Erhvervslivet sparer på efteruddannelse

Dansk erhvervsliv forlanger helt konkrete resultater førend medarbejderne får lov at sætte sig på skolebænken. I det offentlige er der ikke sparet på budgetterne.

Erhvervslivet sparer på efteruddannelse - 1
»Mens det offentlige har et konstant forbrug på uddannelsesbudgettet, har erhvervslivet slået bremserne i. Her er der blevet brugt næsten en milliard kroner mindre på privat uddannelse end året før, siger analytiker Lasse Hjort Madsen, IFKA. Foto: Christian Als Fold sammen
Læs mere
Dansk erhvervsliv har foretaget en markant opbremsning i medarbejdernes efteruddannelse.

I 2003 blev der brugt 4,0 mia. kr. på medarbejdernes efteruddannelse, mod 4,9 mia. kr. i 2002.

Det viser helt nye tal fra Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA), som Berlingske Tidende i dag kan offentliggøre.

»Der bruges færre penge på efteruddannelse i dansk erhvervsliv, og det er samtidig færre virksomheder, der uddanner. Hvor det i 2002 var 79 procent af virksomhedernes medarbejdere, der blev efteruddannet, så var det 67 procent i 2003,« siger analytiker Lasse Hjorth Madsen, IFKA.

Forklaringen er ikke, i følge Lasse Hjort Madsen, at virksomhederne har mistet troen på deres medarbejdere eller på værdien af efteruddannelsen.

»Det er manglende penge og manglende tid. Virksomhederne har været økonomisk presset i 2003, og de har haft svært ved at afsætte de nødvendige ressourcer til uddannelsen.

Netop manglende tid angiver 56 procent af de uddannelsesansvarlige på de private arbejdspladser, som årsag til, at de har brugt næsten en milliard kroner mindre end året før.«

Offentligt forbrug
Mens det private erhvervsliv fokuserer på at få dagen og vejen til at hænge sammen, og skubber efteruddannelsen til side for en periode, sætter det offentlige ikke efteruddannelsestempoet markant ned.

»I den offentlige sektor er uddannelsesbudgettet holdt næsten konstant. I 2003 blev der brugt 3,1 mia. kr. mod 3,3 mia. kr. i 2002.

Samtidig er det stort set alle typer offentlige arbejdspladser, der har uddannet medarbejdere i 2003,« siger Lasse Hjorth Madsen.

IFKA-undersøgelsen, der er den største af slagsen i Danmark, dokumenterer, at der sket et skred i de emner, vi efteruddanner os i.

Det er de såkaldt bløde kursusemner, som personlig udvikling, samarbejde og kommunikation, der styrtdykker. Undtagen i det offentlige, hvor psykologi og pædagogik er i vækst.

Sikkerhed og arbejdsmiljø er i fald.

Tekniske kurser er i vækst.

Ny teknologi er i vækst.

Lederkurser er i vækst.

Marketing og økonomi er status quo.

At uddannelsestempoet er sat ned, mærkes tydeligt hos de kursus- og konferenecentre, der lægger lokaler til, ligesom aktiviteterne koncentrerer sig om færre arrangører. Generelt er branchen hårdt presset.

Hvordan indeværende år kommer til at spænde an, er usikkert. Umiddelbart fortæller de 600 private og 400 offentlige ledere, der har deltaget i undersøgelsen, at der er sat flere penge af på uddannelsesbudgetterne for 2004 end i fjor.

Lille stigning på vej
Desuden har regeringen afsat en pulje på 100 mio. kr. til efteruddannelse af kortuddannede.

»Men det er ikke sikkert, at markedet vokser. Den mest sandsynlige udvikling er, at uddannelsesaktiviteten fortsat kommet til at ligge på et beskedent niveau i den private sektor, mens den offentlige sektor formentlig vil fastholde niveauet.

Med hensyn til budgetterne, der er afsat i år, viser erfaringen, at det ikke er sikkert, at budgetterne bruges,« siger Lasse Hjorth Madsen, IFKA.

Når vi skal på kursus i år, så er ledelse og produktivitetsfremmende uddannelser i højsædet, i hvertfald i den private sektor.

»Det ser også ud til, at uddannelsen er koncentreret om færre personalegrupper. Det er sket en tilbagegang i antallet af virksomheder, der har uddannet både ledelse, funktionærer, faglærte og ufaglærte,« siger Lasse Hjorth Madsen.

Faldet i virksomhedernes kursusaktivitet slår også igennem i en parallelt gennemført undesøgelse i arbejdsstyrken, hvor der har været tilbagegang i antallet af lønmodtagere, der oplyser at have været på efteruddannelse.

»Konsekvensen kan være, at virksomhederne ikke er klædt godt nok på til at løse opgaverne: Kun 63 procent af de private virksomheder mener, at deres kompetence er vokset. Det er det laveste tal nogensinde.«20 siders tillæg om det danske kursus- og konferencemarked med Berlingske

Tidende i morgen tirsdag.