Europa igen oven vande

Tirsdag kom de europæiske aktiemarkeder igen oven vande efter et par dage i negativt terræn. I går endte 13 ud af de 17 hovedindeks med plusser. Bloombergs indeks over 500 europæiske aktier endte således 0,1 pct. oppe.

Læs mere
Fold sammen
I Schweiz kom det verdensomspændende vikarbureau Adecco ud af dagens handel med et plus på 8,7 pct. efter mandagens styrkdyk. Det sker, efter selskabet har været ude og formane, at der ikke er optræk til en ny Parmalat-sag. Den hollandske konkurrent Vedior fik også rettet sig lidt og kunne notere en stigning på 2,1 pct.

I Tyskland meddelte softwareselskabet SAP (- 3,8 pct.), at omsætningen var faldet for 10. kvartal i træk. Dermed går selskabernes IT-forbrug ikke så hurtigt frem, som SAP håbede. Chipproducenten Infineon faldt yderligere 2,6 pct. på eftervirkningerne af Siemens' salg af en femtedel af Infineons aktier.

Den britiske lufthavnsoperatør BAA steg 2,6 pct. efter passagertal viste en stigning på 6,2 pct. British Airways steg 3,5 pct. i slipstrømmen.