Der er gæld, der skal inddrives, it-systemer, der skal opdateres, og ejendomsvurderinger, der skal fikses. Alligevel får den nytiltrådte skatteminister nu endnu flere opgaver. Professor frygter, at driftsopgaven bliver underprioriteret af Jakob Engel-Schmidt og den nye regering. Ministeren selv mener, at Skat tværtimod kommer til at stå stærkere.
Engel-Schmidts nye superministerium vækker bekymring: »Det undrer mig lidt«

Jakob Engel-Schmidt under overdragelsen til sit nye superministerium: Skatte- og Vækstministeriet. Han overtager posten fra Socialdemokratiets Ane Halsboe-Jørgensen. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Kristian, Troels, Peter, Thor, Holger, Jonas, Morten, Benny, Karsten, Morten, Jeppe, Rasmus, Ane og nu Jakob.
I dag er det 14. gang siden 2010, at medarbejderne i Skatteministeriet skal lære et nyt ministerfornavn at kende. Og denne gang er det landets mest omhyggelige artikulator, Jakob Engel-Schmidt (M), der træder ind over dørtærsklen til det, der tidligere er blevet døbt »svingdørsministeriet«.
Del:


