Et hårdt brexit er et mayday-signal for danske virksomheder

Danske virksomheder, der afsætter deres varer i Storbritannien, har grund til at være nervøse for den britiske premierminister. »Ingen aftale er bedre end en dårlig aftale,« lød det fra Theresa May i går. Det kan ifølge tænketank få konsekvenser.

Den britiske Premierminister Theresa May under sin tale i går.   Fold sammen
Læs mere
Foto: FACUNDO ARRIZABALAGA/POOL

»Vi søger et nyt og ligeværdigt partnerskab - mellem et uafhængigt, selvstyrende, globalt Storbritannien og vores venner og allierede i EU,« forklarede Theresa May tirsdag ved sin tale om briternes forestående udgang af EU.

Den aftale May søger for Storbritannien skal indeholde handel med mindst mulig told og mest mulig frihed. Men det betyder ikke, at man går efter associeringsaftaler, som f.eks. Norge har med EU. May og briterne kigger mere mod en »Canada-plus aftale,« vurderer seniorforsker i Tænketanken Europa Maja Kluger Dionigi. Hun hæfter sig særligt ved Mays ordvalg omkring de aftaler, briterne eftersøger.

»Hun bruger ord som »comprehensive«, som er en reference til den handelsaftale, EU har med Canada. Den hedder CETA - c’et står for comprehensive. Vi hørte hende også omtale det, hun ønsker for Storbritannien, som et »partnership«, altså en reference til TTIP-aftalen,« uddyber Maja Kluger Dionigi.

Det interessante, ved at hun fremhæver den canadiske aftale, er, at den også indebærer tjenstlige ydelser. Og her skal danske virksomheder for alvor spidse ører - hvis de da ikke allerede gør og har gjort det seneste halve år.

»Usikkerheden for danske virksomheder ligger i en række punkter og spørgsmål: Har vi stadigvæk toldfri samhandel? Kommer Storbritanniens regler til at flytte sig for meget fra EU’s regler, som gør det, at det bliver besværligt at afsætte varer i UK? Har man stadigvæk ret til at etablere og oprette datterselskaber i UK på samme vilkår som britiske virksomheder? Vil briterne diskriminere i offentlige udbudssager? EU har forbud mod statsstøtte, men vil briterne indføre det, sådan at deres virksomheder opnår fordele? Vil der være gensidig anerkendelse af certificeringer og lignende mellem Storbritannien og EU?,« spørger Maja Kluger Dionigi.

»Det er alle områder, hvor man skal være bange for, at der kommer regulatoriske handelsbarrierer, som det indre marked og EU har fjernet gennem tiden,« afslutter hun.

»En dårlig aftale med Europa er værre end ingen aftale,« fastslog May i sin tale og tilføjede, at Storbritannien sagtens kan håndtere den situation. Hvis det bliver tilfældet, ser danske virksomheder ind i en helt anden virkelighed med told og en række andre begrænsninger, der kan tage tid at forhandle på plads.

Artikel 50

Briterne vil løbende forsøge at få indrømmelser på handelsområdet, også allerede inden de aktiverer artikel 50 i forordningen, der er startskuddet til briternes endelige Brexit.

»Det gør de for at vinde tid,« forklarer Maja Kluger Dionigi.

Når artikel 50 er aktiveret, har EU og Storbrittanien to år til at blive enige om, hvordan tilknytningen til EU skal være fremadrettet. I den forbindelse har kritikere og ikke mindst skeptikere i det britiske finansministerium sagt, at selv simple aftaler vil tage årevis at få på helt på plads, og at internationale erfaringer viser, at et virvar af lokale interesser komme på tværs. Alene den canadiske handelsaftale med EU, som May søger en plus-udgave af, tog syv år at forhandle på plads.

Det interessante bliver, hvordan briternes tilknytning til EU og det indre marked bliver, mens denne forhandlingsproces pågår.

»Her har mange gisnet om, at briterne i overgangsperioden vil være tilknyttet det indre marked på vilkår, der ligner dem, Norge er under. Men det fejede Theresa May af banen i går,« siger Maja Kluger Dionigi.