Erhvervslivet i opråb til Mette Frederiksen: »Det er vigtigt at få stoppet den retorik med det samme«

Statsminister Mette Frederiksen kalder erhvervslivets kritik af regeringens hidtidige økonomiske politik for »besynderlig«, særligt på grund af den hjælp, erhvervslivet har fået under coronakrisen. Men den udtalelse falder ikke i god jord hos erhvervsorganisationerne.

»Det er en besynderlig kritik fra erhvervslivet. Og ikke mindst timingen, når man tænker på, hvad vi har gjort for at få dansk erhvervsliv gennem krisen,« siger statsminister Mette Frederiksen til Børsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Det er en besynderlig kritik fra erhvervslivet. Og ikke mindst timingen, når man tænker på, hvad vi har gjort for at få dansk erhvervsliv gennem krisen.«

Sådan siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Børsen, hvor hun bliver foreholdt erhvervslivets kritik af regeringens hidtidige økonomiske politik, der med blandt andet Arne-pensionen har trukket over 10.000 mennesker ud af arbejdsmarkedet og reduceret velstanden med 14 mia. kroner.

Men den udtalelse fra statsministeren falder ikke i god jord hos erhvervsorganisationerne.

SMVdanmarks administrerende direktør, Jakob Brandt, advarer således statsministeren imod at signalere, at erhvervslivet skylder staten noget efter coronakrisen.

»Jeg vil stærkt advare imod, at man får skabt en fortælling om, at erhvervslivet skal stikke piben ind og afholde sig fra kritik af den økonomiske politik, fordi der er blevet udbetalt hjælpepakker. Det er to vidt forskellige ting,« siger Jakob Brandt og tilføjer:

»Statsministeren siger ikke direkte, at erhvervslivet skylder, men man kan læse det mellem linjerne. Den form for retorik skal vi have stoppet med det samme. Erhvervslivet har fået hjælp af hensyn til den samlede danske økonomi, ikke for kun at hjælpe virksomhederne.«

Også Brian Mikkelsen, der er administrerende direktør i Dansk Erhverv, mener, at udtalelsen er »snævert sat« af statsministeren.

»Som jeg ser det, så kæmper vi den her kamp sammen. Det er på grund af hjælpepakkerne, at danskerne ikke er blevet fyret i hobetal, selvom virksomhederne stadig har udgifter, det var derfor virksomheder omlagde deres produktion i foråret – og jeg kunne blive ved. Det må ikke ende i en diskussion om dem og os,« siger han.

Adm. direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, anerkender fuldt ud indsatsen omkring hjælpepakkerne. Han mener dog også, at man, også i en tid med coronavirus, skal kunne have et langt lys på og kommentere på den økonomiske politik.

»Virkeligheden for mange virksomheder er, at de oven i en historisk krise står over for massive investeringer i eksempelvis den grønne omstilling og digitalisering, som fremtidens arbejdspladser afhænger af. Og det er ikke bæredygtigt for erhvervslivet på én og samme tid at håndtere en historisk krise og investere massivt i fremtiden, hvis man samtidig bliver mødt med nye erhvervsskatter og afgifter,« siger Lars Sandahl Sørensen.

Vil ikke ende som bankerne

Brian Mikkelsen mener, det er vigtigt, at erhvervslivet kan komme med kritik af den førte økonomiske politik, hvis den har konsekvenser for virksomheder og for samfundet generelt.

»Derfor har vi hele tiden, også før coronakrisen, peget på, at det er problematisk, at arbejdsudbuddet som følge af politiske tiltag er faldet med godt 10.000 personer. Det giver udfordringer for erhvervslivet, og hvad der giver udfordringer for erhvervslivet, giver udfordringer for hele Danmark. Tingene hænger sammen,« siger han.

Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, vil ikke acceptere, »at erhvervslivet skal stikke piben ind og afholde sig fra kritik af den økonomiske politik, fordi der er blevet udbetalt hjælpepakker«. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto.

Jakob Brandt ser samtidig en lighed mellem statsministerens udtalelse om erhvervslivet i Børsen og den retorik, som Socialdemokratiet har ført om den finansielle sektors rolle i finanskrisen.

Her er den ekstra bankskat blandt andet blevet retfærdiggjort med, at staten holdt hånden under bankerne i 2008.

»Vi må ikke ende i samme situation som den finansielle sektor. Alle er enige om, at vi skal bringe dansk erhvervsliv bedst muligt gennem coronakrisen, men på den anden side er det helt afgørende, hvordan vi sikrer, at erhvervslivet har de rammer, som bedst sætter os i stand til at skabe det overskud, der skal finansiere det velfærdssamfund, som især Socialdemokratiet vil bruge en masse penge på,« siger SMVdanmark-direktøren.

Paragraf 27

Berlingske har tidligere afdækket, hvordan et flertal i Folketinget afskaffede paragraf 27 i epidemiloven, natten efter landet lukkede ned..

Paragraffen gav virksomhederne ret til erstatning, hvis de led tab som følge af restriktioner mod smitten, men i stedet skal partierne nu forhandle om hjælpepakker. Og derfor har Jakob Brandt svært ved at se nogen pointe i statsministerens udtalelse.

»Vi skal også lige huske på, at de nuværende hjælpepakker bliver sat i stedet for paragraf 27, som var i epidemiloven før, og sikrede virksomhederne ret til fuld erstatning ved nedlukninger. Derfor er der kun blevet udbetalt en tredjedel af det, man retligt var forpligtet til,« siger han.

Jakob Brandt er glad for statsministerens intentioner om at lave reformer, der skal øge arbejdsudbuddet på den anden side af coronakrisen. Men han er ikke ligefrem imponeret.

»Vi har hele tiden forventet, at regeringen ville lave tiltag for at øge arbejdsbuddet efter Arne-pensionen. Ellers ville det jo være katastrofalt for dansk økonomi.«

LÆS MERE