EU-Parlamentet vil mere end Hedegaard

EU-Parlamentet opfordrer EU-landene til at være langt mere ambitiøse end EU-Kommissionen i forhold til klimamål for 2030.

Foto: STEFAN WERMUTH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

STRASBOURG: Stemmetallet kan ikke sige det mere tydeligt: Selv om EU-parlamentet i går vedtog deres forslag til EU’s klimaambitioner frem mod 2030, og selv om afstemningsresultatet gik langt videre end det kompromis som Connie Hedegaard, EU’s klimakommissær, landede som EU-Kommissionens udspil 22. januar, så viser det også også, hvor splittet EU er i klimasagen.

341 parlamentarikere stemte for klimaudspillet, mens 263 stemte imod.

»Det er et komfortabelt flertal, men det viser også, at der skal kæmpes hver gang,« siger Britta Thomsen, energiordfører for den socialdemokratiske gruppe i parlamentet.

De polske socialdemokrater stemte imod klimaudspillet, og der var en lignende splittelse i den konservative gruppe.

»Men det lykkedes trods alt,« siger Bendt Bendtsen, der ser afstemningen som det stærkest mulige signal i den videre proces.

»Nu skal ministerrådet og senere Det Europæiske Råd forhandle en aftale på plads, og her håber vi, at ambitionerne bliver så høje som muligt. Herfra er det vanskeligt at gøre mere nu,« siger Bendt Bendtsen.

EU-Parlamentet kræver lige som EU-Kommissionen en reduktion i CO2-udledningen på 40 procent, 30 procent vedvarende energi samt et mål for energieffektivisering på 40 procent. Altsammen bindende, hvilket gør forslaget langt mere vidtrækkende – men formentlig også mindre realistisk at se ført ud i virkeligheden.

Ros fra Greenpeace

EU-Kommissionen kunne ikke komme længere end de 40 procents CO2-reduktion og et fælles VE-mål på 30 procent, som ikke forpligter hvert enkelt EU-land. Energieffektivisering endte i kommissionsudspillet som et hjørnespark idet man afventer en rapport på området, som først udkommer i sommer.

EU-Parlamentets afstemning ender ikke som lovgivning, men Greenpeace betegner afstemningen som et stærkt signal.

»Parlamentet tegner en streg i sandet. EU kan ikke være leder på grøn energiudvikling uden meget klare mål,« siger Frederic Thoma, energirådgiver på Greenpeacekontoret i Bruxelles.

Klimamålene skal vedtages af stats- og regeringscheferne ved et topmøde i slutningen af marts, og de skal være endeligt vedtaget i slutningen af juni.