EU og Ruslands ulykkelige ægteskab

Den gensidige økonomiske afhængighed af de enorme gasleverancer fra Rusland til EU gør sandsynligheden for en reel blokade meget lille. Begge parter vil lide voldsomt økonomisk, men man skal aldrig sige aldrig, advarer olieøkonom. Energinet.dk understreger, at forsyningssikkerheden ikke er truet.

EU importerer så meget energi fra Rusland, at der ikke umiddelbart kan findes erstatninger, hvis krisen mellem Rusland og Vesten eskalerer yderligere. Og samtidig er Rusland på såvel den korte som den lange bane dybt afhængig af indtægter fra EUs import af russisk energi. Fold sammen
Læs mere

Kan Europa undvære Rusland? Og kan Rusland undvære Europa? Faktisk ikke.

Mens Rusland spiller med de militære muskler i Ukraine, og Vesten truer Rusland med eksklusion fra det gode selskab, er sagen set med økonomiske briller en anden. EU og Rusland er så afhængige af hinanden, at ingen økonomer og diplomater for alvor tror på en skærpet konfrontation med lukkede gashaner og sanktioner i fuld skala.

Sagen er, at EU importerer så meget energi fra Rusland, at der ikke umiddelbart kan findes erstatninger, hvis krisen mellem Rusland og Vesten eskalerer yderligere. Og samtidig er Rusland på såvel den korte som den lange bane dybt afhængig af indtægter fra EUs import af russisk energi.

»Rusland har gjort meget ud af at forklare, at man kan stole på dem i forhold til forsyningssikkerhed. Det vil de værne meget om. Ingen parter har interesse i, at Ruslands gaseksport til Europa ophører. I Rusland er man dybt afhængig af indtægterne, siger Peter Thagesen, afsætningspolitisk chef i DI.

Man skal aldrig sige aldrig

Thina Margrethe Saltvedt, der er chefanalytiker på olie- og gasområdet i Nordea, understreger, at Rusland og EU begge er dybt afhængige af hinanden.

»Jeg tror, at Rusland vil være meget forsigtig med at provokere Europa yderligere. Energieksporten er helt afgørende for Rusland, og Europa er det vigtigste marked. Efter de lukkede haner for gassen gennem Ukraine i 2009 er EU allerede skeptisk over for Rusland. Russernes trumfkort er, at Europa på kort sigt ikke kan klare sig uden de russiske leverancer, men det vil få så alvorlige konsekvenser for Rusland, at jeg ikke ser »gasvåbenet« komme i spil,« siger Thina Margrethe Saltvedt. Alene usikkerheden var dog tydelig på energimarkederne mandag. Gaspriserne steg mandag i niveauet syv-otte procent, som et klart tegn på øget nervøsitet.

»Usikkerheden er øget, og vi ser en risikopræmie. Alle må ønske en fredelig løsning, men man skal aldrig sige aldrig. Energiforsyning er blevet brugt før i konflikter, og sker det igen, kan det presse gaspriserne op,« vurderer Thina Margrethe Saltvedt.

Nervøsiteten prægede alle de finansielle markeder mandag. Prisen på Brent-olien steg to procent i London, mens aktien i den store russiske gaseksportør Gazprom drattede hele 14 procent, og den russiske rubel faldt til et historisk lavt niveau over for euroen.

Putin tester Vesten

Ruslands præsident Putin så mandag ikke ud til at begrave stridsøksen. Tværtom, så berettede det russiske nyhedsbureau Interfax ud på eftermiddagen, at der var stillet et ultimatum om, at de ukrainske styrker skulle overgive sig på Krim-halvøen. Ifølge den russiske finansavis Vedomosti er man dog fuldt bevidst om de økonomiske konsekvenser i Rusland.

»Naturligvis vil en yderligere eskalering af konflikten og indsættelsen af tropper kun forværre den vanskelige situation i (russisk) økonomi,« sagde en embedsmand i regeringens økonomiske administration. Mens en anden føderal embedsmand understregede, at der er to scenarier. Det første er, at Rusland markerer sin position, men så ikke blander sig mere. Den anden er krig.

»Hvis der ikke bliver en direkte konflikt, vil situationen kunne håndteres. At gå i konflikt med NATO er en anden historie, som ikke vil ende godt. Det er alle klar over,« sagde kilden til Vedomosti. Europæiske ledere stod mandag i kø for at fordømme Rusland, og blandt andet er forberedelserne til sommerens G8-topmøde i Rusland blevet aflyst. Det er dog samtidig tydeligt, at EU ønsker at løse krisen uden økonomisk skadelige sanktioner.

Dansk forsyning er ikke truet

Hvorend krisen fører hen, er der ikke grund til at frygte for forsyningssikkerheden herhjemme. Det fortæller markedsdirektør Jeppe Danø i den ansvarlige myndighed Energinet.dk.

»Vi betragter ikke forsyningssituationen som kritisk eller truet her og nu. Så vi optrapper ikke beredskabet. Vores gaslagre til en forsyningskrise kan dække 60 dages forbrug, og Danmark er selvforsynende med gas. Der handles dog med gassen, så Danmark er begyndt at importere gas fra Tyskland, som importerer en stor del af den russiske gas i EU. Men som sagt er der ingen grund til kriseberedskab her og nu,« siger Jeppe Danø.

Over halvdelen af den gas, som EU importerer fra Rusland, transporteres gennem Ukraine. Det var de haner, der blev lukket for i 13 dage i 2009, hvilket også medførte en kortvarig energikrise i Europa. Især Øst- og Sydeuropa er sårbare over for en gentagelse af det scenario. Store dele af den russiske gas til Tyskland transporteres via rørledningen i Østersøen udenom Ukraine. Men den gas kan der også blive sat en stopper for, hvis krisen eskalerer til et værre niveau.

Foreløbigt strømmer gassen dog stadig fra Rusland til Europa for uformindsket styrke - også gennem Ukraine - til gensidig gavn for begge parter i det ulykkelige ægteskab.