EU halter efter USAs indsats mod skandaler

Når det gælder erhvervsskandaler, er Europa efterhånden på omgangshøjde med USA. Det samme kan man ikke sige om forsøget på at imødegå dem.

BAGGRUND

Da de amerikanske virksomhedsskandaler med Enron i spidsen begyndte at rulle, var reaktionen visse steder i Europa en »godt-det-ikke-er-os«-attitude. Siden fik europæerne Vivendi, Ahold, Skandia - og på det seneste Adecco og Europas Enron, Parmalat. Europæerne har svært ved at følge med amerikanerne på mange områder - men erhvervsskandaler er ikke et af dem.

Men hvor amerikanske lovgivere slog konsekvent igen med Sarbanes-Oxley-loven, der blandt andet fordoblede strafferammen for »erhvervsforbrydelser«, har Europas kurs været mere slingrende. Og det til trods for, at lovgivningen mange steder er værre end i USA - både Italien (Parmalat) og Schweiz (Adecco) er kendt for deres dårlige corporate governance-regler. Og i de fleste europæiske lande, hvor aktionærerne i forvejen har langt mindre magt end i USA, har corporate governance-reglerne mere karakter af anbefalinger end af juridisk bindende regler - og deres efterlevelse er derefter.

Således fik Tyskland dets første - frivillige - corporate goverance-kodeks i 2002, og mange virksomheder har indført de mere ukontroversielle elementer såsom bedre kommunikation udadtil. Men hovedparten af de mere kontroversielle anbefalinger bliver systematisk ignoreret, for eksempel offentliggørelse af bestyrelsesmedlemmers løn. Lignende historier finder man i Frankrig og flere andre lande.

EU til kamp
Ikke overraskende har EU-Kommissionen kastet sig ind i kampen for bedre standarder. Allerede før skandalerne påpegede Bruxelles, at Europas hullede corporate governance-kludetæppe lagde en dyne over et indre marked for kapital. Og de amerikanske skandaler gav europæisk momentum til ønsket om forandring, og i foråret 2003 offentliggjorde Kommissionen en handlingsplan, der over det næste årti skal hæve standarden på en lang række områder af europæisk erhvervslivs forretningsførelse.

Men da Europa er Europa, går ambitionerne ikke så højt som amerikanernes Sarbanes-Oxley-lov - for få tror på, at EU-medlemmerne ville kunne blive enige om et sæt skrappe, fælles regler - eller bare slappe fælles regler for den sags skyld. Samtidig har de mere autoritetstro europæere ikke formået at mønstre den samme forargelse over skandalerne som amerikanerne, og reformer er derfor heller ikke på samme måde et folkekrav.

Nye børsregler
På kort sigt håber Kommissionen at få medlemslandene til at øge kravene til virksomhedernes oplysningspligt og indføre uafhængig kontrol af revisorernes arbejde. På længere sigt er målet at kigge på mere betændte emner som bestyrelsers sammensætning og aktionærernes - manglende - indflydelse.

Situationen i Europa er allerede forbedret, efter at en række børser individuelt har indført skrappere regler for børsnoterede virksomheder. Når de nye, fælles revisionsstandarder, International Accounting Standards, bliver obligatoriske i EU næste år, stiger niveauet yderligere - hvis myndighederne ellers omsider begynder at kontrollere deres revisorer.

Er det altsammen godt nok? Amerikanerne synes det ikke. Et af sidste års store transatlantiske slagsmål var amerikanernes krav om, at deres skrappe corporate governance-regler også skal gælde for europæiske virksomheder, der er noteret på amerikanske børser.

Det er ikke nødvendigvis nemt at bebrejde dem det ønske.