En verden af sladrehanke

Det er ikke usædvanligt, at erhvervsskandaler starter med, at en insider vælger at bryde tavsheden - se nogle af de mest opsigtsvækkende sager her.

Det er ikke usædvanligt, at whistleblower-sager ender med at koste virksomheder dyrt. Modelfoto: Iris Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke en ny ting, at personer med kendskab til en ulden sag råber op. Både inden for politik og erhvervsliv har der været en række opsigtsvækkende sager over de seneste år, og når det drejer sig om virksomheder, så har sagerne det med at koste virksomhederne dyrt i sidste ende.

En af de mest omtalte whistleblower-sager inden for erhvervslivet fik sin afslutning i 2009. Her opgav medicinalgiganten Pfizer sin kamp mod myndighederne og valgte at indgå et forlig, der var historisk stort. Pfizer havde i en årrække både markedsført en række medikamenter og doseringer på en måde, som myndighederne ikke mente, var lovlig.

Sagen begyndte at rulle, da en ansat fik skrupler og herefter henvendte sig til myndighederne. Og den endte med at koste Pfizer i omegnen af 2,3 milliarder dollar globalt, da regningen for diverse forlig og bøder blev gjort op. Medicinalgiganten kunne dog samtidig notere sig, at den langt fra var ene om at blive anklaget for ulovlig markedsføring i de år.

I en lignende sag samme år indgik en anden af de helt store medicinalselskaber, Eli Lilly, nemlig et lignende forlig i en sag om ulovlig markedsføring af skizofrenipræparatet Zyprexa. Forliget kostede Eli Lilly 1,4 milliarder dollar. Denne gang var det seks tidligere ansatte, der valgte at fortælle myndighederne om deres oplevelser i virksomheden.

Der er relativt mange whistleblower-sager, der begynder i USA. Det skyldes til dels, at der er et lovkrav om, at børsnoterede selskaber skal have en whistleblower-ordning. Det er dog muligt, at lysten til at lække oplysninger også bliver boostet af, at de amerikanske myndigheder i den grad præmierer personer, der afdækker ulovligheder.

Det skaffede eksempelvis en whistleblower, der havde gjort de amerikanske myndigheder opmærksom på ulovligheder på en GlaxoSmithKleine-fabrik i Puerto Rico en kontant præmie. Han fik angiveligt 96 millioner dollar, efter sagen endte i et forlig.

En af de seneste store sager er langt fra fuldt efterforsket endnu. Den foregår hverken i medicinalbranchen eller i USA. Det drejer sig om den japanske producent af kameraer og optisk udstyr Olympus, der i slutningen ad 2010 blev hvirvlet ind i en sag, som i sidste ende afslørede talgymnastik i regnskabet og dyb råddenskab i selskabets ledelse.

Sagen startede, da Olympus-bestyrelsen satte briten Michael Woodford ind som ny topchef. Han opdagede, hvor slemt det hele stod til og nægtede bare at se til. Det resulterede i en fyreseddel, og herefter valgte han at lække hele historien til både myndigheder og presse.

Efter først at have benægtet alle anklager bukkede Olympus-bestyrelsen til sidst under for presset og erkendte, at der var foregået ulovlige ting.