EU plages af ledighed

11 millioner mennesker er langtidsledige i EU, og der kommer stadig flere til.

ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: Esben Salling

Langtidsledighed, der kan låse folk fast uden for arbejdsmarkedet, er fordoblet på ganske få år i det kriseramte Europa.

Der er nu 11 millioner personer fra hele EU, der har manglet et arbejde i mere end ét år, og dermed kan defineres som langtidsledige. Men i de 17 eurolande er langtidsledigheden oppe over otte millioner personer, hvilket er det højeste niveau i årtier. Dermed er mere end fire ud af ti arbejdsløse nu langtidsledige.

Det viser en optælling, som AE-rådet har udarbejdet på baggrund af tal fra Eurostat, og heraf fremgår det også, at Irland og Slovakiet er de lande, der er mest plaget af langtidsledighed. Derefter følger Grækenland, Italien og en række østeuropæiske lande, hvor andelen af langtidsledige udgør over 50 procent af den samlede ledighed.

I Danmark er tæt ved 27 procent af alle arbejdsløse langtidsledige, hvilket er lavt set i et europæisk lys. Men andelen af langtidsledige herhjemme er dog ikke set højere de seneste 14 år.

Senioranalytiker Erik Bjørsted fra AE-rådet siger, at selv om der kommer gang i de økonomiske hjul i Europa, vil arbejdsløsheden formentlig holde sig høj mange år fremover. »De historiske erfaringer viser nemlig, at når arbejdsløsheden først er kommet op på et højt niveau, så er den meget svær at få ned igen,« siger han.

Den stigende langtidsledighed er netop et symptom på, at arbejdsløsheden vil holde sig høj i de kommende år. Langtidsledige er nemlig en mindre eftertragtet arbejdskraft, hvorfor arbejdsstyrken i realiteten bliver mindre. Det gør det vanskeligt at reducere arbejdsløsheden igen, og resultatet kan blive, at Europa får en højere underliggende arbejdsløshed. Det reducerer mulighederne for at skabe vækst, arbejdspladser og velstand i Europa, lige som det også bliver vanskeligere at få mere sunde offentlige budgetter.

Efterlyser kursskifte

Dertil kommer, at de fleste, som er uden arbejde i længere tid, mister modet og får en mere løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Resultatet er derfor ofte marginalisering og flere fattige i Europa.

»Derfor er det vigtigt, at Europa kommer bedre ud af krisen. Det kræver et kursskifte, hvor alle lande ikke på samme tid sparer stort for at nedbringe de store underskud på de offentlige budgetter. Det har store negative afledte effekter, når alle lande strammer finanspolitik på samme tid,« siger Erik Bjørsted.

Han peger også på, at det er nødvendigt med flere tiltag, og at Den Europæiske Centralbank (ECB) om nødvendigt bør købe statsobligationer op i de mest gældsplagede lande, så renten presses ned.