EU-lup på bilafgifterne

Mens politikere diskuterer en mere miljørigtig registreringsafgift, undermineres systemet andre steder fra. EU-Kommisionen jagter de danske regler, og juraprofessor tror, Kommissionen får succes.

Den danske registreringsafgift på biler er under pres.

EU-Kommissionen finder systemet traktatstridigt, firmaer har presset staten til nødværgeløsninger, som har lettet afgifterne betydeligt, og myndighederne må muligvis gribe til omfattende kontrolforanstaltninger for at forhindre decideret fusk med brug af svenske dækadresser eller andre former for omgåelse af reglerne.

»Der er ikke noget problem i at opkræve en høj registreringsafgift af danskere, men problemet er bare, at det nu er blevet så højt, at hvis man EU-retligt har mulighed for at undgå afgiften, vil der være et enormt incitament til at gøre det,« siger Søren Friis Hansen, professor i jura ved Syddansk Universitet.

Ifølge professoren betaler en typisk dansk familie cirka syv en halv gang så meget for en mellemklassebil som den egentlig er værd, hvis de spiller efter reglerne i den efterhånden ganske omfattende danske registreringsafgiftslov. Men taber Danmark en af flere retssager, som EU-Kommissionen har anlagt mod Danmark ved EF-domstolen, hvilket Søren Friis Hansen anser som sikkert, åbner der sig nye muligheder.

Pres på firmabiler
»Hvis Danmark tvinges til at anerkende, at en herboende arbejdstager kan anvende en firmabil, der er ejet eller leaset af en virksomhed som er etableret i et andet EU-land, vil der næppe blive solgt mange firmabiler. Og hvis Danmark taber en sag vedrørende afgiftsfritagelse af flyttegods (som Kommissionen også har anlagt, red.), vil en famile kunne tage på et halvt års orlov i Sverige og vende hjem med et par drømmebiler uden at skulle betale dansk registreringsafgift,« siger Søren Friis Hansen.

I Skatteministeriet tager man sagsanlæggende med ro. Ivar Nordland, international ekspert i Skatteministeriet, støtter sig blandt andet til, at generaladvokaterne i sager af afgørende betydning for det danske afgiftssystem har udtalt sig til Danmarks fordel.

»Vi tager det stille og roligt. Der kører nogle sager i udlandet, som vi har interveneret i, og de ser godt ud. Generaladvokaturudtalelser i begge sager tyder på, at Kommissionen taber. I realiteten vil det afgøre den danske sag,« siger Ivar Nordland.

Trods generaladvokatudtalelsen i den såkaldte Lindforssag, der en sag mellem Kommissionen og den finske stat, valgte EU-Kommissionen alligevel at anlægge en sag mod den danske stat efterfølgende. Men det mener Ivar Nordland skyldes politiske årsager.


»Det kan være svært at erkende, at man ikke får ret. Der er ingen diskrimination. Alle der har en bil, der kører rundt i Danmark, skal betale registreringsafgift. Det gælder uanset, hvor du kommer fra. Der er ikke noget EU-retligt grundlag for at anfægte den danske registreringsafgift. Så kort kan det siges. Du kan lige så godt skrive en artikel om, at dine læsere kan vinde i Lotto,« siger Ivar Nordland.

Totalt nonsens
Søren Friis Hansen står dog lige så fast på sin holdning. Han henleder opmærksomheden på, at de danske myndigheder mener at kunne forsvare registreringsafgiften, fordi der er et tvingende samfundsmæssigt hensyn. Kort sagt: Statskassen kan ikke undvære de omkring tretten milliarder kroner som registreringsafgiften indbringer.

»Men det er totalt nonsens. Det skal være et EU-retligt tvingende samfundsmæssigt hensyn, som skal lægges til grund. Og det er jo åbenbart, at det på EU-plan er et tvingende samfundsmæssigt hensyn at opkræve både indkomstskat og moms, men det er lige så klart, at da hovedparten af medlemsstaterne har en registreringsafgift på nul, er det ikke et tvingende samfundsmæssigt hensyn. Det vil ikke blive anerkendt, uanset at det har en stor betydning i Danmark,« siger Søren Friis Hansen.