Natten til torsdag blev EU-landene og EU-Parlamentet enige om en aftale, der skal rydde op i den mere end 20 år gamle EU-lovgivning om lægemidler.

Dermed har Danmark løst en af de mest ømtålelige opgaver under det danske EU-formandskab, der løber til 1. januar.

Her har Danmark med en stærk medicinalindustri anført af Novo Nordisk haft andre interesser end en række EU-lande i Syd- og Østeuropa, der primært har ønsket billigere medicin til borgerne.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) mener, at det er lykkedes at lande en aftale, der vil være til "gavn for millioner af europæere og styrker Europas evne til at udvikle fremtidens lægemidler".

- Med dagens aftale sætter vi en ny retning for europæisk sundhedspolitik, hvor vi sikrer hurtigere adgang til behandling, mindre bureaukrati og stærkere rammer for en konkurrencedygtig life science-industri i Europa, siger Sophie Løhde i en skriftlig kommentar.

Dansk Industri (DI) mener, at aftalen er bedre end frygtet, men stadig et skridt i den forkerte retning set med industriens øjne.

Det centrale spørgsmål i forhandlingerne har været, hvor lang den samlede data- og markedsbeskyttelse skal være for nye lægemidler.

I USA er perioden 12 år.

Det vil sige, at medicinvirksomheder har 12 år, hvor de kan tjene penge på nyudviklet produkter uden konkurrence fra kopiprodukter.

Det er godt for virksomhederne, men kan være dyrt for forbrugerne.

Derfor har en række EU-lande uden store medicinalvirksomheder ønsket at forkorte perioden for hurtigere at få adgang til billig medicin.

Beskyttelsesperioden i EU er i dag på sammenlagt ti år, når et medicinalselskab lancerer et nyt lægemiddel.

Det vil sige to år kortere end i USA.

EU-Kommissionen foreslog i 2023 at sænke perioden med to år i sit udspil til den aftale, der nu er landet.

Dog med mulighed for igen at forlænge perioden med to år, hvis det nye lægemiddel blev lanceret i samtlige EU-medlemslande.

Så langt går den nye aftale dog ikke.

EU-landene og EU-Parlamentet er endt på at reducere den samlede data- og markedsbeskyttelsesperiode fra ti til ni år.

Dog med mulighed for et års yderligere markedsbeskyttelse for "innovative" lægemidler, der lever op til en række kriterier.

Administrerende direktør i DI Lars Sandahl Sørensen understreger, at det er "afgørende for Europas fremtid, at lægemiddelindustrien bliver på europæisk jord".

- Derfor havde vi også håbet på en aftale, der ville styrke de nuværende rammevilkår. Men vi anerkender til fulde den danske regerings indsats under forhandlingerne, siger han i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at man med aftalen er lykkedes med at "undgå at smadre vilkårene for den europæiske life science-industri".

Men han ser den som et skridt i den forkerte retning set i forhold til de vilkår USA tilbyder industrien.

Life science omfatter primært det farmaceutiske, bioteknologiske og medicinske område.

Efter den politiske aftale er kommet på plads skal lægemiddelpakken nu formelt vedtages i starten af det nye år.

Derefter kan medlemslandene kan gå i gang med implementeringen.

/ritzau/