EU-direktiv om arbejdstid kunne ikke opnå flertal

EU-landene måtte i går opgive at nå til enighed om nyt direktiv for arbejdstid. Dermed fik manglende mandat til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) ingen betydning.

BRUXELLES: Danmarks beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) måtte nøjes med at optræde i rollen som blind passager, da EU-landenes arbejdsministre i går i Bruxelles førte en ophedet og dybt ideologisk debat om fremtidens arbejdsmarked i Europa.

Ministeren fik nemlig i fredags et flertal i Folketinget imod sig, da Europa-udvalget skulle tage stilling til et direktivforslag, der blandt andet går ud på at fastsætte en øvre grænse for arbejdstiden i Europa på 48 timer.

Oppositionen mente, at direktivforslaget ville skade den danske arbejdsmarkedsmodel, men det afviste ministeren i går i Bruxelles.

»De forslag, der var på bordet, var helt i overensstemmelse med Danmarks interesser og med den danske model, som vi går og praler af, fordi den både giver fleksibilitet for arbejdsgiverne og sikkerhed for lønmodtagerne. Det er fri fantasi og politisk drilleri at sige, at den danske model er i fare,« sagde Claus Hjort Frederiksen.

Modstand fra Storbritannien
Det fik dog ikke den store betydning for Danmark, at ministeren ikke havde noget mandat med, eftersom forslaget fra Kommissionen og det hollandske formandskab faldt på grund af indædt modstand fra Storbritannien og en række af de nye EU-lande.

Briterne har nemlig i dag en undtagelse fra arbejdstidsreglerne, og den vil man ikke opgive, selvom Frankrig, Sverige, Belgien, Grækenland og Finland pressede hårdt på for at den britiske undtagelse udfases.

Ole Christensen, medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokraterne, afviser, at der er tale om politisk drilleri, selvom den danske model ikke umiddelbart er i fare.

»Det kan godt være, at forslaget var til at leve med, hvis man så egoistisk dansk på det. Men jeg arbejder også for, at arbejderne i England får bedre forhold,« siger Ole Christensen.