Der blæser nye vinde i EU i kampen mod skattely.
Emnet er blandt de absolutte topprioriteter i målinger blandt de europæiske borgere, og i takt med at det er kommet for dagens lys, at en hel række af verdens største selskaber med enorme milliardoverskud, kun betaler helt marginale summer i skat i Europa, begynder der for alvor at ske noget.
Det har ellers i årtier været uhyre vanskeligt at enes om at samarbejde på skatteområdet i EU, fordi landene har konkurreret på skatteforhold for at tiltrække selskaber og arbejdspladser. Men nu er der bevægelse i mange EU-lande, mener franske Pierre Moscovici.
Han har den tunge kommissærpost med ansvar for såvel økonomi som skat, og fredag var han i København for at sikre dansk opbakning til at gå videre i kampen mod skatteunddragelse, der i høj grad skyldes, at EU-landenes forskellige skattelovgivninger kan udnyttes af store selskaber til at flytte rundt på overskud og helt ud af EU.
»Da jeg begyndte som kommissær, fortalte Jean-Claude Juncker (EU-Kommissionens formand, red.) mig slet ikke, at skat også ville blive mit område, og da jeg senere spurgte ham, hvorfor han ikke havde fortalt mig det fra begyndelsen, svarede han, at han var bange for, at jeg ville sige nej, fordi alle skatteforslag blev blokeret. Det har virkelig ændret sig med enighed om udveksling af skatteafgørelser og større gennemsigtighed,« siger Pierre Moscovici og tilføjer:
»Men vi er nødt til at gøre mere, for status quo er ikke en mulighed. Hvis selskaber laver kæmpe overskud på deres virksomhed i Europa, skal de også beskattes i Europa. Og her er alle muligheder på bordet.«
EU-Kommissionens konkurrencemyndighed under ledelse af Margrethe Vestager har allerede dømt tre skatteaftaler for henholdsvis Apple i Irland, Fiat i Luxembourg og Starbucks i Holland for ulovlige. Men der er behov for at gå langt videre, mener Moscovici.
For Kommissionens foreløbige estimater viser, at de digitale selskaber over en bred kam betaler langt mindre i skat af deres overskud end andre selskaber i Europa. Faktisk under det halve i snit, fortæller EU-kommissæren.
I sidste måned viste en rapport fra Europa-Parlamentet, at EU kan være gået glip af skattebetalinger for op mod samlet 40 milliarder kroner i perioden 2013-2015 alene fra giganterne Google og Facebook.
Macron vil gå radikalt til værks
Og især den franske præsident, Emmanuel Macron, presser på for nye drastiske tiltag, så IT-selskaberne kommer til at betale mere i skat. Macron har derfor foreslået en skat på omsætningen i stedet for overskuddet, fordi overskud kan føres rundt mellem lande og helt ud af Europa. Det indebærer dog en lang række udfordringer, men frustrationen over de lave skattebetalinger fra giganterne er så stor, at der er opbakning til princippet fra store lande som Tyskland, Italien og Spanien.
Med alle muligheder på bordet vil Moscovici heller ikke afvise ideen, men han foretrækker i stedet at udvide Kommissionens eget udspil til et såkaldt fælles konsolideret selskabsskattegrundlag i Europa. I årtier har en lang række EU-lande, herunder Danmark, ellers blokeret for den type tiltag, fordi det er en form for harmonisering af landenes skattelovgivning.
Forslaget indebærer, at en koncern, der opererer i flere europæiske lande, kun skal opgøre én samlet europæisk indkomst, og altså ikke opgøre en indkomst i hvert af de lande, som den opererer i.
Skattegrundlaget skal så fordeles til EU-landene ud fra en nøgle opgjort på baggrund af materielle aktiver, arbejdskraft, lønsum og omsætning.
»Man kan lide dette forslag eller foretrække andre muligheder, men vi må og skal finde en løsning, og jeg forventer også, at Danmark er villig til at engagere sig og gå på kompromis, og det var også svaret fra ministeren i dag,« siger Pierre Moscovici efter sit møde med skatteminister Karsten Lauritzen (V).
Dansk åbning
Macrons idé om en skat på omsætning afviser finansminister Kristian Jensen (V), fordi det har »mange store huller« og ikke er gennemtænkt endnu. Men han er ikke længere helt så afvisende, som den danske regering tidligere har været over for EU-Kommissionens forslag om et fælles selskabsskattegrundlag i Europa.
»Jeg synes, at hele diskussionen om internetgiganternes skattebetalinger, Panama Papers og opstramninger i forhold til skattehuller har vist, at EU både har en brændende platform, men også en evne til at kunne rykke sig, og det håber jeg så også, at vi kan gøre på dette område,« siger han og tilføjer:
»Jeg støtter klart en harmonisering, hvis de andre lande vil indføre danske regler. Og det er lidt det, der er udfordringen med forslaget (fra Kommissionen, red.). Alle lande støtter ideen, hvis det er de andre lande, der skal ændre regler. Jeg håber, at vi kan få sat fart i den her proces, men så bliver vi alle sammen nødt til at flytte os en smule.«
Han påpeger, at de danske kommuner også har forskellige skattesatser, men at grundlaget, som de opkræver satsen af, er fælles fastlagt.
Irsk modstand
Men især Irland, der huser de europæiske hovedsæder for giganter som Amazon, Apple, Facebook og Google, kæmper indædt imod, fordi landet frygter tab af arbejdspladser, hvis giganterne skal beskattes hårdere.
»Det er udfordringen, og jeg kan ikke give et løfte om, at det lykkes, men det er klart, at vores udfordringer i dag skyldes en masse særregler i landenes skattelovgivning,« siger Kristian Jensen.
Irland har i forvejen anket EU-Kommissionens afgørelse om, at Apples skatteaftale i Irland er ulovlig.