Erstatningskrav mod el-mafia

Den fem år gamle kartelsag, hvor 357 el-installatører over hele landet blev afsløret i omfattende svindel, giver

efterdønninger den dag i dag.







Det ulovlige prissamarbejde har kostet offentlige og private bygherrer over 2,5 mia.

kr. i overpriser og giver nu anledning til, at amter og kommuner retter erstatningskrav mod el-installatører.



Fyns Amt

har indgået forlig med to el-installatører, og ifølge ErhvervsBladets oplysninger er flere sager på vej.

Sundhedsforvaltningen i Københavns kommune overvejer stærkt at rette krav mod el-firmaer, der deltog i kartellet. Mulighederne

for at søge økonomisk oprejsning har eksisteret i et års tid. I den periode har omkring 50 amter, kommuner og private

kontaktet statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet for at finde ud af, om deres el-installatør var med

i kartellet.



Indtil for et år siden var identiteten af kartelmedlemmerne, der havde vedtaget et bødeforlæg,

belagt med tavshedspligt fra myndighedernes side. Hemmelighedskræmmeriet mødte så stor modvilje, at problemerne

ved flere lejligheder blev taget op i Folketinget.

Røgslør over sagen

I forhold til el-installatørernes

kunder var det en række juridisk-tekniske problemer, der betød, at bygherrerne ikke kunne betegnes som part i sagen.

Det kan de stadig ikke, men alligevel blev der for et år siden åbnet en juridisk kattelem, der i dag gør det muligt

for bygherrerne at kikke deres installatørers fortid efter i sømmene



I forhold til offentligheden ligger der imidlertid

et røgslør over kartelsagen, der ikke har udsigt til at lette. Et af argumenterne for tavshedspligten er, at det kan

give en skævhed imellem enmandsejede selskaber, hvis identitet aldrig må oplyses, og selskaber, hvor det er mere tvivlsomt,

om de er omfattet af tavshedspligten eller ej.



I Kommunernes Landsforening regner man ikke med, at der kommer væsentligt flere

sager i efterdønningerne af el-sagen. Det hænger sammen med, at det er vanskeligt at lave præcendenssager.