EU: TV-licens er ikke statsstøtte

Berlingske Erhverv orienterer hver mandag om nye initiativer og forslag fra EU-systemet, som er af betydning for danske virksomheders dagligdag.

EU-Kommissionen har besluttet, at finansieringen af ni nye digitale TV- og radiokanaler med den britiske TV-licens ikke kan betegnes som statsstøtte. Det er Storbritanniens radio- og TV-selskab BBC (British Broadcasting Corporation), der opretter de ni nye digitale kanaler, og det er fra flere sider blevet betegnet som statsstøtte og unfair konkurrence over for private selskaber. Da BBC konkurrerer med andre stationer og programproducenter, kunne den offentlige finansiering betyde en fordel for BBC i forhold til selskabets europæiske konkurrenter og medføre en forvridning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

Men Kommissionen har undersøgt sagen og mener, at BBC i det foreliggende tilfælde ikke opnår nogen reel fordel, fordi godtgørelsen står i rimeligt forhold til nettoomkostningerne ved at drive de nye kanaler, som skal ses som en del af BBCs public service-forpligtelser. Derfor mener Kommissionen, at licensfinansieringen i dette tilfælde ikke kan betegnes som statsstøtte. De samlede nettoudgifter til kanalerne anslås til 90 mio. britiske pund (godt en mia. kr.).

For lav vækst i EU

EU producerer for lidt, der skal mere fart på. Ellers vil det ikke være muligt for EU at nå målsætningen fra Lissabon-topmødet i 2000, hvor det blev besluttet, at EU skulle være verdens stærkeste økonomi i 2010.

Det fremgår af Kommissionens nye konkurrenceevne-rapport for 2002. Ved præsentationen af rapporten advarede EUs virksomhedskommissær Erkki Liikanen om, at hvis medlemsstaterne og Kommissionen ikke snart udviser mere beslutsomhed i retning af økonomiske reformer, der sigter mod større konkurrenceevne, så holder Lissabon-ambitionen ikke.

Dette års konkurrenceevne-rapport fokuserer på uddannelse og færdigheder som nøglen bag konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse. I den hastige omstilling mod stadig nye aktiviteter, kræves der konstant tilegnelse af nye færdigheder til brug for produktionen, og her vil det være en betingelse at sikre, at indholdet i uddannelserne til enhver tid hænger nøje sammen med de færdigheder, som arbejdsmarkedet har behov for. Ellers øges konkurrenceevnen ikke. Det kan næsten ikke gøres for godt, og på det punkt er USA og Japan meget bedre rustet end EU, siger Liikanen. Rapporten viser, at produktiviteten i EUs servicesektor (69 pct. af alle job i EU og 70 pct. af BNP) i perioden 1995-99 kun er vokset med i snit én pct. og i fremstillingssektoren kun med 1,8 pct.

Sverige ikke klar til euroen

Sveriges økonomi er så ustabil, at landet ikke - selv om det måtte ønske det - kan komme med i euro-samarbejdet foreløbig. Kommissionen har godkendt den såkaldte konvergensrapport for 2002 om Sverige, og heri konkluderer Kommissionen, at Sverige opfylder tre konvergenskriterier, nemlig vedrørende prisstabilitet, den offentlige budgetstilling samt konvergens af rentesatser.

Men EUs kriterier for vekselkurser opfylder Sverige ikke. Kommissionen siger i rapporten, at lovgivningen om Riksbanken i Sverige ikke er i overensstemmelse med EU-traktaten og ESCB-statutten (centralbankreglerne). Den svenske nationalbank er simpelthen placeret alt for tæt på regeringen, der kontrollerer banken alt for meget. Og på den baggrund mener Kommissionen, at Sveriges status som »medlemsstat med undtagelser« ikke bør ændres.

Konvergensrapportens konklusioner stemmer næppe overens med flertallet af den svenske befolknings interesser, hvis man skal tro de svenske meningsmålinger, idet der efterhånden er konstateret et flertal i den svenske befolkning for en tilslutning til euro-samarbejdet. Derfor planlægger statsminister Göran Persson (S) da også at udskrive en folkeafstemning om tilslutning til euroen i løbet af 2003.

Konvergensrapporten omhandler kun Sverige, fordi de to andre lande, der ikke er med i euro-samarbejdet, nemlig Danmark og Storbritannien, i sin tid forhandlede undtagelsesklausuler, inden Maastricht-traktaten blev vedtaget.

Reform bliver til sæbeopera

Den famøse sag om fiskerireformen i EU begynder at få skandalelignende karakter, og det ser ud til, at det bliver efterårets danske formandskab, der skal rage kastanjerne ud af ilden. Senest har Europa-Parlamentet nu bedt om en forklaring på, hvordan det kan gå til, at fiskerireformen pludselig bliver taget af bordet - blot fordi den spanske regeringschef José Maria Aznar ringer til Kommissionens formand Romano Prodi - og den hidtidige generaldirektør i EUs fiskeridirektorat, danskeren Steffen Smidt, i løbet af samme døgn bliver afskediget fra sit job og flyttet til en anden position uden indhold. Parlamentets to udvalg, fiskeriudvalget og budgetkontroludvalget ville forleden have en forklaring, og de to kommissærer i centrum, fiskeri- og landbrugskommissær Franz Fischler og kommissær for personaleområdet Neil Kinnock stod da begge skoleret i flere timer i Parlamentsbygningen for at afgive forklaring i sagen.

Men det blev det hele nærmest værre af. De to kommissærer opnåede kun at gøre forvirringen endnu større. Og nu begynder det hele at ligne en sæbeopera. Der fremkom aldrig nogen klokkeren forklaring på, hvorvidt politisk pres fra den spanske regering - og internt lobbyarbejde fra Spaniens ene EU-kommissær Loyola de Palacio - påvirkede beslutningen om først at udsætte fiskerireformen og straks efter afslutte Steffen Smidts karriere.

Smidt var arkitekten bag forslaget til reform, som sigter på at beskære fiskeriet og ikke mindst den store fiskeflåde i Spanien. Kommissærerne afviste, at de to episoder hang sammen, og det var nærmest tilfældigt, at en fortrolig liste over EU-topchefernes interne rokade samtidig - og pludselig - blev tilført Steffen Smidts navn. Det hele blot to dage efter, at Spaniens regeringschef havde ringet til formand Prodi. Det var alt sammen meget, meget tilfældigt - sagde kommissærerne. Og den må vi så tro på en tid endnu, indtil det danske formandskab måske kan frembringe en anden forklaring ....

Faldende statsstøtte i EU

Statsstøtten i EUs medlemslande falder støt. EU-Kommissionen har netop offentliggjort en resultattavle over statsstøtte, og den viser, at fra 1996, hvor statsstøtten samlet i EU-landene beløb sig til 105 mia. euro (godt 780 mia. kr.), faldt den i 2000 til 82 mia. euro (godt 600 mia. kr.). Tyskland topper med 25 mia. euro (186 mia. kr.), fulgt af Frankrig med 15,7 mia. euro (knap 117 mia. kr.), og på tredjepladsen ligger Italien med 10,4 mia. euro (godt 77 mia. kr.). I relative tal beløb statsstøtten sig i 2000 til 0,99 pct. af EUs bruttonationalprodukt (BNP).

Når Tyskland kommer ind på en førsteplads, hænger det i høj grad stadig sammen med genforeningen af de to gamle lande, Vest- og Østtyskland. Her har den tyske forbundsregering fundet det nødvendigt fortsat at poste en del statspenge i genopbygningen af det gamle Østtyskland.

EUs konkurrencekommissær Mario Monti er godt tilfreds med den positive tendens. Han mener, at statsstøtten i betydelig grad forvrider konkurrencen på det indre marked. Og han påpeger, at medlemsstaterne er nødt til yderligere at mindske deres statsstøtte og fortsat lede eventuel støtte hen imod områder af fælles interesse for hele EU som f.eks. miljø, beskæftigelse, forskning og udvikling samt i mere støtte til små og mellemstore virksomheder.

Prodi foreslår ny appelinstans

Debatten om EUs fremtidige funktion og struktur er for alvor begyndt at blusse op. Nu kommer så EU-Kommissionens bud, og det går på, at Kommissionen ønsker langt mere indflydelse på den europæiske udenrigspolitik og det retslige samarbejde, som medlemslandene har så svært ved at samarbejde om, fordi de skal afgive suverænitet.

Til gengæld foreslår EU-Kommissionens formand Romano Prodi, at der oprettes en ny og uafhængig appelinstans, hvis opgave skal være at afgøre, om ny lovgivning bedst gennemføres på europæisk plan eller nationalt. Formand Prodi foreslår, at både de nationale regeringer og Kommissionen skal kunne appellere til den nye instans, når de føler, at »den anden« går for langt (eller for kort!) med lovgivning eller bevæger sig ind på hinandens kompetenceområder.

Kommissionen finder det overflødigt at udarbejde et såkaldt »kompetencekatalog« over, hvad EU må og ikke må beskæftige sig med, som bl.a. den danske regering har talt for.

Det finder Kommissionen alt for stift. Det vil hindre nytænkning. Hvorfor på forhånd sætte grænser for noget, der ikke er behov for, før der opstår et problem? Det er mere fleksibelt med en appelinstans, der tager stilling til uventede »grænsesestridigheder«.

Kommissionens udspil skal nu indgå i den debat om EUs fremtid, der siden årsskiftet har været ført af flere end 100 politikere i det såkaldte EU-konvent, der skal sidde året ud. Med forslaget går formand Prodi samtidig til angreb på især de store landes ideer om, at Kommissionen skal have stækket vingerne, og at EU bør have en »overformand« for en femårig periode. De store lande mener, at der er for lidt kontinuitet i halvårsformandskaberne - samt, at EU-udvidelsen betyder optagelse af lande, der er så små, at de ikke alene kan løfte et formandskab.