Erhvervslivet ser på klassikere

Store dele af dansk erhvervsliv var med fra starten, da de store danske møbelarkitekter var in - og gav gode signalværdier

for virksomhederne, når de skulle gøre omgivelserne opmærksomme på, at man var kvalitetsbevidst.


Siden

blev disse møbler slidte, og fandt vejen ad udgangsdøren til en tilværelse i glemsel.


Det ærgrer nok

mange virksomhedsledere i dag, at disse beslutninger blev truffet, for opmærksomheden og interessen for de danske klassikere

har aldrig været større, end det er tilfældet i dag. Erhvervslivet er således begyndt en investering i de

samme møbler - én gang til, men til noget andre priser. For danske møbelarkitekters klassiske produkter giver

om muligt langt bedre indtryk på kundegruppen end noget andet.

At vejlede

- Erhvervslivet arbejder i dag med alt muligt

andet end indretning af kontorer og konferencerum, og det er også det andet de skal koncentrere sig om. Derfor er det vores

opgave at vejlede dem og komme med forslag i den retning, som vi kan fornemme, deres interesse går, siger indretningsarkitekt

Ulla Holm, Schmidt KontorCenter A/S, der har afdelinger i Esbjerg, Vojens og Kolding.


- Der er gennem de seneste år sket

en markant udvikling i retning mod de danske møbelklassikere og dansk design. Det er faktisk blevet moderne at møblere

med disse møbler, som for år tilbage faktisk blev smidt ud.


- Det er min opfattelse, at det hænger sammen

med, at investeringerne i disse møbler signalerer, at virksomheden har kvalitetssans, og at kvalitetssansen også bliver

gennemført i virksomhedens egen produktion.


- Der er dog mange virksomheder, der er usikre, og da de små og mellemstore

virksomheder (SMV''er) ofte er ejerdomineret af ældre ejere, der i realiteten helst vil beholde kapitalen i lommen frem for at investere

i nye møbler, så er det et område, der kan være en smule tung, men er der tale om yngre ledere eller ejere,

så ved man godt, hvad signalværdierne betyder, fastslår Ulla Holm.

To forslagSchmidt KontorCenter har den politik,

at man ved vejledning som regel udarbejder to forslag, hvis oplægget rummer muligheden. Et klassisk dyrt og en mere moderat

udgave.


- De mellemstore virksomheder rykker ofte, hvis det er lederen/ejeren, der står for valget, noterer salgschef Kurt

Karlsen, Schmidt KontorCenter. Så kan man godt se værdien i de repræsentative.


- Man skal imidlertid også

notere sig, at SMV''erne i høj grad er opmærksomme på det ergonomiske, hvor bordene især er kommet over det første

monsterstadie, hvor det var umuligt at placere en hæve-sænkebord i et miljø, der skulle virke elegant. Der er sket

en enorm udvikling, og teknologien har udviklet sig utroligt, så man i dag kan få disse bordtyper i en finish, der kan

konkurrere med selv de mest avancerede bordtyper, der kun har én højde at opere i, fastslår Kurt Karlsen.


Ergonomisk

er der sket en tilsvarende udvikling omkring stolene. Såvel Ulla Holm som Kurt Karlsen er tilbøjelige til at mene, at

meget af kontorinventaret i dag er blevet så avanceret, at personaler i realiteten skal undervises i, hvordan de skal bruge

tingene - samt at mange brugere overhovedet ikke får dem brugt rigtigt. De mange håndtag og indstillinger forvirrer og

resulterer i, at har man én gang fået udstyret indstillet, så det passer, så bliver det der. Og det er faktisk

noget af et problem, da man dermed ikke får det fulde udbytte ud af investeringen.