Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Tyske politikere er rasende over, at Italien i weekenden vedtog at bruge 17 milliarder euro eller 126 milliarder kroner på at redde to kriseramte banker.
EUs mægtigste medlemsland mener, det er uholdbart, at italienske skatteydere skal samle regningen op, mens de største kreditorer slipper for at bogføre tab.
Det strider mod reglerne, som EU fik tømret sammen under finanskrisen. Disse skulle netop sørge for, at skatteyderne kunne slippe for at blive kaldt til kasse i forbindelse med eventuelle fremtidige bankkriser.
Men det skete altså igen.
”Løftet om, at skatteyderne ikke skulle redde kriseramte banker, er brudt for tid og stedse,” siger Markus Ferber, der er næstformand for EU-parlamentets økonomiudvalg valgt for Angela Merkels unionspartier, til Financial Times.
Bankerne Veneto Banca og Banca Popolare di Vicenza har begge døjet med store lån, som de ikke har magtet at betale tilbage.
Overfor den Europæiske Centralbank (ECB) har de italienske myndigheder argumenteret med, at bankerne var i færd med at gå under. Det førte i weekenden til, at EU-Kommissionen endeligt gav grønt lys for redningsplanen.
Kommissionen gav sig til sidst
Italien bidrager med op mod 17 milliarder euro i kapital samt garantier til banken Intesa Sanpaolo, mod at Intesa overtager de sunde dele af de to banker og deres gæld.
”Udgangen er, at Italien nu ser ud til at have fundet en vej uden om EUs krav om, at obligationsejere og større aktionærer skal bidrage med at dække regningen,” skrev Elisabet Kopelman, økonom i svenske SEB i en rapport tirsdag.
Ifølge kilder i Berlin ser Tyskland dette som et smuthul, der hurtigst muligt skal tætnes.
De to banker, som er reddet i denne omgang, er ikke store nok til at gøre skade på den finansielle stabilitet i EU, skriver Politico. Men bankerne er de to største i Venedig-området, og en konkurs ville have gjort stor økonomisk skade på lokalsamfundet, befolkningen og erhvervslivet.
Derfor kan en redningspakke udmærket være i EU-landenes fælles interesse, vurderer EU-Kommissionen, som hævder, at den ikke havde andet valg end at godtage Italiens forespørgsel.
Men måden, de italienske banker er blevet reddet på, ventes at øge den tyske modstand mod at udvikle bankunionen yderligere.
Bankunion skudt ud i en uvis fremtid
”Denne afgørelse vil miskreditere arbejdet med at fuldføre bankunionen og rykke planerne om en fælles lånegarantiordning ud i en fjern og ukendt fremtid,” siger Carsten Schneider, der er finanspolitiker og indpisker i det tyske socialdemokrati, til Financial Times.
Han kalder godkendelsen af de italienske planer for en alvorlig fejl.
For bare nogle uger siden fik de italienske myndigheder grønt lys til at redde en langt større bank, Monte dei Paschi. En kollaps her ville sandsynligvis have fået store konsekvenser for den europæiske banksektor.
Svenske Kopelman mener, det er værd at stille sig det spørgsmål, om den type redningspakker er i færd med at blive reglen snarere end undtagelsen.
”Det vil i så fald være et meget betydeligt tilbageslag for forbudet mod at lade skatteyderne samle regningen op ved svigt i banksektoren og lodret imod ambitionerne for EUs bankunion,” skriver hun.
I den europæiske banksektor blev nyheden imidlertid positivt modtaget. Risikoen for de europæiske banker er nu på det laveste niveau siden 2011, vurderer SEB-økonomen.