Europa er låst fast i lave vækstrater

En økonomisk vækst langt over to procent var engang det normale efter en stor og lang krise, hvor det tabte skulle hentes ind igen. Men nu vil en vækst af den kaliber være helt usandsynlig. Europa er blevet et lavvækstområde, vurderer professor Niels Thygesen.

Niels Thygesen.
Læs mere
Fold sammen

De økonomiske hjul begynder – endelig – at rulle lidt stærkere i de 19 eurolande, som havde en vækst på 0,4 procent, når første kvartal i år sammenlignes med kvartalet før. Det er den største fremgang siden begyndelsen af 2011, og det peger i en rigtig retning.

»Men det er absolut ikke noget dramatisk. Det er en mindre vækst, end man kunne have ventet efter en så lang og dyb krise, som er set de senere år. Der er et stort gab, som skal indhentes, men det går åbenbart noget langsomt,« siger professor emeritus ved Københavns Universitet, Niels Thygesen, international topekspert i europæisk økonomi.

Situationen er den samme herhjemme, vurderer Niels Thygesen, og sandsynligvis skal alle europæiske lande til at vænne sig til nye tider, hvor en vækst på mellem 1 og 1,5 procent om året bliver det normale, selv når der er medvind og mere optimale forhold for at skabe vækst og fremgang i velstanden.

Beskedne investeringer

Det er den faldende arbejdsstyrke i de fleste europæiske lande, som presser væksten ned. Men produktiviteten vokser også i et langsommere tempo end før. Den lavere produktivitet hænger blandt andet sammen med, at erhvervslivets investeringer har været meget beskedne de senere år, mens krisen har raset. Derfor er der ikke blevet investeret nok i nye maskiner og ny teknik, som er en af de vigtigste kilder til at øge arbejdskraftens evne til at producere mere.

Mangel på hænder

»Så det højeste, man kan håbe på, er nok en vækst omkring halvanden til to procent,« siger Niels Thygesen.

At en faldende arbejdsstyrke og mangel på hænder og hoveder skulle være et problem for de 19 eurolande, der i marts stod med en arbejdsløshed på hele 11,3 procent af arbejdsstyrken, lyder måske umiddelbart noget mystisk.

»Men det hænger sammen med, at den naturlige arbejdsløshed er blevet højere end før. Produktionen flyttes i stigende grad over mod mere videntunge områder. Det gør det svært at finde beskæftigelse for personer, som har været uden arbejde i længere tid. I lande som Tyskland og Danmark er arbejdsløsheden allerede nu tæt på at være så lav, som man kan håbe på. Det er ikke tilfældet i Spanien eller Frankrig, men her er den naturlige arbejdsløshed dog en del højere end herhjemme,« siger Niels Thygesen.

Allerede nu er der spæde tegn på mangel på arbejdskraft både herhjemme og i eksempelvis Tyskland. Så en række lande har slet ikke har haft brug for de ekstraordinært store pengepolitiske stimulanser, som Den Europæiske Centralbank (ECB) indledte 7. marts med opkøb af obligationer for 60 milliarder euro om måneden, vurderer professoren. Opkøbene har presset renten ned og svækket euroen betydeligt, hvilket har givet både Tyskland og Danmark en betydelig forbedring af deres konkurrenceevne.

»Derfor har Tyskland i år udsigt til at få et overskud på op mod otte procent af deres bruttonationalprodukt (BNP). Det er meget voldsomt og næppe holdbart i længden. Det er udtryk for, at man får nogle fordele på bekostning af sine naboer, hvilket kan måske hjælpe på kort sigt men næppe i længden,« siger Niels Thygesen.

De nærmest enorme overskud på den tyske handels- og betalingsbalance over for udlandet har allerede givet anledning til en del bekymring i Asien og andre steder. Men de kan også føre til, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, ikke sætter sin rente op i samme fart som ellers, da det blot vil styrke dollaren og svække euroen yderligere, sådan at de tyske overskud bliver endnu større.

Det er ikke kun Tyskland, der har store overskud. Det har flere andre eurolande også, og derfor ventes plusset på betalingsbalancen for alle de 19 eurolande under ét i år at nå tre procent af BNP.

»Derfor har der ikke været behov for kunstigt at fremme aktiviteten og eksporten ved at presse valutakursen ned. Det havde nok været bedre at forsøge sig med en lidt mere dristig finans- og investeringspolitik, især i Tyskland, som har haft mulighed for at gøre mere,« siger Niels Thygesen.

Startproblemer i Frankrig

Den tyske vækst kom kun op på 0,3 procent i første kvartal, hvilket var mindre end ventet. Men fjerde kvartal bød så også på en særlig kraftig fremgang på 0,7 procent. Frankrig, som er euroområdets næststørste økonomi efter Tyskland, fik derimod en vækst på flotte 0,6 procent. Men det skete efter et sløjt fjerde kvartal, hvor der var stilstand i den franske økonomi. Så set over de seneste to kvartaler er Tyskland stadig pænt foran Frankrig.

»Den tyske økonomi klarer sig ikke helt så godt som håbet. Frankrig er på vej op, men har stadig mange problemer med at få gang i væksten,« siger Andreas Scheuerle, der er økonom hos Dekabank i Frankfurt.

Italien er lidt af et lyspunkt, eftersom de kom ud med en positiv vækst i første kvartal for første gang i længere tid.

Spanien, som de senere år har forsøgt sig med store reformer på arbejdsmarkedet og taget hårdt fat om bankernes store beholdninger af dårlige lån, havde en vækst på hele 0,9 procent. Det er det højeste blandt de 19 eurolande.

Over det seneste år er væksten i Spanien nu oppe på 2,6 procent. Af samme grund venter de fleste, at Spanien i år får en vækst, der er omtrent dobbelt så stor som i eurolandene set under et, hvor der i bedste fald nok kommer en fremgang på et sted mellem én og 1,5 procent. Europa-Kommissionens seneste bud på væksten i år hedder 1,5 procent og er fra 5. maj i år.

Danmarks Statistik udsender først tal for den danske vækst i første kvartal den 29. maj. Men i fjerde kvartal var væksten på 0,5 procent i forhold til kvartalet før, og i hele 2014 havde Danmark en økonomisk fremgang på 1,1 procent. I år ventes en vækst herhjemme på lidt under to procent.