Er vi klar til at tage fejlskuddene i klimakampen?

Erhvervslivets topchefer står på spring til at hoppe på klimatoget. Det er big business. Ikke med besparelser, men med ny teknologi og massive investeringer. Det kræver enorm risikovillighed – og dermed villighed til at tage tab og nedture.

DIs nye førstemand, direktør Lars Sandahl Sørensen, har smidt jakken og erklæret sin kærlighed til regeringens nye, ambitiøse klimaplan. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Hvis man har troet, at klimaet ville blive en kampplads mellem erhvervslivet og den nye socialdemokratiske regering, må man tro om igen. Det har været kærlighed ved første blik. I hvert fald på klimaområdet.

Danske virksomheder har i lang tid stået på spring og blot ventet på, at nogen ville trykke på knappen. Det gennembrud er kommet med den store, men foreløbig også diffuse regeringsambition om at barbere 70 procent af CO2-udledningerne i 2030.

Men i modsætning til politikerne, som tegner et problem, ser virksomhederne det i langt højere grad som en forretningsmulighed. Ikke ved at spare sig til målet, men ved tværtom at investere sig frem mod målet. Klar i mælet om, at både pengene, viljen og ideerne er til stede.

»Det er naivt at tro, at vi kan løse klimaudfordringerne uden vækst.«


Det er svaret fra toplederne i Berlingskes seneste Toplederpanel. Eller som Netcompanys topchef, André Rogaczewski, konkret udtrykker det: »Det er naivt at tro, at vi kan løse klimaudfordringerne uden vækst. Man kan ikke spare sig til en løsning.«

Otte ud af ti topchefer siger, at det er muligt at skabe økonomisk vækst og løse klimakrisen samtidig. Hvis man altså vel og mærke tager teknologien og innovationen med ind i den ligning.

Dermed har brancheforeningen DI fanget sine medlemmer lige på kornet – og det er ikke altid, det sker. Nemlig med den markante udmelding på DI-årsmødet for nylig om, at DI ikke bare omfavner 70 procent-målsætningen, men også allerede har et katalog med 150 forslag klar til brug.

DIs markante udmelding flugter i øvrigt også med den almindelige danskers holdning til klimaet og bevidstheden om, at vi pinedød må gøre noget. I en rundspørge, som analyseinstituttet Kantor Gallup foretog for en måneds tid siden, sagde otte ud af ti danskere, at klimakrisen kun bliver løst, hvis vi hver især tager et personligt ansvar.

Nuvel, både topchefer og danskere i øvrigt er knap så optimistiske (som regeringen) med hensyn til, at 70 procent-målet kan nås i 2030. Men retningen og ambitionen, den er der stor opbakning til. Læg hertil, at de danske pensionskasser har givet et investeringstilsagn på 350 mia. kroner til grønne investeringer frem mod 2030. Ikke et øje er tørt. Tænk sig, en national samling mellem politikere, kapital og befolkning på tværs af partiskel og formuer.

Er der da ingen slanger i det paradis? Jo, masser. Pensionskasser er sat i verden for at give et afkast til pensionsopsparerne. Et grønt investeringsboom på 350 mia. kroner de næste ti år vil uvægerligt føre en række krak og store milliardtab med sig.

Tænk blot på PKAs tab på den grønne virksomhed Genan. Investering og afkast hænger uløseligt sammen med risikovillighed. Er pensionskasserne klar til det, og hvad siger opsparerne? Eller hvad med investeringer i atomenergi – det er godt for klimaet?

Også grønne virksomheder må til stadighed fyre medarbejdere for at effektivisere – det har vi netop set i Vestas og Siemens Gamesa. Landets mest succesfulde grønne virksomhed lige nu, Ørsted, skruer for tiden ned i Danmark og voldsomt op alle andre steder i verden. Giver det mening for 70 procent-visionen? Og så videre – der er nok at bekymre sig om.

Foreløbig har vi hørt alle skåltalerne og set lyset i de store visioner. Nu kommer så det trælse arbejde med at føre klimaambitionen ud i livet. Dér, hvor det bliver besværligt, hvor der kommer tilbageslag, kiks og måske endda kriminalitet, og hvor en krone investeret uden for Danmark giver mere i afkast end en krone investeret i den danske klimakamp.

Der er givet carte blanche til at følge en storstilet klimaambition, men ikke carte blanche til at begå dumheder.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Der er ikke givet carte blanche til at begå dumheder i klimakampen.«