Erhvervsanalyse: Carlsberg har sparet sig til succes, men hvad nu?

Carlsbergs topchef siden 2015, Cees t'Hart, har genskabt optimismen i bryggeriet ved at spare og fokusere på kerneforretningen i Carlsberg. Aktionærerne jubler. Første del af rejsen er vel overstået. Men hva' nu? Hvor skal Carlsberg placere sig i fremtiden?

Carlsberg med regnskab for de første tre måneder af 2017 Carsl
Carlsbergs administrerende direktør, Cees 't Hart, har gennemført en markant trimning af bryggerikoncernen, efter at det så sort ud, da han blev hentet til Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Carlsberg har igennem årene bøvlet med at være for lille til at være stor – og for stor til at være lille. Og gør det stadig. Men selvtilliden er kommet tilbage.

Skiftende topchefer og bestyrelsesformænd i bryggeriet har hver især haft deres ambitioner, dog altid med Carlsberg-kulturen og den gamle brygger I.C. Jacobsen som ledefigur.

Snart ville det danske ikonbryggeri fra Valby være det hurtigst voksende bryggeri i verden. Snart skiftedes fokus bort fra vækst på toplinjen til vækst og stabilitet på bundlinjen. Snart ville man købe op, snart resignerede man og lod de store drenge i den klasse løbe af sted.

Det var den virkelighed, hollandske Cees t'Hart kiggede ind i, da han i efteråret 2014 fik en føler, om han kunne være interesseret i posten som ny topchef for danske Carlsberg. Nej tak, lød det klare svar fra Cees t'Hart, jeg har det godt, hvor jeg har det. I mejerikoncernen Royal FrieslandCampina.

Carlsbergs bestyrelsesformand, nanoteknologiprofessor Flemming Besenbacher, lod sig dog ikke slå ud. Rent faktisk var Carlsberg-formanden i knibe. Det kørte ikke i Carlsberg. Forholdet til toplederteamet Jørgen Buhl Rasmussen og Jørn P. Jensen var kølnet meget, ja, til sidst eksisterede det vel næppe.

Besenbacher ville have Cees t'Hart, koste, hvad det ville. Derfor lød den anden henvendelse til Cees t'Hart på, at hollænderen ville få totalt frie hænder til at genskabe et finansielt stærkere Carlsberg. Og i øvrigt udsigt til en tårnhøj hyre. Som Cees t'Hart siden har formuleret det; det eneste, han ikke havde lov til, var at sælge bryggeriet. Godt så, lød svaret, vi har en aftale.

Cees t'Hart er netop gået ind i sit femte år som topchef i Carlsberg – og hvordan er det så gået? Har Cees t'Hart fået skabt den ro og stabilitet og ikke mindst fået skabt det afkast til aktionærerne, som formanden efterlyste? Hvor stærkt står Carlsberg i grunden blandt bryggerierne i verdens topfem?

»Forholdet til toplederteamet Jørgen Buhl Rasmussen og Jørn P. Jensen var nærmest ikke-eksisterende.«


Cees t'Hart tiltrådte i sommeren 2015. Det blev en svær og ikke overbevisende start. Aktiekursen var presset, gælden lå som en tung dyne over Carlsberg og tilliden fra børsmarkedet nærmest ikke-eksisterende.

Det mere end 50 milliarder kroner store køb af Scottish & Newcastle (med russiske Baltika) i 2008 tyngede mere og mere. Hvad der skulle have været et springbræt til ny storhed, blev en tung, finansiel klods om benet på Valby-folket.

Cees t'Hart tyggede længe på den udfordring. Carlsberg forblev presset i både 2015 og 2016. 2015 endte med et dundrende underskud på grund af milliardnedskrivningerne i Rusland på ti mia. kroner.

Udgangspunktet for Cees t'Harts præstationer er således det dårlige 2015-resultat, som han kunne tilskrive sine forgængere. Men som bekendt er det sejrherren i en krig, der skriver historien. Og lige nu er det Cees t'Hart.

Den nye Carlsberg-topchef havde susende travlt på de indre linjer. Først røg den i mange år stærke næstkommanderende, finansdirektøren Jørn P. Jensen, ud, og trin for trin blev hele topledelsen skiftet ud eller fik nye ansvarsområder. Cees t'Hart fik sat sit helt eget hold.

»Det er sejrherren i en krig, der skriver historien. Og lige nu er det Cees t'Hart.«


Samtidig blev der skåret hårdt og kontant i omkostningerne. Konkret hed det program Funding The Journey, altså at finde besparelser, således at fremtiden kunne finansieres. Denne del af rejsen sluttede med udgangen af 2018 med det resultat, at der samlet set er skåret tre mia. kroner i omkostningerne. Ekstravagancen i Carlsberg hører fortiden til.

Den overordnede strategi Sail 22 frem mod 2022 kører fortsat. Det handler om fokus på kerneforretningen, gældsnedbringelse, vokse (stort set) alene ved organisk vækst, skabe en ny vinderkultur og så videre. Mådehold og fokus.

Under Cees t'Hart har der på opkøbs- og frasalgsområdet været tale om de små skridt. Ejerandele i bryggerier i Grækenland, Cambodia, Hviderusland og Portugal er blev øget. Malawi blev solgt fra og 19 bryggerier i Kina lukket ned. Samtidig øgedes interessen og investeringerne i specialølbryggerierne.

Efter en noget tung start i 2015 og 2016 begyndte resultaterne at vise sig i 2017 og 2018. Foreløbig kulminerede det for få dage siden, da Carlsberg – overraskende for de fleste – pludselig sendte en meddelelse ud om en pæn opjustering. På baggrund af en »stærk finansiel udvikling«, som det blev udtrykt. Et signal fra ledelsen om, at der er styr på finanserne.

Første halvår med en organisk vækst på 4,2 procent. Samtidig blev der skruet yderligere en tand op for forventningerne til profitten for hele 2019. Børsmarkedet slubrede de gode tal i sig og sendte Carlsberg-aktien ti procent i vejret.

Cees t'Hart har således leveret over for aktionærerne. Carlsberg-aktien er på vej mod kurs 1.000 – en stigning på næsten 70 procent, siden Cees t'Hart kom til, og en markedsværdi, der nu ligger på niveau med eksempelvis A.P. Møller - Mærsk.

Der er brede smil hos de omkring 40.000 aktionærer og ikke mindst hos hovedaktionæren Carlsberg Fondet. Fonden ejer 30 procent af selskabet og sidder på 70 procent af stemmerne. Dermed er fondens ejerandel i Carlsberg mere end 40 mia. kroner værd.

Selvtilliden, ikke bare i Carlsberg, men også i Carlsberg Fondet, er vokset markant, formanden kan igen løfte hovedet. Set udefra er bestyrelsesformand Flemming Besenbacher – foreløbig i hvert fald – lykkedes med sin insisteren på at få Cees t'Hart som topchef og oprydder i Carlsberg. Den første del af operationen er overstået, patienten overlevede og har det i dag noget bedre end for blot få år siden.

Men, for der er nemlig et stort men. Har Carlsberg styrken og viljen til fremover at byde de helt store i branchen op til dans? Efter nogle hidsige år med enorme opkøb på tværs af kontinenterne og en kraftig konsolidering er amerikanske Anheuser-Busch Inbev og hollandske Heineken løbet fra Carlsberg. I hvert fald målt på størrelsen.

Måler man derimod på organisk vækst og aktiekursudvikling, ligger Carlsberg i dag rigtigt fint.

Carlsberg stiger ikke på et vildt opkøbsræs foreløbig. Dels er det svært at få øje på egnede opkøbsmål, dels må det formodes, at det nuværende ledelsesteam med Besenbacher og Cees t'Hart holder sig til strategien med organisk vækst og mindre opkøb som udtrykt i Sail 22-strategien.

Cees t'Hart er 61 år, og det er et godt gæt, at, når Carlsberg i 2021-2022 skal have fundet en afløser for Sail 22-strategien, det da ikke bliver med Cees t'Hart ved roret. Og måske heller ikke med Flemming Besenbacher. Han fylder 67 år senere i år og skal gå senest som 70-årig.

Foreløbig kan Besenbacher og Cees t'Hart forberede sig på hyldesttalerne til, at Carlsberg-ledelsen og de øvrige hovedkontorsmedarbejdere i siloen i løbet af første kvartal 2020 flytter ind i det funklende nye hovedkontor lidt længere oppe ad Valby Langgade.

Når den fest er overstået, presser næste fase sig på. Nemlig udvikling af en ny strategi. Om Carlsberg igen skal kaste sig ud i hidsige opkøb, forblive den lille blandt de store eller finde sin helt egen rolle et eller andet sted derimellem.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Næste strategifase bliver ikke med Cees t'Hart ved roret.«