EU vil slå ned på regnskabsfusk

Det skal være slut med, at revisorer går med til at pynte på regnskabet og stikke aktionærerne blår i øjnene, siger EU-Kommissionen. Et nyt direktivforslag skal forhindre skandaler som Ahold og Parmalat.

BRUXELLES/KØBENHAVN: Efter en række skandaler med store europæiske firmaer som Ahold og Parmalat fremlagde EU-Kommissionen i går et direktivforslag til at stramme op på erhvervslivets revisionsregler.

»Ingen er naiv nok til at tro, at et direktiv kan standse alle former for regnskabssvindel - man kan aldrig standse kriminalitet fuldstændigt - men hvad vi foreslår giver mere styrke og mere etik i revisionsarbejdet,« siger EUs kommissær for det indre marked, Frits Bolkestein.

Han udnævnte Europas revisionsfirmaer til at stå i »frontlinjen« i kampen mod økonomisk kriminalitet og forlangte en større grad af ansvarlighed for revisionsfirmaer.

Mere konkret foreslår EU-Kommissionen:

At der i alle EU-lande skal oprettes en uafhængig myndighed, der skal overvåge revisionsfirmaernes arbejde. I flere lande har man hidtil overladt det til branchen selv.

At alle børsnoterede selskaber skal oprette et særligt udvalg med uafhængige repræsentanter, som skal overvåge og holde øje med selskabets revisionsfirma.

At firmaer skal tvinges til at skifte revisor. Enten ved hvert syvende år at tage en helt ny revisor eller ved hvert femte år at udpege en ny revisor inden for det samme revisionsfirma.

Og at revisorerne skal have større strafferetsligt ansvar for deres arbejde.

Flere af EU-landene har ovenpå Parmalet- og Ahold-skandalerne og den langt større Enron-skandale i USA allerede strammet deres revisionsregler. Alligevel ventes det nye direktivforslag tidligst vedtaget fra sommeren 2005, idet flere landes erhvervsliv ventes at ville sætte sig imod denne grad af åbenhed om revisionsarbejdet.

Ens regler
USA strammede efter Enron-skandalen op på sine revisionsregler med den såkaldte Sarbanes-Oxley lov, der krævede, at alle revisionsfirmaer i landet blev sat under offentlig kontrol, og der blev samtidig indført hårdere straffe for regnskabsfusk.

»En stor del af bestræbelserne går ud på sikre ens regler mellem Europa og USA,« siger Roger Adams fra den britiske revisorforening i går om EUs udspil. Det ventes at blive hilst velkommen fra de europæiske revisorer, fordi det gør arbejdet lettere med multinationale firmaer. Men revisionsbranchen er samtidig bekymret for stigende omkostninger i forbindelse med det nye system, og branchens helt store ser kravet om skift mellem revisorer hvert femte eller syvende år som et forsøg fra EU-Kommissionen på at bryde de store firmaers dominans.

»Om det er fornuftigt eller ej afhænger af, om der kommer for meget, og reglerne bliver for stramme. Men man vil aldrig kunne forhindre svindel, så det vigtige er at sikre en balance mellem forslaget og så den smidighed, som er nødvendig. Så vi håber ikke dette bliver overkill, og man går for langt.«

Sådan siger adm. direktør for Foreningen af Registrerede Revisorer, Ane Arnth Jensen, i en kommentar til de nye revisorregler, der især kommer til at gælde for børsnoterede selskaber og store virksomheder af samfundsmæssig betydning.

Samtidig peger hun også på, at det er ulogisk og et dårligt signal at sende, at man strammer reglerne for store virksomheder, samtidig med at man lemper andre steder og afskaffer revisorpligten for mindre såkaldte klasse b-virksomheder.

Kontrol afgørende
Kritikere peger også på, at Italien i stor grad havde de samme regler på plads, som EU nu foreslår, da Parmalat-skandalen brød ud sidste år, og at stram lovgivning ikke hjælper noget, hvis myndigheder og kontrolinstanser ikke gør nok for at leve op til deres ansvar.

Men Frits Bolkestein advarede i går om, at det europæiske erhvervslivs renomme havde lidt skade efter Parmalat og Ahold-skandalerne, og at investorer skræmmes væk, hvis erhvervslivet fortsætter med at »bøje« regnskaberne i et uhelligt samarbejde med revisionsfirmaer: »Troen på regnskabers ærlighed og finansmarkderne er ødelagt. Hvis tilliden ikke genskabes, kan det gå ud over investeringer, økonomisk vækst og beskæftigelse.«