Europæisk bilindustri i bjerggear

Kriser i bilindustrien er ikke bare et amerikansk fænomen. De fleste europæiske bilfabrikanter kører på reservehjulet. Og den stigende euro ligner endnu en punktering.

BAGGRUND

Der var engang, da meldingen forleden fra Europas største bilproducent, Volkswagen, om massefyringer af 5.000 arbejdere og en spareplan til to milliarder euro ville have været et chok. Men i dagens europæiske bilvirkelighed af overkapacitet og stigende udenlandsk konkurrence er den slags nærmest hverdag - og med den stigende euro er der lang vej til, at det bliver weekend.

Sidste år blev der ifølge brancheorganisationen ACEA solgt 14,22 millioner biler i Europa, et fald på 1,3 procent. Alle troede på økonomisk opsving og et bedre salg i 2004, men januar hældte koldt vand på optimismen med et fald i salget på 1,6 procent i forhold til samme måned sidste år.

Men selv om salget alligevel skulle finde på at stige senere på året, betyder det ikke nødvendigvis en bedre biløkonomi. For det første presses europæiske bilfabrikanter af japanerne og koreanerne, hvis andel af et fladt marked sidste år steg ni procent.

Det skyldes ikke kun overlegen kvalitet, men også den svage yen, som alle synes at have glemt i kampen om den stigende euro.

Og netop den stigende euro udgør et andet problem: Europæiske producenter får stadig sværere ved at eksportere deres stadig dyrere biler. Det gælder først og fremmest det amerikanske marked, der ellers aftager mange dyre europæiske modeller.

Men europæiske bilproducenter behøver ikke hjælp udefra til at skabe problemer - den klarer de fint selv på et marked, hvor konstant produktudvikling og nye modeller - kombineret med reduktioner af enorm overkapacitet - er eneste måde at overleve på.

Problembørn
EU-klassens største problembørn hedder Ford og Fiat. På et årti har de mistet en tredjedel af deres markedsandel, der dengang var på 12-15 procent.

Manglende udvikling og gamle, trætte modeller kombineret med dårligt image som følge af årlange tab og dårlig moral blandt de ansatte som følge af konstante nedskæringer, redningsplaner og ledelsesskift har sendt begge fabrikanter ud i nødsporet.

Ford tabte sidste år 1,1 milliarder dollar i Europa ud af en omsætning på 22 milliarder. Koncernen sætter nu sin lid til endnu en omstruktureringsplan.

Er Ford kørt i rabatten, er Fiat viklet helt ind i autoværnet. Et gigantunderskud i 2002 på 4,3 mia. euro kom ovenpå mange års synder hos det, der engang var Europas største bilproducent, men hvis markedsandel skrumpede i takt med dårligere kvalitet og mindre innovation. Koncernen er i øjeblikket ved at frasælge en bunke aktiviteter uden for kerneområdet og tror - med streg under tror - på balance i regnskaberne i 2005.

Lyspunkter
Og sådan er det næsten hele vejen rundt. VW får svært ved at nå målet om at gentage forrige års overskud på 2,46 mia. euro, der i sig selv var en halvering i forhold til året før. VWs biler er for dyre, og den nye udgave af det mangeårige hit, Polo'en sælger ikke godt. General Motors, der i Europa ejer Vauxhall og Opel, tabte 280 mio. euro sidste år.

De eneste rigtigt lyse historier er Renault, der ikke er afhængig af det amerikanske marked, og BMW, hvis biler synes at kunne forcere al slags økonomisk uføre uden at skride ud.

Og så ser det selvfølgelig også lyst ud for forbrugerne: Der bliver masser af gode biltilbud i år.