EU-rapport afslører store huller i hvidvaskkontrol

EU har alvorlige svagheder i kontrollen af mistænkelige pengestrømme, konkluderer fortrolig EU-rapport, som Financial Times er kommet i besiddelse af.

Foto: Asger Ladefoged. Igennem en årrække er Danske Bank blevet brugt til at hvidvaske op mod 53 milliarder danske kroner igennem deres estiske filial i Tallinn.
Læs mere
Fold sammen

EUs myndigheder advarer i en ikke-offentliggjort rapport mod alvorlige svagheder i den europæiske kontrol af hvidvask efter skandalen i Danske Bank.

Flere långivere er bekymrede for, at EU ikke har været gode nok til at slå ned på mistænkelige pengestrømme i de europæiske banksystemer. Det skriver Financial Times.

De fortrolige dokumenter fra EUs finansielle tilsynsmyndigheder beskriver, hvordan de nylige hændelser har »afsløret mangler« og »huller« i, hvor forskelligt nationale og europæiske myndigheder samarbejder for at holde mistænkelige pengestrømme ude.

Rapporten, som Financial Times har set, kommer efter et år, hvor Berlingske har afsløret adskillige mistænkelige forhold om Danske Banks estiske filial  - senest hvordan der i 2013 flød 192 mia. kr. igennem fillialen.

Rapporten blev udarbejdet efter et fælles møde mellem den europæiske centralbank, ECB, det europæiske banktilsyn, og EU-kommissionen, der mødtes i juni 2018 for at se på manglerne i den europæiske hvidvaskkontrol samt mulige løsningsforslag.

I denne uge er den blevet sendt til de nationale regeringer og EU-parlamentet ifølge Financial Times.

Hvidvaskkontrol forblev nationalt anliggende

Formanden for det europæiske banktilsyn, Andrea Enria, har meldt ud, at han støtter et nyt europæisk organ, der skal sikre, at bankerne udfører baggrundskontrol og andre foranstaltninger for at forhindre hvidvask fastsat i EU-lovgivningen.

En idé, der også får støtte fra Daniéle Nouy, der er formand for tilsynsrådet i den europæiske centralbank, ECB.

Financial Times skriver, at rapporten identificerer flere svagheder, blandt andet manglende juridisk klarhed om, hvordan forskellige finanstilsyn skal arbejde sammen, uklare aftaler for vidensdeling mellem EU-landene og manglende ressourcer på EU-niveau til at sikre, at reglerne bliver håndhævet korrekt.

Den ikke-offentliggjorte rapport kommer derudover også ind på, hvordan EU i de senere år har flyttet mange af ansvarsområderne for banktilsyn op på europæisk niveau, mens hvidvaskkontrol er forblevet et nationalt anliggende.

Mulige løsninger

Ifølge Financial Times fremgår der også en række forslag til forbedringer i rapporten, eksempelvis en protokol for datadeling mellem den europæiske centralbank, ECB, der overvåger mange af euroområdets største långivere, og nationale tilsynsmyndigheder. Ligeledes fremgår et forslag om en centralisering af ansvarsområderne, der i dag er spredt mellem forskellige europæiske myndigheder.

På længere sigt inkluderer forslagene også etableringen af en »mekanisme« på EU-niveau, der kan sikre bedre koordinering af arbejdet i de nationale tilsynsmyndigheder eller den mere radikale mulighed: En centralisering af myndighederne for hvidvaskkontrol via et nyt eller nuværende organ i EU for at håndhæve de gældende regler.