Energi- forlig til milliarder

Med gårsdagens energiforlig flyttes der rundt på adskillige milliarder. Vindmølleindustrien får et tiltrængt pust i ryggen, og både politikere og branchefolk glæder sig over, at der nu kommer lidt enklere regler for elsektoren.

Forligspartierne, som er med i det brede energipolitiske forlig, der i går faldt på plads, er ikke ene om at være glade for aftalen. Også fra en række brancheorganisationer lyder der rosende kommentarer, og aktiemarkedet kvitterede også med noget, der ligner et smil.

I hvert fald for aktionærerne i den danske vindmøllegigant Vestas. Beslutningen om, at der skal bygges to nye havmølleparker og ydes støtte til nye landbaserede møller, fik kursen på Vestas-aktien til at stige fra 94 til 100,5.

Satsningen på vindkraft er blot ét element i den omfattende aftale, som økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) fik i hus i en alder af 50 år og fire dage.

Efter ugelange forhandlinger har Bendtsen tilsyneladende ikke haft behov for at sove den ud i flere dage oven på 50 års fødselsdagen i torsdags, som ellers blev fejret i weekenden. Allerede midt på dagen var forliget, der er en af største og mest betydningsfulde aftaler på det energipolitiske felt, på plads.

Først og fremmest bliver den særdeles indviklede kapitalsag løst med et øksehug. På alle væsentlige områder får elselskaberne deres vilje, og dermed slipper man for et langvarigt juridisk slagsmål om elselskaberne selv kan disponere over hele selskabernes egenkapital. Kapitalsagen handler samlet set om godt 20 mia. kr., som staten oprindelig har hævdet var såkaldt bundet egenkapital, som skulle tilbageføres til forbrugerne.

Elselskaberne har dog ikke fået løsningen på kapitalsagen gratis. Ifølge aftalen afleverer elselskaberne deres ejerandelde i Eltra og Elkraft, som står for driften af det overordnede elnet, til staten. Vel at mærke uden betaling.

El på markedsvilkår
Som en del af aftalen afvikles det særlige system med såkaldt aftagepligtig strøm fra de decentrale kraftvarmeværker. I dag skal forbrugerne dække omkring 40 procent af elforbruget via el til politisk fastsatte priser. Nu omlægges støtten til de kombinerede el- og varmeværker, og dermed bliver det hele elforbruget, som forbrugerne kan købe på markedsvilkår.

»Jeg er særdeles tilfreds med, at regeringen sammen med de øvrige partier bag aftalerne er enige om at rydde ud i de mange komplicerede særregler i elsektoren. Vi har ryddet op i det kinesiske æskesystem, der har forhindret en forretningsmæssig drift af energiselskaberne,« siger Bendt Bendtsen.

Formanden for elselskaberne brancheorganisation, Dansk Energi, Flemming Bay-Jensen, roser aftalen. Også han ser aftalen som en afbureaukratisering.

»Regeringen og folketingsflertallet har vist vilje til at slå en streg over skavankerne i ellovgivningen. Og til at finde løsninger, som måske ikke helt lever op til vores ønsker, men helhedsindtrykket er fornuftigt,« siger han.

Socialdemokraternes forhandler, forhenværende miljø- og energiminister Svend Auken glæder sig mest over den markante satsning på vedvarende energi. Efter Aukens mening er Danmark med aftalen tilbage på det spor, han selv som minister for området i sin tid lagde.

»Udbygningen med vedvarende energi har været hovedsagen for os. Det er miljømæssigt fornuftigt, og det har stor beskæftigelsesmæssig effekt. Beskæftigelsen i vindmølleindustrien har været alvorlig truet. Vi har været kendt som eksperter på området, men det seneste år er der ikke blevet stillet en eneste mølle op. Nu får vi sikret branchens hjemmemarked med aftalen,« siger svend Auken.

Også direktør Bjarne Lundager Jensen fra Vindmølleindustrien er ovenud tilfreds med aftalen. Han anslår, at det vil betyde ordrer for en mia. kr. hvert år de kommende fem år.

»Aftalen sikrer branchen stabilitet og en kontinuerlig udvikling, det er også utroligt vigtigt,« siger han.

På kort sigt vil genoplivningen af en skrotningsordning for de landbaserede møller få størst effekt, men når man er igennem licitationerne kommer den helt store gevinst for branchen med de to store havmølleparker. Samlet set vil vindkraftens andel af den danske elforsyning vokse fra ca. 20 pct. til omkring 25 pct.

Udbygningen med de nye havmølleparker bliver ikke mødt med udelt begejstring i Dansk Energi. Mere vindmøllestrøm øger behovet for bedre forbindelser til udlandet, så strømmen kan sælges, når det blæser. Aftalen indebærer, at der skal igangsættes et udredningsarbejde omkring transmissionforbindelserne til udlandet. Dansk Energi betoner, at dette arbejde ikke må medføre hovsa-løsninger.

»Regeringen og forligspartierne må have is i maven og vente på, at vi har et ordentligt beslutningsgrundlag forud for milliardinvesteringer. De skal bruges der, hvor de gør størst nytte, og vi tror ikke, at et nyt elkabel under Storebælt er den bedste måde at bruge pengene på,« siger Flemming Bay-Jensen.