EU-Kommissær: Feta-strid er kæmpe forhandlingsknast

Den lille græske ostespecialitet feta skaber store hovedbrud for EU's handelskommissær Cecilia Malmstöm, der har til opgave at lande en frihandelsaftale til flere hundrede milliarder euro mellem Europa og USA. Næste forhandslingsrunde begynder i oktober.

Foto: Jens Nørgaard Larsen. Den svenske EU-kommissær for handel, Cecilia Malmström, erkender, at EU-landene presser hende hårdt for at beskytte deres krav om eksklusivitet på bestemte fødevarer. EU og USA indleder i næste måned nye forhandlinger om en gigantisk frihandelsaftale. 
Læs mere
Fold sammen

Der står en lang liste af særkrav om retten til fødevarenavne mellem den svenske EU-kommissær Cecilia Malmström og verdens største frihandelsaftale (TTIP). Kommissæren var fredag i København og erkendte, at EU og USA står langt fra hinanden i spørgsmålet om europæisk »ophavsret« til bestemte fødevarer, der i EU-systemet nyder en særlig egnsspecifik beskyttelse.

»Jeg har fået et meget tydeligt mandat om at fastholde en så lang liste som muligt. Trykket på mig for at forsvare en sådan liste over for USA er kæmpe stort fra medlemslandene«, siger Cecilia Malmström.

Striden mellem USA og EU handler om en liste på omkring 1200 madvarer, som EU vil have, at amerikanske producenter holder nallerne fra. Den svenske kommissær kalder selv uenighederne for en kæmpe forhandlingsknast.

»Jeg ved ikke, hvor vi mødes. Men jeg ved, at dette er et af de sværeste spørgsmål i forhandlingerne. Jeg tror på, at det kan lade sig gøre, men det kræver, at man beslutter sig for at få talt om de her problemstillinger,« siger Cecilia Malmström.

Centralt i striden mellem de to kontinenter står den græske ostespecialitet feta, som de europæiske forhandlere kræver fortsat skal holdes eksklusivt på græske hænder. Argumentet er, at ostetypen oprindeligt stammer fra områder i Grækenland, som producerer osten på en helt unik måde.

Under den nuværende EU-lovgivning er det kun producenter fra Grækenland, der må kalde feta for feta. Danmark tabte i 2005 en årelang fetakrig til Grækenland, da EU-Kommissionen vedtog, at ostetypen skulle beskyttes som en græsk oprindelsesbetegnelse. Fra 2007 blev dansk feta solgt under navne som salatost, salattern og white cheese.

Grækenland er under ingen omstændigheder klar til at give afkald på sin nationale ostespecialitet, forklarer kommissæren.

»Det er et fantastisk vigtigt spørgsmål for Grækenland,« siger hun.

Hvis du mener, at det her er så stor en forhandlingsknast, hvorfor har I så ikke på et tidligere tidspunkt rejst spørgsmålet over for de amerikanske forhandlere?

»Vi har villet tale om det i et år.«

Så amerikanerne har altså af en eller anden grund trukket sagen i langdrag?

»De ser sagen fra en helt anden synsvinkel. De ser ikke rigtigt en pointe i at diskutere det spørgsmål. Vi skal jo tale om det, men det er vi altså ikke begyndt på endnu,« siger Cecilia Malmström.

Hvis EU holder fast, kan det betyde milliardtab for amerikanske virksomheder, da de kan blive tvunget til at finde nye navne til deres produkter. Det amerikanske selskab Kraft Foods producerer eksempelvis masser af feta til sit hjemmemarked under brandnavnet Athenos, der sælger for omkring 700 mio. kr. om året. Fra amerikansk side køber man ikke argumentet om, at feta skal nyde særlig egnsspecifik beskyttelse. Amerikanerne mener i stedet, at europæernes krav smager at protektionisme.

Forhandlingerne mellem EU og USA har foreløbigt stået på i to år. Ifølge EU-Kommissionen vil en frihandelsaftale betyde, at europæisk økonomi årligt vil vokse med 120 milliarder euro, USA's økonomi med 90 milliarder euro og resten af verden med 100 milliarder euro.