EU-Parlamentets klimamål på vippen

Parlamentet stod i januar som stærk støtte for klimamål. Men inden afstemning i dag slår enigheden revner.

Der er nu opstået tvivl om, hvorvidt EU-Parlamentets medlemmer i dag vil godkende parlamentsudvalgenes klimamålsætninger. Foto: Patrick Seeger/EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

STRASBOURG: EUs stats- og regerings­chefer skal på topmøder i maj og juni endeligt beslutte EUs 2030-mål for energi og klima. Det bliver et hårdt opgør, hvor energiudgifter og konkurrencedygtighed kommer til at stå over for indsatsen for klimaet. Udfaldet er langt fra givet på forhånd, selv om EU-Kommissionen for 22. januar lavede et udspil med to kommissærer i parløb, klimakommissær Connie Hedegaard og energikommissær Günther Oettinger.

Ugen inden kommissionsudspillet markerede EU-Parlamentet meget klare ambitioner:

CO2-udledningen skulle reduceres med 40 procent, vedvarende energi skulle op på 30 procent, og der skulle gennemføres en energieffektivisering på 40 procent. Altsammen som bindende mål, der skulle være indfriet i 2030.

Målene blev vedtaget af såvel energi- som miljøudvalget i EU-Parlamentet og er blevet set som et stærkt signal til stats- og regeringscheferne om, at parlamentet ikke vil være med til at godkende hvad som helst, når topmøderesultaterne foreligger.

Parlamentets mål var også langt mere vidtgående end kommissionsudspillet fra Hedegaard og Oettinger, der lød på 40 pct. bindende CO2-reduktion, 30 procent ved­varende energimål, som er et fælles mål for de 28 lande men ingen mål for energi­effektiviseringer, som afventer en rapport til sommer, inden man går videre.

I dag skal parlamentets tre mål vedtages endeligt på plenarsamlingen i Strasbourg, men på falderebet er der pludselig opstået tvivl om, hvorvidt parlamentarikerne faktisk vil godkende beslutningerne fra de to udvalg.

Det danske parlamentsmedlem Britta Thomsen, der er chefforhandler for den socialdemokratiske gruppe på energi­området, taler om »sabotage« udført af modstandere af bindende mål.

»Det er den mest omfattende afstemning, jeg har set meget længe. De arbejder benhårdt på at sabotere vedtagelsen af ambitiøse mål for klima- og energipolitikken. Det er længe siden, at jeg har set politiske grupper gøre så store krumspring for at modarbejde en beslutning, der allerede er vedtaget af de ansvarlige udvalg,« siger Britta Thomsen.

Connie Hedegaard, der i går var i Strasbourg op til afstemningen, ser afstemningen som et vigtigt element i forspillet til top­møderne, men understreger, at der ikke er tale om en lovtekst.

»Industriudvalget og miljøudvalget kom ud med meget klare stemmetal, som sendte tydelige signaler om, at parlamentet gerne ville fortsætte med bindende mål, som vi kender det fra de nuværende 2020-mål. Hvis det fortsat er signalet efter afstemningen, har parlamentet fortsat en interessant rolle at spille. Jeg synes, at det vil være et godt bidrag, hvis de kan enes om det budskab. Det er et politisk signal om, hvor det nuværende parlament står nu, og det har været rigtigt godt, at de to udvalg i parlamentet kom ud og sagde 40 procent på CO2-udledningen. Det er der mange, der har opdaget rundt omkring,« siger Connie Hedegaard.

Ulrich Bang, EU-chef for Dansk Energi, lægger stor vægt på afstemningen.

»Den har en stor betydning, og derfor kører der et hårdt spil i flere af de politiske grupper, og der er en meget stor aktivitet imellem såvel modstandere som tilhængere af målene. Men budskabet fra parlamentet er relevant i forhold til ministermødet i begyndelsen af marts og topmødet i slutningen af marts, hvor man vil forsøge at komme et godt stykke af vejen – selv om man næppe når helt i mål,« siger han.

Britta Thomsen, der var skuffet over, at udspillet fra EU-Kommissionen ikke havde bindende mål på energieffektivisering, ser det som afgørende, at parlamentet kræver en ambitiøs klima- og energiindsats med tre bindende mål.

»Efter Kommissionens udspil, der ikke indeholder et bindende mål for energi­effektivisering, er det nu op til parlamentet at lægge pres på stats- og regeringscheferne. Det er den eneste måde, vi kan sikre investeringer i vedvarende energi og energieffektivisering. Og udover at det vil mindske behovet for at importere dyr olie og gas, vil det skabe lokale arbejdspladser, der ikke kan flyttes til udlandet. Særligt i Danmark hvor vi er føren­de på området« siger Britta Thomsen.