EU-kommission slår ned på danske kommuner

Danske kommuner har i en række sager blæst højt og flot på EU-lovgivningen, når de har købt

ydelser af private. I stedet for at udbyde opgaver i fri konkurrence, har kommunerne valgt deres egne favoritleverandører.


Det

ødelægger konkurrencen, koster private firmaer millioner og snyder skatteborgerne for besparelser, påpeger kritikere.


Konsulentfirmaet

L.R. Service, der rådgiver om offentlige indkøb, har klaget til det særlige Klagenævn for Udbud under Erhvervsfremmestyrelsen, efter

at rengøringsopgaver i seks kommuner for nogle år siden ikke blevet sendt i udbud. Klagenævnet har underkendt alle

klagerne, men EU-kommissionen har nu i en såkaldt åbningsskrivelse, der er første skridt mod en retssag ved EF-domstolen,

fastslået, at kommunerne handler ude af trit med EU-lovgivningen.


"Kommissionens tjenestegrene må konstatere,

at Klagenævnet for Udbud i ovennævnte afgørelser har anvendt en anden fortolkning af bestemmelserneàend

den Kommissionens tjenestegrene har angivet," hedder det i skrivelsen.



Kommuner snor sig

Ifølge EU-lovgivningen

skal myndigheder sende alle serviceopgaver, f.eks. en rengøringskontrakt, med en værdi over 1,6 mio. kr. i udbud, så

alle virksomheder i EU i princippet kan byde på opgaven.


Det skal sikre, at det offentlige køber opgaverne af den

leverandør, der giver det bedste og billigste tilbud. Men i en række tilfælde har danske kommuner snoet sig uden

om en udbudsrunde ved at dele rengøringsopgaver op i del-opgaver, så hver enkelt kontrakt kom under tærskelværdien.


Det

har betydet, at kommunerne frit har kunnet vælge deres leverandør, og andre virksomheder har ikke haft mulighed for at

byde på opgaven.


Klagenævnet for Udbud har godkendt denne praksis, men EU-kommissionen slår fast, at det er

et brud på udbudsreglerne, et regelsæt der skal give mere konkurrence og bedre kvalitet på offentlige opgaver.


"Der

har været tale om bekvemmelighed fra nogen myndigheders side, så de gik undgik, at det blev alt for besværligt for

dem selv. Det er vigtigt, at det bliver afklaret nu," siger den danske EU-ekspert Peter Vesterdorf, der er konsulent i Håndværksrådet

og har fulgt sagen gennem et stykke tid. Han mener, at kommissionens holdning må få konsekvenser for danske kommuner i

fremtiden.


Blandt de kommuner, som har undladt at sende opgaver i udbud, er Ringsted, Skovbo, Solrød, Ramsø, Bramsnæs

og Sorø.



Sager afvistL.R Services indehaver, Peter Langkilde, har undersøgt rengøringen i en stribe

kommuner og mener, at fremgangsmåden med at kommunen vælger sin egen favorit i stedet for at udbyde opgaven frit er udbredt

i Danmark.


"Lovgivningen er blevet overtrådt i en lang række sager, men de danske myndigheder har ikke reageret,"

siger Peter Langkilde.


ErhvervsBladet beskrev i en serie artikler i foråret 2000, hvordan danske myndigheder systematisk

har bøjet udbudsreglerne for at undgå at sende opgaver i udbud. En optælling viste ved den lejlighed, at over halvdelen af

samtlige kommunale udbud i 1999 gik til leverandører i samme kommune eller nabokommunen.


Konkurrencestyrelsen vil ikke

konkret kommentere sager, som har været oppe i Klagenævnet for Udbud, men bekræfter dog brevet fra kommissionen,

og at styrelsen generelt mener, at myndigheder ikke bør konstruere indkøb på en måde, så de undgår

at sende dem i samlet udbud.