En tigerøkonomi med ondt i poterne

Sydkorea har leveret en af historiens mest hæsblæsende væksthistorier, men den asiatiske tiger løber ikke så stærkt, som den har gjort.

Foto: ED JONES. Seoul er i konstant forandring. I natte­mørket kan man ane byens knap 70 skyskrabere. Kommer man tilbage om nogle få år, vil byen formentlig se meget anderledes ud, for i 2017 vil der være yderligere 17 skyskrabere. I 2022 endnu yderligere 22.
Læs mere
Fold sammen

Når man ser ud over Seouls skyline er det svært at vide, om man er i den sydkoreanske hovedstad, på Manhattan eller i Tokyo.

I natte­mørket kan man se rengøringspersonale og forretningsmænd trave rundt i byens knap 70 skyskrabere, mens bilkøerne på de nisporede veje nedenfor varer ved indtil lige før midnat på hverdage. Kommer man tilbage om nogle få år, vil byen formentlig se meget anderledes ud, for i 2017 vil der være yderligere 17 skyskrabere. I 2022 endnu yderligere 22. Rejser man tilbage i tiden, vil man stå med samme oplevelse: At Seoul så meget anderledes ud.

Sydkorea var enormt fattigt i midten af sidste århundrede. Krig på krig havde ødelagt landet, og BNP pr. indbygger var sølle 103 dollar i 1962. Et stærkt, regeringsledet fokus på industri og kemikalier skabte dog et industrieventyr, der har gjort Sydkorea til det første land, som er gået fra at modtage ulandsbistand til selv at donere. Udviklingen kaldes »Miraklet ved Han-Floden« efter floden, der løber gennem Seoul, og i dag er BNP pr. indbygger omkring 30.000 dollar.

Men en række problemer har gradvist tårnet sig op for Sydkorea, hvilket med­førte, at en række finanshuse og analyse­bureauer nedgraderede deres skøn for væksten i Sydkorea i løbet af 2014. OECD forventer nu, at væksten i Sydkorea bliver på tre procent i 2015 – et ikke videre prangende tal for landet.

Et dårligt tidspunkt

»De kæmper for væksten, og det ser ikke for godt ud, men det er heller ikke skidt. Væksten i Sydkorea er faldet, og den er blevet sværere at opretholde. Når væksten ligger på to til tre procent, er det ikke lavt, men det er under landets potentielle vækstrate,« siger Asien-analytiker hos Nordea, Amy Zhuang.

For den Sydkoreanske økonomis vedkommende er det en cocktail af forskellige omstændigheder, der har trukket landet ned på et underpræsterende vækstniveau. De seneste år har Japan devalueret sin valuta gevaldigt, og det har lagt pres på sydkoreansk eksport, fordi man producerer mange af de samme varer. Desuden rammer nedbremsningen i den kinesiske økonomi også Sydkorea, og specielt disse to påvirkninger fra nabolandene har svækket væksten i Sydkorea.

»Det ser desværre også ud til, at der er udfordringer i de kommende år. Den globale handelsvolume har været faldende, hvilket vi ikke har set siden 2009, og det skader små, åbne økonomier som Sydkoreas direkte,« siger Amy Zhuang,

»Derudover er værftindustrien en ret stor branche i Sydkorea, og hvis den globale handel og shipping-aktivitet går dårligt, vil det være skidt for den sydkoreanske økonomi.«

Den danske underleverandør DEIF, der producerer styringsløsninger til energi­systemer, har netop besluttet sig for at opkøbe sin distributør og åbne sin egen forretning i Sydkorea, og underdirektør Finn Risdahl er udmærket klar over, at man kunne have valgt et bedre tidspunkt.

»Timingen er rigtigt dårlig. For det første ser det temmelig dystert ud på marinesiden. De koreanske firmaer er bragt i en situation, hvor det er svært at afsætte deres produkter; blandt andet fordi den koreanske valuta, won, er steget meget i forhold til euro, men også fordi deres største eksportmarked, Kina, har lavere aktivitet end tidligere,« siger Finn Risdahl, der dog bider tænderne sammen i forventningen om en bedre fremtid for den sydkoreanske økonomi.

»Det er ikke et spørgsmål om, hvad vi lige kan lave af business i morgen, men på længere sigt. Vi tror på Korea. Vi tror på, at landet er i stand til at komme videre og komme tilbage.«

Berlingske dækker de kommende dage den økonomiske udvikling i Sydkorea. Avise­n er inviteret til Seoul af den sydkoreanske, statslige handelsorganisation KOTRA.