Europæisk bekymring i Kina

Det europæiske handelskammer i Beijing efterlyser mere mod fra den kinesiske ledelse og turbo på de økonomiske reformer. Stadig flere virksomheder i Kina melder om faldende salgstal.

Jörg Wuttke er kendt for direkte tale, og tirsdag havde han en lang dosmerseddel med til den kinesiske regering. Foto: Rolex Dela Pena/EPA
Læs mere
Fold sammen

Der er noget befriende ved at høre tyske Jörg Wuttke tale. Der er ikke så mange dikkedarer. Han holder sig på afstand af de skåltaler, der ellers flyder i stride strømme fra mangt en jubeloptimistisk konsulent eller konfliktsky diplomat i den kinesiske hovedstad. CVet består af tunge stillinger i europæiske industrigiganter og sammenlagt omkring 30 års erfaring på kinesisk grund. En ballast der kommer ham til gode i rollen som formand for det europæiske handelskammer i Kina.

Hvad enten det skyldes hans erfaring, sindelag eller noget helt tredje, så har Jörg Wuttke det med at sige tingene uden det store omsvøb. Sidste år trak det overskrifter, da han erklærede, at de gyldne tider for udenlandske forretningsdrivende i Kina lakkede mod enden. Det var i forbindelse med præsentationen af handelskammerets årlige analyse af den kinesiske økonomi. I går var Jörg Wuttke atter på talerstolen – denne gang for at lancere 2015-udgaven.

Rapporten er en sag på 440 sider udarbejdet af 37 arbejdsgrupper bestående af repræsentanter fra de 1.800 medlemsvirksomheder. En sektorspecifik gennemgang af tingenes tilstand set fra Europa og tilført 800 anbefalinger til den kinesiske regering. Et bedre overblik over, hvordan udenlandske virksomheder ser udviklingen på det kinesiske marked, findes næppe. Men særligt opmuntrende læsning er det ikke. Det kinesiske reformprogram er gået ned i tempo, lyder en af konklusionerne.

Til trods for Kommunistpartiets klare udmelding om nødvendigheden af reformer, der blev lagt frem efter et stort topmøde i partiet for to år siden, har det været småt med handling.

»Jeg er meget bekymret for, at momentum for reformer er tabt,« udtalte Jörg Wuttke.

Bureaukrati og interessekonflikter er de mest oplagte forklaringer. Men også den kinesiske ledelses politik på helt andre områder spiller ind. En flere år lang indsats mod korruption har sendt rystelser gennem det kinesiske embedsmandsværk og utvivlsomt sat mange processer i stå.

Kombineret med en aftagende BNP-vækst har det fået stemningen blandt handelskammerets medlemmer til at dale. Færre end tidligere forventer at udvide deres kinesiske forretning, mens flere planlægger besparelser. Selv i nogle af de brancher, der over de seneste godt 30 år har oplevet mest fremgang, er der tale om nye tider. Volkswagen tjener fortsat mange penge i Kina, men salget dykkede i årets første seks måneder – det er ikke sket i ti år.

Set fra Danmark er der grund til at glædes over, at eksporten stadig vokser støt. Hele 20 pct. er vareeksporten til det kinesiske fastland steget med i det første halvår. Godt hjulpet på vej af et imponerende comeback af Kopenhagen Fur, der har indhentet et stort prisfald på minkskind ved at skrue op for antallet af solgte skind.

Men én ting er eksporten. Noget andet er virkeligheden for de danske virksomheder, der befinder sig i Kina og producerer til det kinesiske marked. Ikke overraskende har afmatningen i den kinesiske byggebranche haft konsekvenser for danske firmaer som Grundfos og Danfoss, der begge kæmper for at fylde ordrebøgerne.

Mere foruroligende er det, at også virksomheder, der henvender sig til de mere og mere købestærke kinesiske forbrugere, ligeledes er kommet i modvind. Arlas samlede omsætning i Kina faldt i årets første seks måneder med 12 pct., hvilket har fået koncernen til at opgive målet om at omsætte for 3,5 mia. kr. i Kina i 2017. Også for Novo Nordisks kinesiske insulineventyr er der tilbagegang. Den danske medicinalproducent mister markedsandele og har i årets første måneder ikke oplevet den samme vækst i salget som tidligere.

Danske solstrålehistorier i Kina findes der stadig – Lego er et af de bedste eksempler for tiden – men der er blevet længere imellem dem.

Listen med anbefalinger fra det europæiske handelskammer til den kinesiske regering er som nævnt alenlang. En mindre rolle til staten, reformer af den finansielle sektor og en bedre implementering af landets love er blot nogle af hovedpunkterne.

»For den kinesiske ledelse er det mest presserende nu at finde ud af, hvordan man kommer videre med de lovede reformer, der kan rette op på en økonomi i ubalance og løse de systemiske problemer, der risikerer at afspore den økonomiske transformation. Kort sagt, Kinas ledelse har brug for modet til at skabe forandring,« opsummerede Jörg Wuttke.