Erhvervslivet glade for droppet CO2-afgift: »Ikke det rette, når man er til tælling efter global sundhedskrise«

I dag blev første del af regeringens klimahandlingsplan præsenteret på et pressemøde. Regeringens støttepartier har ytret kritik af udspillets manglende CO2-afgifter, mens flere erhversorganisationer er glade for udspillet.

Finansminister Nicolai Wammen (S), miljøminister Lea Wermelin (S) og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) fremlagde i dag den første del af regeringens klimahandlingsplan. På pressemødet nævnte man, at man ikke ønsker at indføre CO2-afgifter. Det møder kritik hos støttepartierne, men glæde hos erhvervslivet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

I dag blev første del af regeringens klimahandlingsplan, der skal sikre, at Danmark skal komme i mål med at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030, fremlagt i Finansministeriet.

En af de helt store punkter blev dog regeringens manglende ønske om at indføre CO2-afgifter.

På dagens pressemøde bekræftede finansminister Nicolai Wammen (S), at man fra regeringens side ikke ønsker at indføre CO2-afgifter.

»Vi står lige nu i en tid, hvor danske virksomheder kæmper for at holde hovedet oven vande. Så er det ikke det rette øjeblik at komme med CO2-afgifter og putte dem ned over dem,« siger han.

Regeringens støttepartier har ytret markant kritik af, at udspillet ikke indeholder CO2-afgifter.

Hos Dansk Industri (DI) er man dog positivt stemt over for regerings klimahandlingsplan. Her kalder man planen »ambitiøs« og »målrettet«.

»Det er ikke sådan, at vi er afgiftsforskrækkede. Men når du har et erhvervsliv, der ligger fuldstændig til tælling på grund af en global sundhedskrise, så er afgifter den helt sikre måde at demotivere virksomheder på. Der kommer ikke til at ske noget for klimaet, hvis man bare kører afgifter ud over det hele. Der er ikke nogen lande, der kommer og kopierer den danske model som foregangsland, hvis vi bare laver en afgiftsløsning, der gør os ukonkurrencedygtige,« siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

Energi i mange former

Dansk Industri hæfter sig i stedet ved, at der kommer flere energieffektiviseringer i virksomheder, mere vindenergi, en grønnere varmesektor og mere biogas.

»Regeringen skal have stor anerkendelse for, at den har lyttet til anbefalingerne fra klimapartnerskaberne – og nu anviser en grøn vækstvej ud af coronakrisen,« mener Dansk Industri.

En anden ting, der kom frem på dagens pressemøde er, at regeringen som det første land i verden vil oprette energiøer. Det skal påbegynde en ny epoke i udbygningen af havvind, hvor man går fra enkeltstående havvindmølleparker til energiøer.

De to energiøer skal oprettes senest i 2030, og de skal ligge i henholdsvis Nordsøen og Østersøen. Energiøerne bliver knudepunkterne for den danske energifordeling, produktion af energi og vil desuden sætte skub i eksport af energi, siger finansminister Nicolai Wammen.

I Dansk Energi byder man energiøerne velkomne. Direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, kalder initiativet for »ekstremt vigtigt«.

»Det er super fedt, at regeringen klart støtter, at vi skal have etableret to energiøer som fremtidig arkitektur for at udnytte vind og hav. Det er helt ekstremt vigtigt,« siger han.

Med øerne understøtter Danmark den grønne omstilling i hele Europa. Udbygningen på 4 GW svarer til mere end alle danske hustandes årlige forbrug, så et centralt element vil være eksport af grøn strøm til vores nabolande, hedder det i planen.

I Dansk Energi er man desuden glad for, at man vil nedsætte varmeafgiften, siger Lars Aagaard.

»Så vi kan få danskerne til at fravælge olie og naturgas og få fjernvarmeselskaberne til at investere i varmepumper i stedet for at brænde naturgas og kul af. Det er helt rigtigt og super godt,« siger han.

Dog savner Dansk Energi også at bud på, hvordan Danmark når op på en 70 procents reduktion af CO2.

»I energisektoren vil vi gerne være i stand til at levere grøn energi til danskerne, og det i høj grad i transportsektoren, men det har vi ikke set meget af. Vi savner stadig at regeringen fremlægger en samlet strategi for hvordan – i overordnede termer – regeringen forestiller sig, at vi skal nå frem til de 70 procent,« siger Lars Aagaard.