ErhvervsBladet.dk styrker regionerne

Tre nye lokale redaktører skal sætte yderligere fokus på ErhvervsBladet.dk som Danmarks største medie rettet mod landets små og mellemstore virksomheder.

Læs mere
Fold sammen

ErhvervsBladet.dk styrker sin regionale nyhedsdækning med ansættelse af tre nye fuldtidsansatte lokale redaktører i Ringsted, Kolding og Viborg. Hidtil har den lokale og regionale dækning været varetaget af freelance-journalister.

Fremover vil ErhvervsBladet.dk derfor bestå af en hovedredaktion i København og tre redaktioner i provinsen, der dækker Nord- og Midtjylland, Syddanmark og Sjælland.

- ErhvervsBladet.dk’s styrke er, at vi dækker dansk erhvervsliv bredere end konkurrenterne. Vi kommer rundt i hele landet. Med de nye lokale redaktioner øger vi fokus på at levere journalistik, der gør det lettere at være selvstændig – uanset hvor i landet man driver sin virksomhed, siger chef­redaktør Morten Asmussen.

Ny Sjællandsredaktør

Ny redaktør på Sjælland og Lolland-Falster er 44-årige Nils-Ole Heggland.

Den nye sjællandsredaktør er uddannet på Copenhagen Business School og kender til hverdagen i landets smv’er; gennem flere år var han økonomichef i en grafisk virksomhed med 25 ansatte.

Efter et job-sporskifte til journalistik har han blandt andet været på dagbladet Børsen og nyhedsbureauet Reuters.

Nils-Ole dækker erhvervslivet på Sjælland fra Ringsted, hvor han deler kontor med redaktionen på Lokalbladet Ringsted, der er en del af Berlingske Media. Nils-Ole kan kontaktes på 25456821 og noheerhvervsbladet.dk.

Midt- og Nordjylland

Med udgangspunkt i Viborg vil det fremover være lokalredaktør Martin Poul Pedersen, 27 år, der dækker Midt- og Nordjylland.

Martin har tidligere været tilknyttet ErhvervsBladet.dk og har desuden skrevet for erhvervsportalen I dag.dk og Dagbladet Licitationen.

Den nye lokalredaktør sidder i Viborg, hvor han deler kontor med Viborg Stifts Folkeblad og den nyetablerede fællesredaktion for Midtjyske Medier, der er en del af Berlingske Media. Martin Poul kan kontaktes på 25456819 og mpperhvervsbladet.dk.

Ny i Syddanmark

Mens Nils-Ole Heggland og Martin Poul Pedersen allerede er tiltrådt, så starter ErhvervsBladet.dk’s nye lokalredaktør i Syddanmark Kim Dahl Nielsen 1. september.

Indtil da vil Mai Møller Christensen fungere som redaktør i området. Mai Møller Christensen kan træffes på 23365328 og macerhvervsbladet.dk.red.