EU-eksperter: Så tæt er vi på »Grexit«

Søndagens »Oxi« (Nej) bringer Grækenland tættere på et exit fra Eurozonen, og to førende EU-eksperter giver her deres bud på, hvor langt landet er fra et farvel til ØMU.

Foto: ARIS MESSINIS. Et nej i søndagens folkeafstemning kan have flyttet Grækenland betydeligt tættere på et exit af eurozonen. Finansministers fratrædelse kan dog have åbnet et lille vindue for en aftale.
Læs mere
Fold sammen

Mange nye lande er blevet en del af eurozonen de senere år, men intet land har prøvet at sige farvel til euro igen. Grækenland kan blive det første. Som den netop fratrådte græske finansminister Yanis Varoufakis udtalte i 2012: »Euroen er som Hotel California i The Eagles' sang - You can check out any time, but you can never leave.«

Med et græsk nej til kravene for EU's hjælpepakke, er Grækenland på randen af at melde sig ud af eurozonen, eller er de? Hvis en ny aftale nås med EU, bliver de i Eurozonen, men en ny aftale skal laves meget snart. Hvis en aftale om at åbne adgangen til EU's nødlikviditetspakke ikke kommer i stand, ender de græske banker i insolvens, og dermed bliver muligheden for at udbetale lønninger og pensioner drastisk indskrænket.

Grækenland skal desuden komme EU-institutionerne i møde, for det er tvivlsomt, at EU lige pludselig kommer løbende med en aftale, der er meget bedre for grækerne, end hvad der allerede er tilbudt. Professor i politologi og EU-ekspert Søren Dosenrode fra Aalborg Universitet mener, at Grexit kan være tæt på.

»Alt afhænger af, hvordan forhandlingerne de næste to dage går, men vi er i hvert fald meget tættere på end i forgårs,« siger Søren Dosenrode.

Han mener, at grækerne har givet sig selv en endnu hårdere vej til en aftale efter grækernes nej i folkeafstemningen søndag. En aftale vil ifølge Dosenrode kræve, at grækerne siger ja til betingelser, der ligner det, som man sagde nej til søndag, før kreditorerne vil sende flere penge i retning af Grækenland.

Varoufakis-exit åbner smuthul

Grækenlands finansminister Yanis Varoufakis, der har været meget stærk modstander af EU's reformkrav og anbefalede et nej ved folkeafstemningen er mandag morgen trådt tilbage for at give premierminister Tsipras bedre muligheder for at lande en ny aftale.

Danmarks nyudnævnte udenrigsminister Kristian Jensen nævner Varoufakis’ tilbagetrækning som positivt for forhandlingerne. Han kalder det ligefrem »muligheden for en ny start på forhandlingerne.«

Tyskerne har ikke være forsonlige i deres udtalelser mandag, og Tysklands økonomiminister, Sigmar Gabriel siger, at et nej i folkeafstemningen er en afvisning af valutaunionens regler. Prorektor for Københavns Universitet og ekspert i EU-forhold, Lykke Friis, er enig i, at Varoufakis’ farvel er en forudsætning for, at en aftale overhovedet har en minimal chance for succes, men der er stadig ikke meget håb hos Lykke Friis for, at en aftale er nært forestående.

»Det er vanskeligt at forhandle med en regering, der betegner de andre lande som værende terrorister, men det var jo det, Varoufakis gjorde. Det hele afhænger af, hvad der kommer ud af, hvad der kommer ud af krisemødet i den græske regering, og hvad de så melder ud,« siger Lykke Friis.

»Bolden er på grækernes banehalvdel«

Grækerne har ikke lang tid til at finde en løsning på de presserende problemer. De har misligeholdt et lån på 11,5 milliarder til Den Internationale Valutafond, deres nuværende gældsplan udløb tirsdag den 30. juni, og den 20. juli skal Grækenland betale 26 milliarder til den Europæiske Centralbank (ECB). Tirsdag mødes eurogruppen, og de skal så beslutte, om de kan give mandat til, at der kan forhandles ny aftale med Grækenland. Kommer der ikke det mandat, er Grækenland de facto ude af Eurozonen.

»Hvis grækerne, inden Merkel og Hollande går til middag i aften, kommer med en melding om, at de er villig til at indgå de reformer, er døren åben. Det tyder ikke på, at Grækenland vil gøre, men hvis grækerne slet ikke rykker sig, er der ikke mulighed for at diskutere en ny pakke,« siger Lykke Friis.

Grækernes situation kan også give efterdønninger i andre europæiske økonomier, hvis EU-institutioner bliver bløde og går med til at droppe de strenge reformkrav. Der er snart valg i Spanien, og her er Syrizas »søsterparti«, Podemos, ikke tilfreds med de omfattende reformer, som spanierne har måttet sluge.

Hvis grækerne slipper for reformer, vil spanierne måske også kræve en slappere reformlinje fra EU, og det er farligt for EU's sammenhængskraft, mener professor Søren Dosenrode. Men det kommer an på, hvor blodig en græsk tilbagetrækning i så fald bliver.

»Hvis det bliver til græsk exit, og bankerne krakker helt og aldeles, så de nærmest ikke kan åbne igen, bliver det et økonomisk uføre af rang i Grækenland. Så vil de andre lande ikke sige: Det vil vi gerne have. Hvis det til gengæld bliver et ordnet tilbagetog fra ØMU’en, kommer det helt an på, hvor gode betingelser Grækenland får. De får nok ikke særligt gode betingelser, for Irland, Portugal og Spanien fik ret skrap medicin, de har fulgt det, og det virker. Derfor vil de have svært ved at kunne forstå, hvorfor Grækenland skal have det nemmere end dem, og det er farlig for EU,« siger Søren Dosenrode.

Lykke Friis er meget enig. En fordelagtig græsk aftale kan gøre nogle af de lande, som de senere år har gennemført gigantiske økonomiske spareplaner for at komme på fode, utilfredse med deres aftaler med EU's institutioner. Den solidaritet, der er opbygget, og som holder EU's monetære fællesskab sammentømret, risikerer at blive anklaget for en seriøs omgang byggesjusk.

»Hvis man pludselig laver en ordning i Grækenland, hvor de »bliver belønnet« ved et nej, og ikke bliver nødt til at indføre de stramme reformer, hvad skal den spanske premierminister så gøre ved et valg? Så vil Podemos i Spanien med rette sige: Vi behøver ikke indføre de reformer. Merkel er bange for, at selve grundlaget for euro-samarbejdet begynder at smuldre. Man frygter, at andre lande, der har gennemført reformer,vil bede om det samme som Grækenland. I tysk optik gælder det om at sikre, at hele fundamentet for euroen ikke begynder at krakelere,« siger Lykke Friis.

Der er lige nu større chance for, at Merkel siger »Nein« end »Nai« (ja) til Tsipras og Grækenland.