Europæiske storbanker overvejer sammenlægning

Foto: ANDY RAIN

Den italienske bank Unicredit planlægger at gå sammen med sin franske rival Société Générale. Det kan bane vejen for en række af banksammenlægninger i Europa.

Det skriver Financial Times.

Ifølge kilder tæt på har Unicredits topchef, Jean-Pierre Mustier, i månedsvis været fortaler for ideen om at slå sig sammen med Société Générale

Diskussionerne er dog stadig på et tidligt stadie, og Italiens politiske situation har skubbet den oprindelige plan.

En fusion mellem de banker har også været på bordet hos Société Générale ved forskellige lejligheder over de seneste 15 år, men banken afviste søndag at have drøftet emnet i bestyrelsen.

En potentiel sammenlægning ville komme i en tid, hvor europæiske banker er under stigende pres på grund af deres relative små størrelser sammenlignet med amerikanske banker. Det kan derfor føre til flere europæiske sammenlægninger fremover.

Hverken Unicredit eller Société Générale vil blive klar til at fusionere inden for det næste år, vurderer både bankfolk og analytikere.

/ritzau/FINANS