Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
"Mange var skeptiske over for udfaldet af dette topmøde. Og jeg vil håbe, at de blev glædeligt overraskelse. For vi har leveret aftaler, der vil sikre stabilitet og lette markedets pres," siger EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso.
Sammen med EUs præsident Herman Van Rompuy og Danmarks statsminister og afgående EU-formand Helle Thorning-Schmidt (S) præsenterede han fredag den aftale, EUs statsledere har forhandlet i de seneste døgn.
Budskabet var, at topmødets resultater handler om om ansvarlighed og solidaritet. Og selvom det til tider har fremstået anderledes, har det været forhandlinger mellem alle de 27 EU-lande - og altså ikke kun Frankrig, Tyskland og Italien.
"Gældskrisen har i de sidste to år været vores største bekymring, men det forhindrer os ikke i at lægge en plan for fremtiden. Og det er det, vi har gjort. Det var et vanskeligt topmøde, men det var frugtbart. Vi er enige om fiscal compact, de første skridt i ØMU-rapporten og et historisk gennembrud i EU-patentet," sagde Van Rompuy, der efter eget udsagn var så træt, at han med et smil konstaterede, at han næsten helt havde mistet fornemmelsen for tid og sted.
Topmødets konklusion er af mange - især de tyske medier - blevet udlagt som et nederlag for den tyske kansler Angela Merkel, der bliver beskyldt for at have forrådt tidligere tyske positioner og have givet op overfor de spanske og italienske krav.
Men den anklage afviser Herman Van Rompuy fuldstændig:
"Det var hårde forhandlinger, som ikke kan opsummeres i vindere og tabere. Vi har en fælles opgave og en fælles mission om at stabilisere euroområdet, og her er vi nødt til at støtte de lande, der er under pres. Men de lande skal også levere. Når de modtager støtte, er det altid under konditionalitet. Under strikt konditionalitet," sagde han.