Endnu en fodboldklub tæt på konkurs

Endnu en klub i den næstbedste danske fodboldrække hænger i med neglene.

Læs mere
Fold sammen
Den traditionsrige og nuværende 1. Divisionsklub Hvidovre IF er tæt på at gå konkurs. Kun massive lønnedgange i spillertruppen synes at kunne redde klubben.

Det skriver Ekstra Bladet.

Den danske 1. division har været historisk hårdt ramt på økonomien i denne sæson. Både Køge og FC Amager er gået konkurs mens Frem blev reddet i ellevte time.

Ifølge Ekstra Bladet balancerer Hvidovre nu på kanten af afgrunden. Således holdt spillerne i aftes møde med Spillerforeningen, et møde som kun havde overlevelse på dagsordenen.

Når spillerne skal inddrages i det, er det fordi den eneste vej til overlevelse synes at være massiv lønnedgang i spillertruppen, sådan som man så det i Kolding sidste år.

- mja