EU-formand sender endnu en klar advarsel

Italien bliver ved med at stifte ny gæld, og Eurogruppen advarer om, at en ny arbejdsmarkedsreform skal være effektiv. Kreditværdigheden er nu ét trin fra »junk«. Også Frankrig får en advarsel.

Italienerne demonstrede i sidste uge, da det italienske overhus vedtog Renzi-regeringens?arbejdsmarkedsreform. Det bliver lettere for virksomhederne at afskedige fastansatte,?som i dag næsten alle får en slags godtgørelse. ?Foto: Filippo Monteforte/AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Se så at komme i gang, ellers »bliver det ubehageligt« for jer; EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker gider ikke engang forsøge at tilsløre de trusler, han onsdag fremsatte mod den italienske og den franske regering i et avisinterview.

EU-Kommissionen har netop givet begge lande lidt ekstra frist til at opfylde EUs underskudsregler, men fristen skal bruges til reformer, understregede han i et interview med Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Umiddelbart er det Frankrig, som er længst bagud med strukturreformer, men det er Italien, som er i størst fare; Junckers truende ord falder få dage efter, at Standard & Poor’s har sænket Italiens kreditværdighed til ét trin over »junk« eller spekulative investeringer. Problemet er Italiens gældsbyrde, som i EU kun overgås af Grækenlands.

»Vi anerkender, at de ugunstige økonomiske omstændigheder og den meget lave inflationsrate har gjort det mere kompliceret at nå målet for gældsreduktion (...) men det høje gældsniveau er fortsat en kilde til bekymring«, konkluderede Eurogruppen, de 18 eurolandes samarbejdsorganisation, tidligere på ugen.

På grund af gældsbjerget er Italien forpligtet sig til at holde et strukturelt offentligt overskud – altså overskud renset for konjunkturpåvirkninger – på 0,5 procent til næste år, men overskuddet tegner kun til at blive 0,1 procent.

Matteo Renzi tog i marts magten i det største regeringsparti, PD, og han tiltrådte med en masse løfter om reformer. Men gælden fortsætter alligevel med at vokse.

»Med dette udgangspunkt ville det være nødvendigt med effektive forholdsregler,« advarer Eurogruppen. Og også den siger klart, at der skal gøres noget..

»Der er et gab mellem det som er foreslået, og det som er tilbudt,« sagde formanden for Eurogruppen, Jeroen Dijsselbloem.

»Forskellen mellem 0,1 og 0,5 procent af BNP er 0,4 procent. Dette kan lukkes med nye tiltag eller medtiltag, som er mere effektive blandt dem, som allerede er gjort, eller som der er en aftale om at gøre.«

En stramning på 0,4 procent af BNP ville for Danmarks vedkommende svare til cirka syv milliarder kroner.

Kun rammelov

Sådan set er det en venlig advarsel, Italien får, for i Frankrigs tilfælde skriver Eurogruppen, at det kan blive nødvendigt med »yderligere forholdsregler« og ikke kun »effektive forholdsregler«. Det vil sige, at der skal nye reformer til, mens det i Italiens tilfælde altså skulle række, at politikerne rent faktisk gennemfører de reformer, de har aftalt.

Og det kan man ikke altid være helt sikker på. Det italienske overhus, senatet, vedtog således i sidste uge endeligt Renzi-regeringens arbejdsmarkedsreform, men da der er tale om en rammelov, der skal udfyldes af regeringen med konkrete bestemmelser, kan meget stadig forandre sig.

Det står dog fast, at det vil blive lettere for virksomhederne at afskedige fastansatte.

Hidtil har afskedigede i mange tilfælde haft krav på genansættelse, hvis afskedigelsen blev kendt urimelig, men fremover vil det kun gælde for afskedigelser, der bliver bedømt som diskrimination, altså begrundet i køn, race, seksualitet eller politisk opfattelse.

Hovedreglen vil være, at afskedigede kun får en økonomisk kompensation, som skal stige i takt med ansættelsestiden.

I dag er den slags godtgørelser i princippet ens for alle.»Filosofien bag den voksende godtgørelse er, at arbejdsgiveren ikke skal møde en mur, når han fastansætter en medarbejder,« skriver to anerkendte universitetsøkonomer, Tito Boeri og Pietro Garibaldi, i en analyse for webmediet La Voce.

»Med den gældende lovgivning er omkostningerne ved at afbryde et ansættelsesforhold de samme for en nyansat (efter udløbet af prøveperioden) og for en ansat med 20 års anciennitet. Risikoen for fejlansættelser, især med vore dages komplekse job, er meget høj. Dette giver en meget kraftig tilskyndelse til ikke at fastansætte.«

Og tilskyndelsen har virket. Som den italienske arbejdsminister, Giugliano Poletti, sarkastisk bemærkede i en tidligere debat om reformen, så var problemet med fratrædelsesvilkårene for fastansatte ved at løse sig selv, eftersom færre og færre bliver fastansat.

Gæld vokser

Da Standard og Poor’s i sidste uge nedsatte Italiens kreditværdighed med ét trin til BBB-, var begrundelsen, at det stadig er usikkert, hvordan arbejdsmarkedsreformen helt konkret kommer til at se ud, og at gælden vokser.

»I absolutte termer anslår vi nu, at den offentlige italienske gæld vil nå 2.256 milliarder euro inden udgangen af 2017, altså 80 millioner euro mere end vores estimat fra juni.« Udtrykt i procenter vil den offentlige gæld vokse til 127,4 procent af BNP i 2016, og først da vil den begynde at falde – ganske langsomt. Så sent som i 2008 udgjorde gælden kun cirka 105 procent af BNP.