velstand.

EU kan tilbyde en række incitamenter til nabolandene, så de politisk og økonomisk bevæger sig i den rigtige retning. Det er det, EU's nabo-skabspolitik handler om.

Vi så under den ukrainske revolution i 2004 og den georgiske i 2003, at EU har en enorm tiltrækningskraft. Ønsket om at leve i et stabilt og velstående europæisk land kan ændre samfund grundlæggende.

Vi skal fastholde den interesse og være med til at skabe rammerne for en langsigtet og ambitiøs reformproces i vores nabolande.

Kommissionen fremlagde i december sine forslag til, hvordan EU kan bruge sin værktøjskasse. Handel og økonomisk samarbejde står centralt.

FrihandelsområdeDet enkelte naboland skal tilbydes et ambitiøst frihandelsområde, når landet er klar til det.

Alle nabolande vil forhåbentlig tilnærme sig EU's standarder, og frihandlen vil omfatte flere og flere økonomiske områder. Ikke bare industrivarer, men også tjenesteydelser og mere liberalisering på landbrugssiden.

Målet er at skabe et samlet 'Naboskabs Økonomisk Område'. Eller et Paneuropæisk Økonomisk Område.

Fordelene ved EU's indre marked vil blive bredt ud. Det er ambitiøst og vil tage tid. Men visionen og retningen er rigtig.

Kommissionens tanker ligger i fin forlængelse af den danske politik.

På dagsordenenDet tyske formandskab har sat naboskabspolitikken på dagsordenen. Specielt EU's forbindelser til Sortehavet ønsker tyskerne at styrke. Danske virksomheder er allerede aktive i regionen, og regeringen arbejder gennem EU på at forbedre rammerne for handlen.

Ud over tilbud om frihandel, indeholder EU's planer også økonomisk støtte, flere folk til folk arrangementer, og færre forhindringer i forbindelse med visumansøgninger for folk med lovligt ærinde i EU.

Fra dansk side finansierer vi også støtte til demokratifremme, ligestilling og reformer gennem vores eget Naboskabsprogram.

Alt i alt er der lagt op til at nabolandene bliver inddraget i EU's økonomi og produktionskæde. Det vil give EU en hjemmebanefordel i en globaliseret verden.