EU vil løsne Putins greb om gashanen

EU-Kommissionen vil øge kravene til energibesparelser. Målet er at gøre EU mindre afhængig af energiimport. Det er »ikke så godt nyt for Putin«, siger Connie Hedegaard.

En medarbejder håndterer en maskine på gasforsyningsstationen Uzhgorod tæt på den vestukrainske by Uzhgorod. EU-Kommissionen vil gøre Europa uafhængig af russisk energi og fremlagde i går en plan, der skal realisere det mål. Foto: Alexander Zobin Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kunne ligne endnu et stykke papir fra EUs papirmølle, men det er vigtigere end som så: Onsdag tog Europa et stort skridt fremad i retning af at gøre sig uafhængig af russisk energi.

Det skete, da EU-Kommissionen fremlagde en plan om, at EU frem til 2030 skal blive 30 procent mere energieffektiv, altså reducere sit energiforbrug pr. produceret enhed med 30 procent i forhold til 2007.

Det hidtidige mål har været at nå 20 procent i 2020, og det ser det ud til, at man næsten vil kunne nå. Nu tager man så et skridt mere.

»Det er selvfølgelig rigtig godt nyt for klimaet. Det er også godt nyt for investorer, og det er rigtig godt nyt for Europas energisikkerhed og uafhængighed. Hvilket betyder, at det ikke er så godt nyt for Putin«, skriver klimakommissær Connie Hedegaard i en kommentar.

Slattent mål

Og det er tydeligvis Putin og Ukraine-krisen, vi kan takke for det nye energimål. Endnu for få måneder siden var ambitionsniveauet meget lavere.

»Det, der er sket i dag, er en ret stor bevægelse i forhold til tidligere meldinger fra kommissionen,« siger vicedirektør Anders Stouge fra Dansk Energi.

Næste skridt bliver, at stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd skal tage stilling, og Europa-Parlamentet har også et synspunkt på sagen.

»Der kommer et kæmpe slagsmål, for Parlamentet vil have 40 procents reduktion. Det bliver et spændende spil at følge,« siger Anders Stouge.

Margrete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentets miljøudvalg, mener da også, at udspillet er uambitiøst.»Det er helt håbløst at komme med en så slatten målsætning – ikke bare af hensyn til klimatruslen, men også af hensyn til energiforsyningssikkerheden. År for år bliver vi mere energiafhængige af udlandet, herunder Rusland. Hvis EU skal føre en seriøs klimapolitik og samtidig gøre sig uafhængig af fossil energi udefra, skal der tages anderledes fat om problemerne,« siger hun til BNB.

Mindre gasimport

Energibesparelsesmålet er et tredje delmål i EUs energipolitik ved siden af mål for CO2-reduktion og for andelen af vedvarende energi. Og der er kræfter i EU, som har ment, at det ville være nok med et CO2-mål; så ville resten komme af sig selv.

»Det tvivler jeg på,« sagde energikommissær Günther Oettinger ved fremlæggelsen af planen onsdag. Han henviste til, at man vil kunne spare CO2 og alligevel bruge masser af energi – ved at satse på atomkraft eller gaskraftværker. Og det er netop det, man vil undgå.

»Energibesparelse er et selvstændigt mål,« slog han fast.

For hver procent, EU sparer på energien, vil man kunne sænke behovet for at importere gas med 2,6 procent – og dermed blive mindre afhængig af den store nabo i øst.

»Vi kommer aldrig til at blive uafhængige af Rusland. De har så store energireserver, og der er så megen infrastruktur bundet op på dem, så de vil altid kunne levere energi, når vi mangler, og til en fornuftig pris,« siger Dansk Energis Anders Stouge.

»Men vi kan nedbringe afhængigheden og blive mindre sårbare i situationer som den, vi ser nu, hvor en enkelt aktør kan skalte og valte med Europas energiforsyning. I et moderne samfund kan vi ikke leve med sådan en usikkerhed.«

Godt for Danmark

For dansk erhvervsliv isoleret set er det nye mål også godt nyt.

»Danmark er i en fantastisk styrkeposition, for danske virksomheder er generelt meget energieffektive, og andre har meget store muligheder for at levere teknologi og produkter, så virksomheder rundt om i Europa kan blive lige så energieffektive,« siger direktør i Dansk Industri Tine Roed.

»Dette er et vigtigt skridt,« siger hun.

»Der er ingen tvivl om, at også af hensyn til krisen i Ukraine skal vi være meget opmærksomme på, hvordan vi sikrer energiforsyningen; vi har jo set på det ene landkort efter det andet, hvordan gasledningerne går fra Rusland og ind i Europa.«