Hvornår har du sidst flået et par timer ud af kalenderen for at makulere en steak frites og tre fadøl med en eller anden vigtigper i dit netværk? Den slags møder er en truet art i den store erhvervsjungle, men der kan være gode grunde til at prioritere en god, gammeldags forretningsfrokost. Vi har spist med to mænd, der ved hvorfor. Hør journalist Magnus Kraft læse artiklen højt ved at klikke på play-ikonet under billedet.
Engang flød det med sild og snaps. Nu risikerer forretningsfrokosten at dø – og det er måske en fejl

Michael Ulveman er noget nær ansigtet på den ellers ansigtsløse lobby. Nu sætter han ord på, hvad man kan bruge en god, gammeldags forretningsfrokost til. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Jeg har både kniv og gaffel i hænderne, parat til at gå om bord i den halv meter høje rejemad, der lige er blevet stillet foran mig, da jeg spørger Freddy Svane, hvordan dårlig etikette til en forretningsfrokost ser ud.
»Det kunne være, hvis man bare kaster sig i gang med at spise, så snart maden er kommet. Det signalerer, at man kun tænker på sig selv. Eller at man bare er kommet for at få noget gratis mad.«
Del:




