Euroens danske far: Vi skal ikke frygte et sammenbrud

Grækenland skal inden midnat fremlægge seriøse reformforslag for eurogruppen. Spekulationer om, at euroen på sigt vil bryde sammen, hvis grækerne forlader det monetære fællesskab, er helt i hegnet, mener euroens danske arkitekt.

Foto: CHARLES PLATIAU. Euroens danske arkitekt, Niels Thygesen, er sikker på, at den fælles europæiske møntfod vil overleve trods græsk kollaps. Her møder han Grækenlands tidligere finansminister, Yanis Varoufakis, ved en konference i Paris tidligere på året.
Læs mere
Fold sammen

Grækenland kan kollapse, men euoren vil bestå. Sådan lyder det skråsikkert fra den danske økonomiprofessor Niels Thygesen, der i midten af 70'erne udtænkte rammerne for det, der senere blev en fælles, europæisk valuta.

Spekulationer om et kollaps for euroen lidt længere nede af vejen, hvis Grækenland bryder sammen, har den seneste tid fået ekstra næring i takt med, at det gældsplagede land er sunket dybere og dybere ned i sumpen.

Tidligere på året forudså den nu forhenværende græske finansminister Yanis Varoufakis, at Grækenland ville tage euroen med i faldet, hvis landet klapper sammen.

»Euroen er skrøbelig, den er som et korthus. Hvis du fjerner Grækenland, vil det hele kollapse,« sagde Varoufakis under et interview med den italienske tv-station RAI.

Økonomiprofessor Niels Thygesen om euroen

»Trøsten i dag er, at der er sket meget siden 2010 og 2012. Modsat dengang behøver vi ikke at være bange for, at det hele bryder sammen. Der vil selvfølgelig komme uro i markedet og renteforhøjelser rundt omkring, men systemet er langt mere robust nu.«


Den udlægning er den danske euroarkitekt helt og aldeles uenig i.

»Trøsten i dag er, at der er sket meget siden 2010 og 2012. Modsat dengang behøver vi ikke at være bange for, at det hele bryder sammen. Der vil selvfølgelig komme uro i markedet og renteforhøjelser rundt omkring, men systemet er langt mere robust nu,« siger Niels Thygesen.

Den nu 80-årige professor emeritus udgav i 1975 sammen med syv andre økonomer det såkaldte »Allehelgensdag-manifest«, der skitserede rammerne for en fælles valuta. Niels Thygesen blev flere år senere et meget indflydelsesrigt medlem af Delors-komitéen, der lavede spillereglerne for den fælles europæiske mønt. Og derfor betegnes han ofte både internationalt og herhjemme som euroens danske far.

Hvis Grækenland skal forblive i eurozonen, må landet opfylde kreditorernes krav om at gennemføre reformer, mener Niels Thygesen. Han udelukker ikke, at de europæiske lande med den anden hånd samtidig må hjælpe Grækenland med at få opfyldt en række basale behov.

»Der må formentlig noget humanitær bistand til, for der vil blive store problemer med rationering i Grækenland nu, hvor landet er så hårdt ramt på likviditeten. Derudover er der behov for, at der defineres nogle investeringsprojekter. Jeg er ikke helt ajour med, hvor langt man er kommet med Juncker-planen og hvor mange projekter, der vedrører Grækenland, men det er altså ikke sådan, at man er uopmærksom på, at der er infrastrukturinvesteringer, hvor Grækenland i høj grad kunne komme i betragtning,« siger Niels Thygesen.

At Angela Merkel og eurogruppens økonomiske medicin virker, er den danske euroarkitekt ikke i tvivl om. Han peger på, at europæiske lande som Letland, Irland og Portugal er kommet på ret kurs igen med omfattende reformprogrammer.

»Letland har gennemført et genopretningsprogram, som var mindst lige så hårdt som det, der ligger for Grækenland. Det gik hurtigt og var faktisk endnu dybere på kort sigt. Landets økonomi gik 25 pct. ned i løbet et par år. Nu er der kommet et solidt opsving, der betyder, at Letland er et af de hurtigst voksende lande i Europa,« siger Niels Thygesen.